Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Sikkerhedsbrist

Sikkerhedsbrist

emailnotifikationer
 
 
Hvis en klub lægger en side med medlemmernes handikap på nettet, så alle kan læse den, vil det kompromitere den sikkerhed, der skulle være forbundet med at bruge DBF-nummer og efternavn som nøgle for spillere til forbundets hjemmeside.

Hvordan vil DBf rådgive klubberne om at agere i denne situation?

Jørgen Steensgaard
Farum Bridgeklub



Svar

Svar

 
 
 
Den sikkerhed er blevet kompromiteret for lang tid siden...
Det skete da man på listen over mesterpoint på klubbernes hjemmesider gav mulighed for at linke videre til et opslag over alle de mesterpoint man har indtjent.


Torsten


Svar
 

Det er rigtigt, at man som beskrevet kan finde en brugbar kombination af brugernavn og kodeord og dermed tilgå Medlemsinfo, der ellers er forbeholdt medlemmer. Det er også rigtigt, at dette har været tilfældet i adskillige år.
 

Sekretariatet undersøgte for nogle år siden, hvordan vi kunne undgå denne sikkerhedsbrist, men valgte ikke at bruge ressourcer på at lukke hullet. Det skete ud fra en samlet afvejning af, at der ikke er tale om statshemmeligheder, at vores it-system til at vedligeholde hjemmesiderne står overfor en snarlig udskiftning under alle omstændigheder, samt besværet og omkostningerne ved at lukke hullet.
 

Det indgik også i overvejelserne, at vi jo ikke ligefrem behøver at reklamere med, at ikke-medlemmer nemt kan logge på Medlemsinfo. Selvom kendskabet til muligheden nu er øget ved denne tråd på Debatten, er vores anbefaling til klubberne dog stadig at offentliggøre både mesterpoint- og handicaplister på klubbernes egne hjemmesider.
 

Vi vil nu genoverveje, om vi skal bruge de nødvendige midler på at lukke sikkerhedshullet her og nu, eller om vi fortsat kan leve med det, til vi får en ny hjemmesidegenerator.
 

Det er rigtig godt, at Debatten bruges flittigt. Spørgsmål om mulige sikkerhedsbrist vil jeg dog foretrække at få pr. telefon eller mail i første omgang. Hvis svaret fra sekretariatet ikke er tilfredsstillende, kan man herefter bruge Debatten til at drøfte, om det valgte sikkerhedsniveau er godt nok.

Med venlig hilsen
Flemming Bøgh-Sørensen
Generalsekretær
 

Svar
 
Nu er det lidt uklart, hvad 'store resourcer' dækker over.  En simpel løsning består i at at erstatte DBf-nummeret med en kodet version, som på en-entydig måde hænger sammen med nummeret.  Man skal naturligvis blot sikre sig, at koden ikke er for let at knække, men det kræver ikke mange resourcer.  Er det for svært for DBf at finde en kode, vil jeg gerne bidrage med et forslag uden at det skal koste noget.

Med venlig hilsen

Jørgen Steensgaard

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn