Den rigtige afgørelse i turneringsbridge er naturligvis at anvende § 35 (som fører til § 36B samt i øvrigt § 26B i dette tilfælde). Spillerens niveau samt en vurdering af ubeføjede oplysninger er ikke relevant.
Jeg har sympati for at fare med lempe over for nybegyndere, men på den anden side skulle det nok være muligt at lære, at man ikke må åbne med en dobling (ellers får man en hård tid som bridgespiller).
Hvis det var en træningsturnering for begyndere, ville man nok uden videre gøre, som du gjorde.
|