Hej Nils
Jeg kan godt forstå din forvirring.
Du kan kontrollere holdudregninger sådan her:
1) Hent http://bridge.dk/bridgecentral/Manual/HACBeregning.xlsx
2) Det faneblad du skal bruge er "Hold med multi"
3) De relevante tal for din 1. halvleg er:
Antal spil = 16
Handicap gns. egen retning = 11,92
Handicap gns. modsat regning = 11,83
Antal borde = 8
Hold 1, Spiller 1 handicap = 1,12 (Dit starthandicap til 1. halvleg)
Hold 1, Spiller 2 handicap = 9,34 (Jan P's starthandicap)
Hold 2, Spiller 1 = 6,23
Hold 2, Spiller 1 = 32,75
Butler IMPs = 60
Den sidste værdi er det antal imps du og din makker har hentet til holdet.
Denne værdi findes ved at optælle jeres tal i spalten længst til højre på http://bridge.dk/4278/Klub2/Turneringer/MultiBord21928.html
Hvis jeg indtaster disse tal i regnearket får jeg -0,20
Din hjemmesider (http://medlemmer.bridge.dk/LookUpHAC.php?DBFNr=2281) siger også -0,20.
Spørgsmålet er så hvorfor viser hjemmesiden fra BridgeCentral fejlagtigt siger -0,35 ( http://bridge.dk/4278/Klub2/Turneringer/Handicap2968.html )
Fejlen er følgende:
Turneringen er afviklet den 30/10 med BridgeCentral version 233.
Vi sendte BridgeCentral version 234 ud fredag den 1/11.
En af rettelserne i version 234 er en lille rettelse i en af holdformlerne for handicap. En konstant i hold-handicap-formlerne stod beklageligvis forkert.
Derfor er der små forskelle i de handicap værdier som vises på turneringens hjemmeside (lavet den 30/10 med BridgeCentral V233) og det centrale opslag (http://medlemmer.bridge.dk/LookUpHAC.php?DBFNr=2281)... sidstnævnte side er lavet med den samme "handicap-udregner" som er i BridgeCentral V234.
Jeg beklager og jeg forstår godt din forvirring. Den slags ting er umuligt at gennemskue.
Hvor om alting er: Det er opslaget på din personlige hjemmeside som er korrekt.
Jeg har et par kommentarer mere:
Du nævner en imponerende multi på 24.86
Nu er det desværre sådan, at et par med handicap 1,12 og 9,34 forventes at score godt mod et par med handicap 6,33 og 32,75.
Faktisk forventes i - jvf. regnearket - at score 2,40 imps/spil.
Det er grove løjer at skulle score så meget, men dig og Jan har et meget godt handicap i forhold til modstanderne
Man skal være varsom med at forvente at en kæmpe holdsejr eller en gigant multi automatisk giver handicap udbetaling ved kasse 1. Det er ikke tilfældet: Spillernes handicap har meget stor betydning.
Aktuelt vandt i 3,75 imps/spil hvilket oversættes til en gevinst på -0,20 i handicap.
Hvor om alting er: det er ikke usædvanligt at se par som trods en kæmpe multi taber handicap. Deres multi er simpelthen opnået ved at smadre et svagt par.
Handicap posteringer låses efter 14 dage og indtil da kan de enkelte posteringer ændres lidt.
De 14 dage er valgt ret pragmatisk: vi har kigget på hvordan og hvornår MP ændres som følge af spilrettelser m.v. Det viser sig, at der sker meget få ændringer i MP når først der er gået 14 dage fra det oprindelige posteringstidspunktet.
Derfor har vi valgt en 14-dages frist for handicap.
14-dages grænsen udregnes ud fra det tidspunkt hvor turneringen første gang posteres i DBf's centrale database. Hvis en turnering er planlagt til 28/10 men pga. stormvejr først afholdes den 4/11, så er det naturligvis datoen 4/11 som er gældende.
Hvis du ser handicap ændringer i en postering ældre end 14 dage, så vil vi godt have et praj... det burde ikke kunne ske.
Det er mig ikke helt klart ud fra dit første indlæg om du har set sådanne ændringer eller om "flere ugers resultater" i virkeligheden skal læses som "præcis 2 ugers resultater"
I løbet af de første 14 dage skal man være forberedt på at tingene kan svinge lidt op og ned, efterhånden som spilrettelser og substitut indtastninger falder på plads rundt omkring i tidligere afviklede turneringer.
De fleste ændringer i heldigvis ret små: 0,56 bliver til 0,58. -0,98 bliver til -0,95. Den slags ting. Eftersom vi "kun" viser 2 betydende cifre på hjemmesiderne, så vil en del af ændringerne faktisk være så små at man ikke kan se dem.
-0,216 ændret til -0,219 vises stadigvæk -0,22 på ens personlige hjemmeside.
Det er vigtigt at forstå at det altid, uden undtagelse, er opslaget på ens personlige hjemmeside som "har ret".
Det er tæt på at man kan sige, at handicap værdier på BridgeCentrals hjemmesider er vejledende. Min personlige opfattelsere er i øvrigt, at handicap på BridgeCentrals hjemmesider virker rigtigt fint i parturneringer, men at vi endnu kæmper med nogle problemer i holdturneringer.
Handicap informationen på BridgeCentrals hjemmesider er et øjebliksbillede, lavet baseret på de værdier og formler BridgeCentral havde da turneringen blev afholdt. Disse værdier er ikke nødvendigvis korrekte længere.
Opslaget på den personlige hjemmeside er derimod direkte "i maven" på DBf's centrale database: Vi kender alle turneringerne, vi ved præcis hvornår de er afviklet i forhold til hinanden og vi har alle 14-dages rettelser med.
m.v.h Lars
P.S Det vil givetvis overraske nogen hvor mange turneringer man i grunden påvirker når man ændrer f.eks et enkelt spilresultat i en turnering: Det er ikke unormalt at se en 14 dage gammel rettelse påvirke starthandicap for 300-400-500 efterfølgende turneringer. Men som sagt: De fleste af ændringerne er meget små.