Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Hvordan fremprovokerer man et forkert svar fra en modstander?

Hvordan fremprovokerer man et forkert svar fra en modstander?

emailnotifikationer
 
 

I de nye love § 20G2 er der en ny regel: "En spiller må ikke stille et spørgsmål alene med det formål at fremprovokere et forkert svar fra en modstander."

 

Det er kinesisk for mig. Kan der gives et eksempel på, hvordan en spiller har formået at fremprovokere et forkert svar fra en modstander? Hvilket spørgsmål er stillet i hvilken situation, og hvilket formål skulle det have?

Svar

Svar

 
 
 

Jeg kender i hvert fald to situationer som denne nye paragraf dækker:

 

1: (Alle spillerne er gode spillere) Øst har på fornemmelsen at NS er ude i en meldemisforståelse i forbindelse med et slemmeldeforløb. Øst, som i øjeblikket ikke har glæde af selve svaret, spørger derfor grundigt til alle meldingerne. Derved skaber han ubeføjede oplysninger for NS, som nu i nogen grad mister muligheden for at lande på benene – vel at mærke hvis de faktisk er ude i en meldemisforståelse. Hvis Øst ikke spørger, har NS i højere grad mulighed for at lande på benene.


2: (ØV er væsentligt bedre spillere end NS). Øst kan gennemskue at efter almindelig bridgelogik har Nord benægtet en 4-farve i ruder i et meldeforløb. Syd har ikke samme rutine, og Syd har ikke denne indsigt. Øst spørger nu inden sit åbningsudspil om Nord har benægetet 4-farve i ruder. Syd svarer nej, og Nord, som ikke er mere rutineret end Syd, indser ikke at forklaringen er forkert. Øst spiller ud. Nord har 3 ruder. Efter spillet kalder Øst på turneringslederen fordi han føler sig skadet af den forkerte forklaring. Hvis han havde vidst at Nord har benægtet 4-farve i ruder, havde han valgt et andet (tydeligvis bedre) udspil.

 

Begge disse hændelsesforløb er nu (eller i hvert fald fra på fredag) udtrykkeligt forbudt. Situation (2) ville en rutineret turneringsleder nok alligevel have fanget med en bemærkning af typen "du vidste jo tydeligvis godt at Nord højst kan have 3 ruder, så du kan umuligt være skadet af den forkerte forklaring", men nu kan turneringslederen lettere følge op på det og sige fx "næste gang du prøver det nummer, får du strafpoint".

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn