Jeg vågnede i nat badet i sved. Og nej det var ikke oplevelser med flugtveje som redningsbæltet eller Nilslands slinkningar, der holdt mig vågen
Det var flugtvejene i de lokaler, hvor der spilledes bronze og sølv om onsdagen, Knap 600 spillere plus "det løse" var til stede i de to lokaler.
Muligt at det store lokale a priori er godkendt til det antal mennesker, der var til stede her. Men hvis der nu udbrød band i mellemarealet/receptionen/restauranten, så ville disse flugtveje være udelukket.
Så vidt jeg lige husker leder to/tre døre fra den store "bronzesal" ind i lokaler, der er fyldt totalt op med opstablede gymnastikredskaber og andre torturinstrumenter. En anden dør leder ind i det lille spillelokale, der om onsdagen var fyldt op med jeg ved ikke hvor mange bridgeborde med tilhørende spillere. Disse skulle i givet fald først ud i det fri, inden folk fra det store lokale kunne komme ud ad den vej.
Tilbage var der en udgang gennem et materiellokale og den smalle gang til toiletterne - denne var forresten delvis blokeret af en tavle "fordi det trak".
Hvis vi tager det lille lokale skulle det undre mig, om der ikke findes visse regler for, hvor tæt "blokerende" bridgeborde må placeres på dørene ud i det fri.
Men måske har festivalledelsen for længst haft brandtilsynet på besøg og fået grønt lys til "opsætningen" ? Jeg tvivler, men kunne selvfølgelig spørge på rette sted :) - Jeg starter med dette indlæg.
|