|
|
Debatforum
Forum » Debat » Det er forhåbentlig løgn!
Sidder i en fransk bridgeklub og melder 1 Sp i defensiven, næste hånd dobler - åbner ALERTERER!. Slutkontrakten er ligegyldig, men da spillet er færdigt, siger jeg venligt til åbner, atdet efter min opfattelse ikke er tilladt at alertere en dobling. Jeg bliver senere belært om, at det KUN ER I DANMARK, MAN IKKE MÅ ALERTERE DOBLINGER - og nu spørger jeg så:
* Forholder det sig virkelig sådan?
* Hvis det gør, kan jeg så få navnene på de fjolser, som har vedtaget det?
God sommer
hans w-
|
Hans Werge
Publiceret den 08-06-2017, 21:51
|
Svar
Om det kun er i Danmark, ved jeg ikke, men alertreglerne findes i DBf's spillerhåndbog, og den gælder naturligvis kun i Danmark. Jeg kikkede i den engelske "Orange Book" der svarer dertil (en udgave fra 2012), og der er intet forbud mod alertering af doblinger. Der er faktisk tilfælde hvor det kræves.
Til gengæld har den et afsnit om "announcements" som slet ikke findes i den danske håndbog. Jeg har ikke forsket dybere i det, men der er formodentlig andre forskelle på turneringsbestemmelserne i de forskellige lande.
http://www.bridge.dk/lov/love07/n15.htm#law131
Jeg ved ikke på stående fod hvem der har fastsat bestemmelserne i spillerhåndbogen, men der er nok et udvalg der tager sig af det - hæderlige mennesker der har gjort sig deres bedste umage med at lave nogle fornuftige regler, og det synes jeg godt man kan respektere.
På denne her side:
http://fiduso.dk/?page=aner
kan du læse et afsnit af en tekst som Holberg skrev i 1726. Den handler ganske vist om sprog, men hvis du tænker på turneringsregler i stedet, giver det alligevel mening.
|
Bertel Lund Hansen
Publiceret den 09-06-2017, 09:00
|
Nu kikkede jeg lige i de tyske turneringsregler. De har følgende passus:
Außer bei der Verwendung von Screens dürfen die folgenden Ansagen nicht alertiert werden:
-
alle Pass, Kontra und Rekontra;
Dvs. uden skærme må pas, dobler og redobler ikke alerteres.
|
Bertel Lund Hansen
Publiceret den 09-06-2017, 18:30
|
DBf's alertregler fremgår af DBf's Turneringsreglement, som udarbejdes af Turneringskomiteen (Jacob Duschek er formand) og Appelkomiteen (jeg er formand) i fællesskab. Siden 2007 har vi i DBf lagt os så tæt op ad EBL's alertregler som muligt, og EBL lægger sig så tæt op ad WBF's alertregler som muligt. Det med at man ikke alerter doblinger i DBf-regi, stammer netop fra EBL og WBF.
De gældende alertregler står i øvrigt i § 131.
|
Jens Brix Christiansen
Publiceret den 09-06-2017, 23:12
|
Det franske turneringsreglement (side 61-62) fortæller at i sekvensen 1kl - (1sp) - dbl skal doblingen ikke alertes hvis den er negativ (sputnik), men den skal alertes hvis den er straf.
|
Jens Brix Christiansen
Publiceret den 09-06-2017, 23:27
|
Tak til alle - men især til Jens. Det vil blive en trist eftermiddag i morgen for den dame, som jeg - indrørmmet - kom op at skændes med. Hun tillod sig i spillet efter, da hendes makker brugte Stayman 2 Klør, at snerre: "Jeg alerter ikke mere..."!
Det slet skjulte budskab er en fortsat dyb undren over, at dobling af åbning 1 NT (15-17) ikke må alertes, hvis den viser 11-farve i ruder og to singletoner i major. Jeg melder pas...
|
Hans Werge
Publiceret den 10-06-2017, 01:51
|
Jeg forstår ikke helt det med den triste eftermiddag. Hvis en spiller ikke har forstået alertreglerne, er det turneringslederens opgave at lede spilleren på rette vej. En kompetent turneringsleder magter at gøre dette på en måde der ikke ødelægger eftermiddagen for spillerne.
|
Jens Brix Christiansen
Publiceret den 10-06-2017, 09:53
|
Det kan naturligvis være forargeligt for en jurist hvis folk ikke forstår og uden tøven accepterer spillets regler. Det kan omvendt også være forargeligt for en lægmand hvis lovgiverne ikke forstår spillets ånd og praksis.
Der har uden tvivl været tænkt mange gode tanker da man indførte reglen om at doblinger ikke skal alerteres, selv når de har meget uventede betydninger. En grund kunne være at den der dobler ikke skal vækkes til live af en alerterende makker, hvis han har doblet fejlagtigt i følge systemet. Der er sikkert flere eksempler på gode grunde - i så fald oplys mig, hellere end at belære mig om at regler skal følges.
Jeg synes modspillere i "almindelig" bridge, på klubniveau, lider størst skade af denne regel. Med mindre DBF udvider "Det lille systemkort" til A4-størrelse og indfører en regel om at diskvalificere alle par der ikke medbringer systemkort på klubaftener og til åbne huse.
Så må man for min skyld meget gerne have særlige turneringsregler på top-niveau, hvis det her giver mere mening.
|
Søren Rungholm Jensen
Publiceret den 11-06-2017, 23:29
|
Mit gæt er at reglen om ikke at alerte doblinger skyldes at det store flertal af doblinger er kunstige.
Jeg synes ikke reglen fungerer specielt godt. Jeg spiller ofte med at en direkte dobling af en svag 2-åbning er forslag til straf, og det sker at man ser meldeforløbet (2sp) - dbl - (3sp) - dbl; alle pas. Her har svarer spærret videre efter strafforslaget, og resultatet er et ekstra doblet undertræk. Det er klart urimeligt, og der er et problem at løse. Hvordan formulerer man alertregler der løser det problem?
|
Jens Brix Christiansen
Publiceret den 12-06-2017, 09:16
|
Efter min opfattelse er "ingen alerts af doblinger" grundlæggende en god regel, så man undgår en suppe af ubeføjede oplysninger og alerttvivl som i gamle dage.
Man kunne dog godt overveje at indføre en oplistning af særligt outrerede doblinger, som alligevel skal alertes, f.eks. strafdoblinger i første melderunde på 1-3 trin i farve over for en makker, der ikke har meldt andet end pas, transferdoblinger (viser helt kunstigt farven over), støttedoblinger (3-kortsstøtte), diverse helt kunstige doblinger af åbningen 1ut o.l.
I forvejen skal det eksempelvis pre-alertes, hvis man spiller X af 1 i farve som noget andet end en oplysningsdobling, og det er altså noget syret, at en aftale efter reglerne kræver en pre-alert men så ikke skal alertes, når den så rent faktisk kommer i situationen.
|
Michael Askgaard
Publiceret den 12-06-2017, 16:36
|
Log ind for at skrive...
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|