Den bestemmelse John omtaler, er i § 40B2a i bridgelovene:
Det er et generelt krav, at betydningen af en melding eller et ud- eller tilspil ikke må afhænge af, hvilken af makkerne der foretager handlingen, men denne bestemmelse kan ændres af den regulerende myndighed. (Den regulerende myndigheds bestemmelser må kun begrænse metoderne, ikke melde- og spillestilen og bedømmelsen af kortene).
I udkastet til 2017-udgaven af Bridgelovene, som forventes at træde i kraft 1. september, er formuleringen strammet på følgende måde (nu som § 40A4):
Den aftalte betydning af en melding eller et ud- eller tilspil ikke må afhænge af, hvilken af makkerne der foretager handlingen. (Denne bestemmelse gælder ikke melde- og spillestil og bedømmelse af kortene – kun selve aftalen).
Stramningen har ingen betydning i DBf-regi, da DBf i forvejen på dette punkt bruger lovteksten direkte uden ændringer.
Der er ikke nogen bestemmelser der forhindrer at man har aftaler der kan styre hvem af spillerne der bliver spilfører. Jeg spiller selv med en sådan aftale oven på makkers åbning 2ru: 4kl beder makker melde farven under sin farve på 4-trækket, mens 4ru beder makker om at melde sin farve på 4-trækket.
|