Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Flugtveje i Svendborg

RE: Flugtveje i Svendborg

emailnotifikationer
 
 

Jeg vågnede i nat badet i sved. Og nej det var ikke oplevelser med flugtveje som redningsbæltet eller Nilslands slinkningar, der holdt mig vågen

Det var flugtvejene i de lokaler, hvor der spilledes bronze og sølv om onsdagen,  Knap 600 spillere plus "det løse" var til stede i de to lokaler. 

Muligt at det store lokale a priori er godkendt til det antal mennesker, der var til stede her. Men hvis der nu udbrød band i mellemarealet/receptionen/restauranten, så ville disse flugtveje være udelukket.

Så vidt jeg lige husker leder to/tre døre fra den store "bronzesal" ind i lokaler, der er fyldt totalt op med opstablede gymnastikredskaber og andre torturinstrumenter. En anden dør leder ind i det lille spillelokale, der om onsdagen var fyldt op med jeg ved ikke hvor mange bridgeborde med tilhørende spillere. Disse skulle i givet fald først ud i det fri, inden folk fra det store lokale kunne komme ud ad den vej.

Tilbage var der en udgang gennem et materiellokale og den smalle gang til toiletterne - denne var forresten delvis blokeret af en tavle "fordi det trak".

Hvis vi tager det lille lokale skulle det undre mig, om der ikke findes visse regler for, hvor tæt "blokerende" bridgeborde må placeres på dørene ud i det fri.

Men måske har festivalledelsen for længst haft brandtilsynet på besøg og fået grønt lys til "opsætningen" ? Jeg tvivler, men kunne selvfølgelig spørge på rette sted :) - Jeg starter med dette indlæg.

 

Svar

Svar

 
 
 

Ikke for at bortvejre din frygt, men blot lidt info:

Der var fire mulige udgange fra det store lokale idet jeg ser bort fra adgang gennem Studiet (sølvturneringen): Gennem regnskabsrummet, gennem toiletgangen, gennem en passage til en port som en gaffeltruck kan køre ind ad (passagen kræver dog gåsegang), samt en du også nævner, nemlig døren til rummet fyldt med redskaber. Jeg så ikke hvor god den passage var, men der var nogle drenge som gik frem og tilbage gennem den dør, så måske var adgangen til det fri alligevel let. Sidste år kunne en stor menneskemængde have gået tværs gennem den sal. Jeg husker dog ikke hvor mange døre den har til det fri.

 

Der skal ikke anførselstegn om "fordi det trak". Det var grunden, og det ville tage 0,1 sekund at skubbe tavlen til side.

 

Fra den store hal er der to døre ud til forhallen, og ilden skulle være ganske omfattende lige ud for hallen for at spærre begge døre på en gang. Der er adgang til det fri både til venstre og til højre (set fra hallen).

 

Men dermed ikke være sagt at der ikke er et problem. Studiet var vitterligt tætpakket.

Bortset fra det kan en disciplineret folkemængde evakueres fra et lokale forbavsende hurtigt.

 

Svar
 

Kære Peter Møller Nielsen

Tak for dit indlæg. DBf følger naturligvis bestemmelserne ift både antal deltagere i det pågældende lokale, brandøre m.v. samt øvrige krav fra brandmyndighederne.

 

Vi var også undervejs opmærksomme på evt. blokering af branddøre og nødudgange.

 

Mvh på vegne af festivalledelsen

Charlotte Fuglsang.

Svar
 

Kære Charlotte,

Det glæder mig meget. Det lyder dog som noget, du har "erfaret" fra andre.

Jeg nægter at tro på, at onsdagens seance i det lille rum opfyldte brandmyndighedernes krav.

Men hvis du fastholder din opfattelse, vil jeg således foranlediget kontakte brandmyndighederne for at høre deres vurdering.

mvh. 

Peter Møller Nielsen

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn