Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Kroen :-)
 
 

Hej Flemming og alle andre der har haft med salget af kroen at gøre.

Flot arbejde og dejligt endelig at få solgt kroen. Frygter måske lidt for en larmende tavshed når der fremadrettet skal afholdes repræsentantskabsmøder, for hvad skal vi nu snakke om? Men flot er det, og vi glæder os til at se hvor sekretariatet kommer til at have til huse i fremtiden.

Med venlig hilsen
Kristoffer H. Rasmussen
Juniorkomite og Distriktsbestyrelsen på Fyn.
Svar

Svar

 
 
 
Endnu en indikation på, der blæser nye vinde i forbundet. Dejligt
Svar
 
Hermed tilslutter jeg mig Kristoffers smukke ord om det gode arbejde, I har udført i forbindelse med salget af Kroen.
Fremtiden tegner sig dermed lys for DBF økonomisk.
Har stor tillid til at I, som sidder ved roret, nok skal finde nogle velegnede lokaler.
Det bedste ved salget, er at der nu bliver frigivet en masse energi til andre og mere relevante opgaver.
Tillykke til os alle med dette smukke resultat.
Et lille ønske sniger sig naturligvis ind, om en central placering af DBF's nye lokaler.
Tak for veludført arbejde.
Glæder mig til at se mange af jer i Vingsted, det kan da kun blive en fest!

Irma Holst Pedersen
Distrikt Fyns bestyrelse/medlem af repræsentatnskabet
Svar
 
Hej Flemming m fl.

Tillykke med det! Dejligt at den byrde nu løftes fra os og bekymring om pludselige, store skader eller andet økonomisk uoverskueligt skulle ske.
Og ja, nu er det næste store spørgsmål selvfølgelig at finde nogle egnede lokaler til både sekretariatet og bogforlaget, forudsat, det skal forblive under samme tag?

Rigtigt godt arbejde. Det napper vi s.. et glas vin eller en fadbamse over i Vingsted ;-)
Jeg glæder mig til  at møde rigtigt mange, glade bridgevenner samt nye bekendte i til Dansk Bridgefestival i Vingsted

Sus Vang
Formand for Breddeudvalget under DBf
Medlem af Distrikt Sydjyllands bestyrelse
Svar
 

Det er da fint, at kroen er blevet solgt, og der er sikkert udført et stort stykke arbejdee for at nå så langt, men prisen syner jo ikke af meget i forhold til, hvad man havde fået for kroen, da man solgte den sidst. Dengang gik kommunen ind og spændte ben for salget, hvilket jeg ikke har fattet en meter af, at kommunen havde lovhjemmel til at gøre? Da ingen foretog sig noget direkte aktivt i den anledning, må man jo have skønnet, at det kunne kommunen gøre – men mangler der ikke stadig en forklaring på, hvad der rent historisk er sket i løbet af salgsperioden?

Mogens R. - menigt medlem:)

Svar
 
Hej

Lad historikken ligge. Om 50 år kan en bridgehistoriker udrede trådene.
Det er da glædeligt for Bridgeforbundet, at "Kroen" er solgt, hvis det var det store ønske, men for os menige betyder det sikkert kun en tyver mere eller mindre i kontingent.

med venlig hilsen
Jens Kj.

Svar
 

Hej DBF

Tillykke med salget, det er selvfølgelig stærkt interessant at høre hvad kroen blev solgt for?
Hvis det ikke er muligt, at få at vide, kan man så give en indikation som f.eks over/under den offentlige vurdering eller over/under den bogførte værdi ?
Ovre i det vestjyske var nogen af os af den holdning, at alt over 1 dkk var godt solgt, så uanset prisen kommer der ingen kritik fra vores side :)

Med venlig hilsen

Henrik B. Andersen
Lemvig Bridgeklub
Svar
 

Kære alle

Naturligvis er der stor interesse omkring handelsprisen på Asminderød Kro. Jeg fik således også en del forespørgsler desangående under bridgefestivalen i Vingsted.
Køber har i forbindelse med handlen ønsket, at prisen ikke offentliggøres.
Dette ønske respekterer hovedbestyrelsen selvfølgelig.
Vi har i HB arbejdet ud fra det mandat at sælge kroen til en pris højere end den bogførte værdi, hvilket vi har holdt. Så dette kan være en lille rettesnor for de mest videbegærlige.
De indviede vil naturligvis kunne få præcis besked, når vi næste år aflægger regnskab for 2013.

Med venlig hilsen
Henrik Friis, formand DBf
Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn