Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Dobbelt kulørsvigt

RE: Dobbelt kulørsvigt

emailnotifikationer
 
 

Spilfører spiller en stående klør fra bordet, og kaster en ruder. Spilfører spiller endnu en stående klør fra bordet og kaster endnu en ruder. Spilfører havde 2 kl på hånden. Spilfører får efterfølgende 4 stik

Er der forskel på dommen alt efter om  kulørsvigt nr 2, var etableret eller ej. Jeg spillede selv med, og var ikke turneringsleder, men blev bedt om at løse problemet. Jeg dømte i farten 2 stik overføres til modstanderne, men blev efterfølgende i tvivl. 

Spilfører kontaktede mig efter turneringen og mente jeg havde dømt forkert

Overføres et eller 2 stik...eller...

Tak

Lars Peter

Svar

Svar

 
 
 

Hvis begge kulørsvigt er etableret, virker den automatiske stikoverførsel sådan her:

  • Efter spillet overføres 1 stik til modspillet som berigtigelse af den første kulørsvigt (§ 64A2).
  • Den anden kulørsvigt giver ikke anledning til yderligere automatisk overførsel af stik (§ 64B2).

Hvis denne berigtigelse giver modspillet færre stik end de rimeligvis ville have fået hvis der ikke havde været nogen kulørsvigt, justerer turneringslederen scoren (§ 64C). Turneringslederen skal også overveje om spilfører har tjent på kulørsvigt nummer 2, altså om modspillet rimeligvis ville have fået flere stik hvis kulørsvigt nummer to ikke havde fundet sted (idet man indregner den automatiske overførsel af 1 stik). Også her skal turneringslederen i givet fald justere scoren.

 

Hvis kulørsvigt nummer 2 ikke var etableret da turneringslederen blev tilkaldt, skal den rettes efter proceduren i § 62. Kulørsvigt nummer 1 er under alle omstændigheder etableret og skal berigtiges med automatisk overførsel af 1 stik (eller endda justeret score hvis den automatiske overførsel ikke holder modspillet skadesløse).



Det er svært at være mere konkret uden at kende detaljerne i hvordan spillet forløb fra og med det stik hvor den første kulørsvigt skete.

Svar
 

Jens har ganske ret (han er ved at lære det). Lad mig prøve at forklare det på en anden måde.

I) Når der foreligger en etableret kulørsvigt, skal TL (ikke spillerne selv!!) automat-overføre stik i henhold til §64A i lovene - typisk ét stik (med en række begrænsninger, fx 12.stik, kort åbent på bordet, kulørsvigt fra begge sider, to kulørsvigt i samme farve af samme spiller osv.,, §64B). 
[Vi bemærker - diskret fremhævet af mig - at den anden kulørsvigt i LP's sag ikke medfører en automatoverførsel af stik]  
II) Derudover skal TL vurdere om kulørsvigten har skadet modstanderne så meget at automatoverføslen ikke holder dem skadesløse, altså om de havde fået ENDNU flere stik uden kulørsvigten (§64C).

Pkt. II) medfører at TL i jeres sag skal vurdere, hvad modstanderne ville have fået (inkl. straf)
1) helt uden kulørsvigt
2) med den første men ikke den anden kulørsvigt (spilfører bekender til anden gang klør fra bordet)
3) med begge kulørsvigt
Hvorefter hun skal justere til det mest fordelagtige for ikke fejlende side.

Lad os tage jeres sag. Jeg vedtager, at normalresultatet helt uden uregelmæssighederne ville være 10 stik til spilfører, og at der vindes 11 stik efter de to kulørsvigt (man slipper af med en ekstra taber)

Situation 1 giver 10 stik (man kommer af med én taber).

Situation 2 giver 10 stik (man kommer igen kun af med én taber) minus ét automatoverført stik (for den første kulørsvigt), altså 9 stik.

Situation 3 giver 11 stik (man kommer af med to tabere) minus ét automatoverført stik, altså 10 stik.


TL skal derfor justere til 9 stik i sagen (med de givne forudsætninger). Hvilket tilfældigvis svarer til den 'kendelse' LP kom frem til - dog efter en forkert procedure ☺

Det er ikke en sag jeg ville foreslå, man 'ordner ved bordet' ☺ Kald på TL.

 

Svar
 
24 S 7642
V/Ingen   H 74
  R EK65
  K 932
S KD83   S 5
H 5 H KBT963
R DT942 R 87
K B87 K E654
  S EBT9
  H ED82
  R B3
  K KDT

 

Hej Brix og Bio

Nu har jeg haft fat i modstanderne, som jeg betragter som hæderlige mennesker :)

Kontrakten er 2 sp i N, og det gik som følgende:

Hj B ud til damen

Ruder til Es og sp knibning til D

klør skift til esset

 hj K over es til trumf

Ruder til es

og sp til es

KL K hvor man lægger en ru

KL D hvor man lægger en ru

HJ fra bordet og hov jeg har begået kulørsvigt...

Man fik 9 stik og jeg dømte 7....

 

Svar
 

Den anden kulørsvigt er etableret i det øjeblik spilfører beder om en hjerter fra bordet.

 

Som nævnt i mit første indlæg giver den automatiske spiloverføring 8 stik til spilfører: Fra de opnåede stik overføres 1 stik i henhold til § 64A2 (første kulørsvigt), mens der ikke sker automatisk overførsel for den anden kulørsvivgt (§ 64B2). Det giver 8 stik.

 

Hvis spilfører slet ikke havde svigtet kulør, var det utvivlsomt endt med 9 stik: Spilfører tager sine klør og krydstrumfer, og Vest får sin mestertrumf når det passer ham.
 

Hvis spilfører ikke svigter kulør anden gang, ender det på samme måde med 9 stik, idet krydstrumfningen nu er lidt usædvanlig. Her overføres der så 1 stik som følge af den første kulørsvigt.



Der er ikke altså ikke grund til at justere scoren i henhold til § 64C, da den automatiske berigtigelse stiller modspillet mindst lige så godt som hvis der ikke havde været kulørsvigt. Spillerne instrueres om at notere N 2sp 8 stik.

 

Svar
 

Jeps. Jeg er enig med Jens i kendelsen efter at vi har fået flere data på bordet. Jeg havde forstået det som om der blev lagt to 'rene' rudertabere på de to klør.
Den anden kulørsvigt tjener ikke noget ekstra stik til spilfører. Faktisk får spilfører vist altid 9 stik, med eller uden kulørsvigt.
Der skal derfor kun overføres automatstikket. Så slutresultatet skal være 8 stik.

Dette er et fint eksempel på at TL skal gennemgå spillet grundigt, før hun bevæger sig ud i at justere udover det første, automatiske stik.  

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn