Det er nogle interessante spørgsmål Leif Thomsen stiller.

Generelt er det altid en god ide at få en forklaring på store ændringer.

Uden et par ord fra de involverede, er der god plads til ar vi alle,

skaber vores egne gætterier.

Hvilket er grobund for rygter og sladder.

Jeg regner ikke med det er meningen.

maya rasmussen

Blot for en ordens skyld, hvis nogen skulle få den tanke, at min noget vage formuleringer omkring det øvrige person-galleri i dramaet (Peter Barrington,Trine Binderkrantz,Charlotte Koch Palmund, Jacob Kehl og et par stykker mere) beror på sladder og rygter, kan jeg berolige alle: Det er langt fra tilfældet. Jeg ønsker debat/udredning - og måske vil andre i tråden så "gå tættere på".

Hej Leif.

Er du sikker på at Flemming Bøgh Sørensen og, som du formulerer det; øvrige person-galleri i dramaet (Peter Barrington,Trine Binderkrantz,Charlotte Koch Palmund, Jacob Kehl og et par stykker mere) ønsker at vi offentligt diskuterer deres private forhold ?   Jeg tvivler.

God weekend fra Super_G

Hej Super_G

Leif skrev:

"Uden at man som udenforstående kan og skal have indsigt i baggrunden, ser det på en måde både mærkeligt og skræmmende ud."

Så Leif har vel løftet sin del af det ansvar. Jeg ser det som en realistisk forventning, at andre debattører vil løfte deres del.

Mvh Ole Berg

Jeg tænker, at den følgende oversigt måske kan hjælpe på indholdet af debatten. Ikke for at diskutere enkeltpersoner, men blot for overblikkets skyld.  Efter mine oplysninger ser det således ud:

Flemming

Fyres i september 2016. DBf-formand Nis R. svarer på kritik på FaceBook med bl.a.  disse ord:  "Vi har vurderet at forbundet har brug for mere dynamik og fremdrift i sin udvikling, og at dette bedst vil kunne opnås med en anderledes profil, end den Flemming besidder. Dette er en helt normal proces, i en verden der forandres. Tiden må så vise om vi har gjort de rigtige valg. Den diskussion kan vi så have om et par år, men ikke lige nu."

Morten

Salgschefen stopper i december efter eget ønske for at søge andre udfordringer.

Peter B

Stopper som bogholder m.m., da direktøren straks ændrer hans arbejdsbetingelser  radikalt .

Charlotte

Siger op pga. det dårlige arbejdsmiljø, som ikke bedres på trods af en indsat erhvervspsykolog.

Trine

Fratræder da hendes arbejdsbetingelser ændres markant til en stilling, som er helt uforenelig med hendes familiesituation.

Jacob

Siger op på grund af det dårlige arbejdsmiljø.

Christina

Ønsker ikke at være en del af sekretariatet og bliver selvstændig, hvor hun som  redaktør  nu "kun" laver bridgebladet.

Ydermere stopper den frivillige ildsjæl Sus Vang som formand for det vigtige Breddeudvalg som følge af udviklingen i DBf.

Der er nu kun gået et år efter formand Nis'  udsagn om at vente med debatten et par år, men i takt med at sekretariatet drænes totalt for vidende og kompetente medarbejdere, synes jeg, at det er tvingende nødvendigt at få analyseret og belyst årsagerne til denne sørgelige udvikling  i vores allesammens DBf.  Ikke for at kaste med mudder efter nogen eller diskutere enkeltpersoners forhold, men et sekretariat, der i  stilhed er i frit fald, kan ikke være det,  vi ønsker, skal varetage vores dejlige spil.

Hej alle 

I juni fik distrikter og klubber det første nyhedsbrev,der omhandler relevant information fra DBF f.eks.  relevante aktivitetsrettede og organisatoriske spørgsmål, og som der står kan bidrage til at løfte det fælles informationsniveau i DBF familien.Derfor vil sekretariatet fremover stile efter at udsende et månedligt nyhedsbrev den sidste fredag i måneden.

Den sidste fredag var igår,og der kom ingen nyhedsbrev fra sekretariatet, når der ikke kom et nyhedsbrev skyldes det jo som vi kan læse at sekretariatet er i knæ hvad angår personale.

Er det så ikke på sin plads, at hovedbestyrelsen melder ud hvad der foregår i DBF??

Med hilsen 

Ole Randrup

Kære Leif,

Jeg er glad for at du betragter DBf som et godt skib. Det er det stadigvæk. Ikke mindst takket være en yderst kompetent og arbejdsom kaptajn – Charlotte Fuglsang - der arbejder benhårdt på at gennemsætte den strategiproces, som vi i Hovedbestyrelsen har sat i gang. Målet med denne strategiproces er at skabe udvikling og en styrket service over for DBf´s klubber, således, at DBf-klubberne er attraktive for alle bridgespillere - både nuværende og kommende. Strategien er fremlagt og diskuteret på repræsentantskabsmødet i maj. Der skal så at sige arbejdes endnu mere breddeorienteret og samtidigt på en udvidelse af servicekurven. Det er nu engang sådan medlemsdemokratiet fungerer.

Det er klart, at når der så gennemføres forandringsprocesser i organisationer som vores, er der både fakta og følelser med. Det er dog vigtigt for HB at understrege, at vi mener, at det samspil vi har med Charlotte er både frugtbart og velfungerende. Charlotte Fuglsang formår at løfte opgaverne efter de spor, vi har lagt i HB, både professionelt og sagligt. Det er dette vi gerne vil måles på, og ikke nødvendigvis hvem der er udførende. 

Derfor har vi bebudet ansættelse af en klub- og udviklingskonsulent, som har hele Danmark som sin arbejdsplads. Dette sker ved et åbent opslag af stillingen her i oktober.

På IT ville vi have bebudet ansættelse af en IT- og turneringschef. Dette er blevet forceret af den nuværende personalesituation. Jeppe Knappe har hurtigt kunne tiltræde stillingen.

Når man iværksætter en forandring som den vi har sat os for, er man bestemt ikke herre over alt. Den store udskiftning i sekretariatet er således ikke den start på forandringsprocessen vi havde håbet på. Men det får ikke HB til at ryste på hånden. Vi skal nok komme i mål. 

I en situation hvor en medarbejder enten forlader os eller bliver opsagt, har vi uanset årsagen et ansvar for at denne medarbejder kommer bedst muligt videre. Her tror HB ikke det er hensigtsmæssigt med en offentlig diskussion om hvorfor en medarbejder enten har forladt os eller er blevet opsagt. Det kan let ende i en uskøn diskussion for og imod denne person. I en tid hvor alt gemmes på nettet og let kan googles, så kan det få store personlige omkostninger for den der måtte blive diskuteret. 

Vores nye direktør Charlotte Fuglsang leverer under vanskelige forhold. Det vigtigt for mig at understrege, at sekretariatet trods den aktuelle afgang, stadigt fungerer upåklageligt. Telefonerne bliver besvaret, turneringerne afviklet og klubberne hjulpet. På nogle områder er frivillige trådt velvilligt og hjælpende til. Det er meget værdsat og en af styrkerne ved DBf.

Nye medarbejdere med de rette kompetencer vil således snarest blive ansat. Det vil tage lidt tid, men vi er ikke i panik. HB er ikke i tvivl om at DBf vil komme styrket gennem denne periode, under kyndig ledelse af Charlotte Fuglsang.

Kære Maya og Sune,

Tak for jeres nøgterne tilgang til situationen.

Det er klart at vi har et ansvar for at kommunikere hvad der sker i forbundet, så der ikke opstår rygter og unødvendigt sladder. Hertil har vi alle et ansvar for ikke at komme i denne bog.

Kære Henrik,

Du har citeret mig helt ret, hvad angår at debattere vores tidlige generalsekretær. Tak for det.

Men det er naturligvis ikke rimeligt eller fair at diskutere medarbejdere i et åbent forum. Hverken nu eller senere. Det fører intet med sig. Så det kommer ikke til at ske!

Hvad angår din analyse om ”skibets” tilstand er jeg slet ikke enig. Jeg ser langt mere lyst på forbundets fremtid. Det er vi faktisk mange der gør. Vi er lige nu på vej mod et stærkere forbund, mere orienteret mod bredden end nogensinde og med langt flere ydelser i servicekurven. Ikke uden bump på vejen, men godt på vej.

Kære Ole,

Jo, naturligvis skal vi have kommunikeret til klubberne. Det kommer som sædvanligt fra vores direktør Charlotte Fuglsang og sikkert allerede i den kommende uge.

KH Nis

Formand i DBf

Hovedbestyrelsen har lagt en ny strategi og for at kunne udføre den har de ansat Charlotte Fulgsang . Hovedbestyrelsen virker som om, at de er tilfredse mens så og sige alle de ansatte har opsagt deres stillinger . Lidt svært at finde ud af hvad der er op og nedad i denne historie . Men som i alt andet er kommunikation en vigtig ting . Når man ændrer en kurs er det vigtigt at have flertallet med sig , ellers kæntrer man bare . På mig som menigt medlem lyder det som et skib der er kommet lidt ud af kurs  og i stedet for at sænke farten og rette eventuelle fejl op , sætter administrationen bare farten yderligere op og håber på det bedste . Minder mig lidt om det gode skib Titanic ! Lad os håbe at vi ikke støder ind i et isbjerg .

Klaus Adamsen

Kære bridgespillere!

                                                                                                                                                 Holsted, 1. oktober 2017

Jeg er en af de, som har oplevet at få en hård medfart af den nye formand og hovedbestyrelsen. Jeg har længe vejet for og imod at give min mening til kende, men nu hvor der er opstået en seriøs debat om forløbet, vil jeg gerne løfte sløret for, hvordan jeg har oplevet det ledelsesskifte, som HB startede for et år siden.

Gennem en årrække var jeg formand for Breddeudvalget (BU). I den tid har jeg haft et fantastisk samarbejde med en lang række bridgepersonligheder fra hele landet, og ikke mindst med sekretariatet i form af Charlotte Koch-Palmund og Flemming Bøgh-Sørensen, og ikke at forglemme den tidligere formand, Henrik Friis.

Flemming var ikke den ildsprudende idémager - nærmere en solid administrator. Han red heller ikke samme dag, som han sadlede; alt blev vendt og drejet grundigt for at belyse, hvilke konsekvenser en given beslutning kunne medføre. Men når så han havde tænkt sig om, fik man et godt og kvalificeret svar. Efterhånden som Flemming og jeg lærte hinanden at kende, og stolede mere på hinanden, blev det endda til, at svaret oftest blev givet i løbet af en telefonsamtale. Til gengæld lærte jeg at sætte stor pris på den grundighed som Flemming udviste i sit job. Jeg har været rigtig glad for det samarbejde vi havde, det var baseret på gensidig respekt og ærlighed – den eneste måde jeg fungerer.

Som nyslået og uerfaren formand fik jeg en fantastisk støtte hos Charlotte Koch-Palmund. Hun var en enorm ressource at have ved siden af sig, og hun gav mig selvtilliden til at bestride hvervet, og blive en god formand. Det ligger helt fast, at uden hende var jeg kommet skidt fra start, måske haft et vaklende formandskab, og et dårligt fungerende BU. Nu fik vi tvært imod et udvalg, hvor vi havde respekt for hinanden alle sammen, og en forståelse for, at alles bidrag var lige værdifulde. Det har været en vigtig faktor i at opnå den store fremdrift, og få iværksat så mange initiativer, som tilfældet har været. Så meget større var min bestyrtelse, da den nye ledelse i foråret 2017 pludselig besluttede, at sekretariatsmedarbejderen i et udvalg ikke længere måtte være ”fuldgyldigt” medlem af udvalget, men kun sekretær, altså stå for booking af mødelokaler, tilmelding, referat mv., dvs. ikke blande sig i debatten. Det var på ingen måde formålstjenligt. Tvært imod ville det ødelægge en væsentlig del af dynamikken og samspillet.

Ikke længe efter fyringen af FBS oplevede jeg at DBfs ledelse ønskede topstyring, at involvere sig meget mere direkte i breddeudvalgets arbejde og kontrollere det direkte. Især formanden Nis Rasmussen havde jeg kontakt med. Talrige telefonsamtaler, der fik en skarpere og skarpere drejning. Alt foregik enten via direkte samtaler eller over telefonen. Hans engagement gik fra interesse, drøftelser, forslag, til direkte veto mod en beslutning, som allerede var taget i BU. Selv om udvalget har arbejdet ret frit ud fra de afstukne retningslinjer, formoder jeg, det er formandens ret at nedlægge veto mod en konkret handlemåde. Jeg oplevede det imidlertid dog som unødvendig indblanding.  Derfor opponerede jeg mod, at den arbejdsmåde og det råderum, jeg tidligere havde opereret med, skulle sættes ud af kraft af nye spilleregler, som ingen havde hørt om, som ikke på noget tidspunkt var blevet kommunikeret ud. Forståeligt nok gjorde det mig skiftevis usikker på, om den indsats jeg lagde for dagen var god nok, og oprørt over ledelsens indblanding i og underkendelse af mit arbejde. Jeg ringede flere gange Nis op og spurgte direkte, om man (HB) var utilfredse med den måde jeg forvaltede mit ”embede” på. Og hver gang var svaret: ”Hvis vi er utilfredse med dit arbejde Sus, så skal jeg nok informere dig som den første”.

Hele denne proces stod på gennem flere måneder, og indeholdt mange diskussioner og episoder, som gjorde, at jeg i stigende grad mistede gejsten for at fortsætte det frivillige arbejde som formand for BU. For at gøre en lang historie kort, valgte jeg til sidst at trække mig som formand for BU. Det var blevet for surt, det var blevet til kampe i stedet for samarbejde, og det negative fyldte simpelthen alt for meget.

Jeg har vedhæftet den mail, hvor jeg dengang påpegede nogle af de problemer, som jeg havde oplevet som følge af HBs blanden sig i vores arbejde, samt det svar jeg fik fra HB, og min opsigelse, som blev offentliggjort i Distriktsforum og i Klubpartnerforum umiddelbart efter det sidste møde, jeg var med til i BU.

Sluttelig vil jeg gerne sige: Det kan nogle gange koste at skifte ledelse. Men det her har været så ”dyrt” i tab af dedikerede, vidende og loyale medarbejdere, at det i min optik er en alt for høj pris. Det er muligt at Nis Rasmussen kan bilde sig selv ind, at alt bliver meget bedre, når vi igen kommer oven vande, men jeg køber ikke præmissen. Som jeg ser det, har HB fejlet i deres ”strategiproces” med udskiftning af sekretariatslederen osv. og er nu ikke ”store” nok til at indrømme deres fejltagelse. Tværtimod, ved tegn på kritik og problemer forsvares beslutningerne ved at lovprise den nye ikke-bridgespillende direktørs fortræffeligheder og professionalisme, samtidig med at man lover guld og grønne skove inden længe, ja der skal ”arbejdes endnu mere breddeorienteret og samtidigt på en udvidelse af servicekurven”.  Ja, undskyld at jeg ikke er imponeret, de flotte ord preller efterhånden af på mig. Det er muligt, at ledelsen håber, det vil kunne kvæle den ulmende uro, som bliver mere og mere tydelig i takt med at sekretariatet nærmest er sprunget i luften pga. dårligt arbejdsmiljø. Samtidig har de skrevet ilde om trofaste medarbejderes (Flemming og Peter) faglige indsats i fora, som disse ikke længere har adgang til. Og talt ilde om tidligere medarbejdere. Forleden blev jeg konfronteret med den forargede udtalelse: ”Det er da også rigtigt flot, at Charlotte KP kan være sygemeldt fra sekretariatet og samtidig passe et job i Blaksets Bridgecenter”. Vedkommende havde oplysningen fra ingen anden end formanden Nis Rasmussen. Han havde bare lige havde glemt at oplyse om, at Charlotte var sygemeldt (3 uger) fra sekretariatet pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø.  Sygemeldt af lægen med fagforeningens accept – som også havde givet grønt lys for, at hun kunne passe et andet arbejde, som gav hende glæde i stedet for mavepine. Jeg synes, det er meget uklædeligt og langt under lavmålet at man på den måde hellere vil tilsvine tidligere medarbejdere end forholde sig til sandheden om stemningen på kontoret.

Med venlig hilsen

Sus Vang, tidligere formand for Breddeudvalget.

Godt brølt sus. Det står åbenbart meget værre til end jeg frygtede, da jeg skrev om det sene mødereferat fra det seneste HB møde.

Der må være nogle repræsentanter der er i tvivl om hvorvidt det var de resultater de havde forventet af sidste års beslutninger.

I en situation hvor DBf finder det nødvendigt at skille os af med en medarbejder mener jeg at vi har et ansvar for at denne medarbejder kommer bedst muligt videre. Jeg tror ikke det er hensigtsmæssigt med en offentlig diskussion om hvorfor en medarbejder bliver opsagt. Det kan let ende i en uskøn diskussion for og imod denne person. I en tid hvor alt gemmes på nettet og let kan googles, så kan det få store personlige omkostninger for den der måtte blive diskuteret.

Derfor glædede jeg mig også over at vores tidligere generalsekretær har fundet et nyt interessant job, det fortjener han. Jeg tager det som udtryk for at ovennævnte lykkedes. Det håber jeg også at kunne sige om de ansatte der siden da (og fremover) måtte forlade DBf af den ene eller anden grund. Jeg synes ikke dette er udtryk for lukkethed men derimod et udtryk for at vi ønsker at vores tidligere ansatte kommer godt videre i livet. Det var derfor HBs ønske ikke at have sådanne diskussioner.

Da jeg fornemmede at en sådan diskussion meget vel kunne blive startet af den tidligere DBf ansatte Henrik Kruse, kontaktede jeg ham personligt i håb om at en diskussion kunne fokusere på det strategiske og ikke personlige. Det lykkedes desværre ikke.

Indtil nu bygger denne diskussionen, diplomatisk sagt, på mange halve sandheder. Jeg frygter at disse bliver opfattet som fakta, hvis de forbliver ukommenterede. Derfor ser jeg mig nødsaget til at komme med nedenstående kommentarer.

Når Henrik Kruse om Peter Barrington skriver: "Stopper som bogholder m.m., da direktøren straks ændrer hans arbejdsbetingelser radikalt" Så er historien at Peter Barrington af den tidligere generalsekretær har fået accept til 3 faste ugentlige hjemme arbejdsdage. Den nye direktør signalere at hun har brug for at han er her mindst en dag ekstra om ugen så hun kan få et overblik over de økonomiske sammenhænge i DBf. Den fleksibilitet har Peter Barrington, på trods af en efter min mening ganske pæn løn ikke. Han indleverede dagen efter sin opsigelse med kortest mulige varsel. Det har på den korte bane givet den nye direktør mange udfordringer og dermed også kostet meget tid. Det ærgrer mig meget, men på den lange bane kan jeg sagtens undvære en sådan medarbejder.

Når Sus Vang skriver: "Så meget større var min bestyrtelse, da den nye ledelse i foråret 2017 pludselig besluttede, at sekretariatsmedarbejderen i et udvalg ikke længere måtte være ”fuldgyldigt” medlem af udvalget, men kun sekretær, altså stå for booking af mødelokaler, tilmelding, referat mv., dvs. ikke blande sig i debatten." Så er historien følgende.

Samarbejdet mellem Trine Binderkrantz og skolebridge var gået galt. Trine havde på en eller anden måde fået den opfattelse at hun skulle godkende deres arbejde. Hovedbestyrelsen og den nye direktør arbejdede derfor ganske rigtigt med en ide om at formulere et princip om at sekretariatsmedlemmer ikke kan nedstemme frivillige. Dette princip blev aldrig vedtaget både på grund af situationen i sekretariatet men også fordi at det ville være for bøvlet i forhold til flere andre udvalg. Men princippet blev selvfølgelig diskuteret i sekretariatet. Desværre orienterede Charlotte Koch-Palmund Sus Vang om dette princip inden den blev kasseret. Det har Sus Vang nu for anden gang offentligt omtalt som en kendsgerning, men det gør det ikke mere korrekt. Jeg ved at Charlotte Koch-Palmund har undskyldt denne lækage overfor Charlotte Fuglsang. Om Charlotte Koch-Palmund aldrig har orienteret Sus Vang om dette eller om Sus Vang har valgt at overhøre dette ved jeg ikke.

Sus Vang skriver endvidere: "Sygemeldt af lægen med fagforeningens accept – som også havde givet grønt lys for, at hun kunne passe et andet arbejde, som gav hende glæde i stedet for mavepine."

Vi har i HB i første omgang besluttet at lade dette farre. Charlotte Koch-Palmund har været en god og skattet medarbejder der nu, til vores store ærgelse, gerne ville holde op. Men når nu Sus Vang bringer emnet på banen så finder jeg da hændelses forløbet underligt. CKP opsiger sin stilling den 31. august, med en måneds varsel (ultimo september). Sygemelder sig ikke længe herefter og starter nyt arbejde før den 15. september. Man kunne derfor let få den opfattelse at CKP starter i nyt arbejde mens hun er sygemeldt fra DBf og selvfølgelig derfor hæver løn fra DBf. Sus omtale af dette får mig til at genoverveje vores beslutning om at lade dette farre. Jeg vil derfor kontakte DBfs kritiske revisorer (valgt af repræsentantskabet) for at høre om de finder HBs oprindelige beslutning om at lade dette farre kritisabel. 

Endeligt skriver Sus Vang: "Hvad er det lige, der står på vores formands arbejdsskjorter – Arbejdsmiljøeksperten?"

Det er simpelthen så meget under lavmålet at jeg aldrig håber at jeg skal læse noget lignende igen. Er det virkelig sådan en tidligere breddeudvalgs formand taler til en frivillig? Jeg lover at hvis andre frivillige bliver udsat for en lignende behandling, så skal jeg nok, så længe jeg sidder i HB, være den som står op for den frivillige.

Generelt synes jeg at fornemme at kritikken kommer fra folk tæt på tidligere og nuværende ansatte. Jeg er en af mange frivillige i DBf som i mange år har arbejdet ulønnet. Det er os DBf bygger på og er til for. Så føles det meget voldsomt at fornemme at ansatte som (hver især) gennem årene har fået millioner af kroner i løn fra DBf starter det jeg vil betegne som en shit storm. Værst af alt er det at den forhindrer HB i at arbejde med udviklingen af DBf, som er det vi alle i HB brænder for.

DBf står over for store udfordringer. Det er kun stigningen i den gennemsnitlige levealder der har forhindret en medlemsnedgang. Konsekvensen af en sådan nedgang er selvfølgelig at vi må tilpasse vores udgifter til de så faldende indtægter. Jeg kan ikke love at HB kan forhindre dette, men det er det der er vores primære udfordring. Blandt andet derfor er Charlotte Fuglsang blevet ansat. For som Sus skriver "Flemming var ikke den ildsprudende idémager - nærmere en solid administrator."

Hvis man ikke har tid til at bidrage til at løse denne vigtige opgave så giv i det mindste os andre fred til at gøre forsøget!

Jeg håber at denne uværdige person fikserede diskussion kan stoppe her, men forbeholder mig retten til at korrigere halve sandheder også i fremtiden.

Bedste bridge hilsener

Ole Raulund, medlem af hovedbestyrelsen

Som mange andre følger jeg selvfølgelig med i denne debat om vores kære forbund og dets fortræffeligheder og måske mange på samme. Det må være klart der var opstået en situation, hvor der var behov for en orientering om situationen med de mange personaleændringer. Derrfor var Leif Thomsens start på denne tråd sikkert helt rimelig, men jeg synes bestemt der efterfølgende er kommet indlæg som er for personrelaterede og som vi godt kunne være foruden i et offentligt forum.

De fleste, eller måske snarere alle, af de personer der var en del af vores lønnede eller frivillige organisation, som nu af egen eller andre grunde ikke er med mere har vi haft stor glæde af og de har ydet en stor indsats for bridgen. I en organisation som vores er der dog behov for ind imellem at overveje om forhold skal ændres. Så længe ændringerne sker for at forsøge at få en bedre organisation bør vi alle acceptere dette. Om ændringerne så viser sig at være de rigtige kan man jo ikke vide, men så må vi da give beslutningstagerne tid til at forsøge sig med andre tiltag.

HB er valgt af repræsentantskabet, og repræsentanterne er distrikternes valgte eller udpegede delgerede. Jeg har som medlem af repræsentantskabet endnu ikke hørt nogen af de delegerede udtrykke mistillid til HB og dermed heller ikke til de belsutninger de træffer.

Derfor håber og tror jeg resten af repæsentantskabet, lige som jeg selv, har stor tillid til at HB styrer denne opgave på bedste vis, selv om vi lige nu har nogle krusninger i vandoverfladen som vi godt kunne undvære. Men de har ansat en direktør, og bedt hende om at styre vores sekretariat bedst muligt ud fra nogle givne kriterier. Det må vi tro på gøres på bedste vis for os alle. Tror vi ikke på det så falder det hele jo sammen, og så må vi ud at vælge en ny ledelse, for jeg tror da ikke vi har en frivillig HB siddende, hvis de ikke har fuld opbakning fra os.

Så jeg synes bestemt vi skal stoppe personrelaterede beskyldninger og omtale her, og give de inviolverede arbejdsro. De har det svært nok i forvejen.

Hermed ønsket om arbejdsro til HB, direktør og sekretarat og lad os så bare vente med en orientering fra HB til der er mere ro over feltet.

Bedste bridgehilsner

Poul Bo Madsen, medlem af repræsentantskabet

På vegne af U26 komiteen kommer her et lille indspark omkring situationen i DBF.

Der er for os ingen tvivl om, at DBF - præcis som de fleste andre bridgeforbund i verden - har en stor opgave foran sig med et forny og udvikle bridgen.

For os er de primære områder selvfølgelig markedsføringen af bridge over for unge, og tiltag der gør, at de kan spille i vores klubber og turneringer.

Vi bakker derfor helt naturligt op om HB's forsøg på at sætte nye tiltag i søen.

Som i alle andre virksomheder er det naturligt, at direktøren skiftes ud, hvis der er brug for nye kompetencer, og når der kommer ny ledelse og nye mål for organisationen, sker der ofte en udskiftning i medarbejderstaben.

Vi havde gerne set, at flere af de eksisterende medarbejdere blev i DBF for at hjælpe med at løse de nye opgaver, men har forståelse for at ændrede arbejdsforhold kan have betydning for deres beslutning.

Med hensyn til vores formand kan vi på ingen måde genkende, at han skulle repræsentere lukkethed og enevælde, tværtimod oplever vi engagement og støtte fra både formand og resten af HB.

Ligeledes oplever vi vores nye direktør som meget engageret, hjælpsom og løsningsorienteret.

Vi er derfor helt trygge ved situationen, og vi vil gerne opfordre alle medlemmer af DBF til at give en hånd med for at udvikle vores spil. Det er ikke for sent endnu, men kræver en målrettet og KONSTRUKTIV indsats.


Med venlig hilsen

U26 komiteen under DBF

Morten Bilde, formand.
 

I to samtaler inden debatten for alvor startede blev Ole Raulund og jeg enige om, at det ikke skulle blive til uskønne diskussioner om enkeltpersoner, hvilket jeg også skrev flere gange i mit første indlæg.  Jeg forsøgte blot efter bedste evne, at give udenforstående et hurtigt overblik over hvor alvorlig personaleflugten var , da meddelelser fra DBf begrænser sig til udsagn a la Trine er fratrådt og Jeppe er ansat.  Når jeg så i Oles indlæg  fx læser om Baringtons lønniveau samt de mange andre udsagn om enkeltpersoner, så har han, efter min mening, selv sat diskussionsniveauet utroligt lavt.

Jeg tror på, at HB generelt handler efter de bedste hensigter, men jeg er bare lodret uenig i nogle af deres dispositionerne og synes at "Debatten" på vores egen hjemmeside må være et rimeligt sted at fremføre sine bekymringer.  Og ja, jeg har tidligere været ansat 6 år i DBf, og det var jeg enormt glad for. Havde et krævende, men vildt spændende job som redaktør af bladet, hvor jeg samarbejdede med en masse dygtige kolleger og mange frivillige.

Nu hygger jeg mig på efterløn og har absolut ingen personlig interesse i at lave en shitstorm,  som Ole nedladende karakteriserer debatten, men synes, at udviklingen er kørt af sporet i nærmest total stilhed fra HB. Jeg har altid brændt for bridgeverdenen og brugt enorme bunker af  gode timer i den . Er formand for én bridgeklub, har siddet i bestyrelsen i en anden klub, er revisor i Københavnsdistriktet, har deltaget i mange repræsentantskabsmøder, har lavet bulletin til festivalen osv.  Alt sammen  frivilligt arbejde, som jeg gerne fortsat bidrager med, men jeg forbeholder mig også en ret til at sige min mening, hvis vores "skib" er på den helt forkerte kurs, hvilket jeg synes, er tilfældet lige nu.

At opsige en generalsekretær, hvis fine arbejde jeg har fulgt på allernærmeste hold i en årrække, synes jeg var en kæmpe fejldisposition, selv om han selvfølgelig ikke var fejlfri og sikkert heller ikke altid har været enig med HB om kursen, hvilket givet har været et irritationsmoment.  Men han rettede bl.a. op på en frygtelig  økonomi med millionunderskud, fik lavet solide budgetter og  budgetopfølgninger, fik solgt den faldefærdige kro, arrangerede flytning til Herlev, fik indført Bridgens dag plus nye velbesøgte senior- og mixed-holdturneringer  osv. osv. samt fik på mange måder både DBf som helhed og sekretariatet og de mange frivillige til at køre i samme retning som en rimelig velsmurt maskine.

Når det meste så kører fint på skinner, så præsenteres generalsekretæren  som tak for en fyreseddel, for nu skal vi have en mere dynamisk leder til at føre repræsentantskabets og HB's visioner ud i verden  Man vælger så at ansætte en person, der som udgangspunkt  ikke aner hvad bridge er eller kender noget som helst til forholdene i bridgeverdenen.  Det er vel ikke det allerbedste udgangspunkt for det job, men fred være med det. Det er jo så op til den nye direktør og HB at vise, at det på trods af disse besværligheder vil føre os alle i den rigtige retning.

Men sådan er det , efter min mening, ikke gået.  Personalet flygter  fra sekretariatet, og det dårlige arbejdsmiljø beskrives som fratrædelsesårsagen for mange af dem. Jeg hører på beretninger om ondt i maven, nervøsitet, angstanfald osv., og når flere debattører blot karakteriserer det som  "bump på vejen" eller "krusninger i vandoverfladen" så bliver jeg vred og forarget, selv om jeg som sagt absolut intet personligt har i klemme i denne sag.  Jobbet i DBf er en kæmpe del af de ansattes liv, og jeg kan se, hvilke store personlige omkostninger der er ved at skulle forlade et årelangt job, som de efter min mening, har bestridt med stor kompetence, velvilje og dygtighed. Disse personlige omkostninger og dette kæmpestore kollektive videnstab er det sagen handler om. Og jeg er mildt sagt ikke imponeret af HB's måde at tackle den på.

Venlig hilsen

Henrik Kruse Petersen