Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Afklaring/genmæle fra tidligere bogholder Peter Barington

Afklaring/genmæle fra tidligere bogholder Peter Barington

emailnotifikationer
 
 

I DBf’ Nyhedsbrev for august anfører direktør Charlotte Fuglsang, at der er afdækket uregelmæssigheder i økonomi- og regnskabsstyringen. Det er en alvorlig beskyldning.

 

Det er på ingen måde rigtigt.

 

Bogholderiet er afstemt og korrekt pr. 31. december 2016. Yderligere er bogholderiet efterfølgende revideret af et af landets førende revisionsfirmaer, der ikke fandt nogen væsentlige fejl eller mangler.

 

I Nyhedsbrevet er det ligeledes anført, at DBf ikke har overblik over, om klubber og distrikter har penge til gode hos DBf eller omvendt. Der var 100% overblik, da undertegnede fratrådte ultimo februar 2017. I det omfang Charlotte Fuglsang ikke evner at slå op i forbundets økonomisystem, kunne hun bare have set i den dokumentation, der er udarbejdet i forbindelse med årsregnskabet. At DBf efterfølgende har mistet overblikket kan på ingen måde lastes mig.

 

Den 2. oktober 2017 skriver Ole Raulund på vegne Hovedbestyrelsen på debatten:

”Når Henrik Kruse om Peter Barrington skriver: "Stopper som bogholder m.m., da direktøren straks ændrer hans arbejdsbetingelser radikalt", så er historien, at Peter Barrington af den tidligere generalsekretær har fået accept til 3 faste ugentlige hjemme arbejdsdage. Den nye direktør signalere, at hun har brug for at han er her mindst en dag ekstra om ugen, så hun kan få et overblik over de økonomiske sammenhænge i DBf. Den fleksibilitet har Peter Barrington, på trods af en løn på 42.000 kr. (plus pension) om måneden ikke. Han indleverede dagen efter sin opsigelse med kortest mulige varsel. Det har på den korte bane givet den nye direktør mange udfordringer og dermed også kostet meget tid. Det ærgrer mig meget, men på den lange bane kan jeg sagtens undvære en sådan medarbejder.”

Jeg syntes at det er utroligt, at Ole Raulund ikke formår at holde fortrolige oplysninger fortrolige. Det er også utroligt, at bestyrelsesformand Nis Rasmussen ikke har sat Ole Raulund på plads, når han i den grad taber hovedet. Jeg tror ikke, at det gør det lettere at skaffe nyt kvalificeret personale efter den massive afgang der har været, når de nyansatte skal tåle at få deres private forhold udbasuneret på internettet, hvis/når et bestyrelsesmedlem finder det for godt.

 

I øvrigt er det ikke korrekt, at Charlotte Fuglsang signalerede, at hun havde behov for mindst en ekstra dag i en periode. Her er der tale om at enten har Charlotte Fuglsang misinformeret bestyrelsen, eller også taler Ole Raulund mod bedre vidende. Faktum er, at Charlotte Fuglsang meddelte mig, at hun slet ikke kunne forestille sig, at man havde hjemmearbejdsdage. Havde der været tale om indtil et par dage om ugen i en afgrænset periode på 6 – 8 – 10 måneder, havde vi nok fundet ud af det. Men, som nævnt – Charlotte Fuglsang lagde ikke op til forhandling.

 

Jeg opsagde sin stilling den 10. januar til fratrædelse med udgangen af februar måned, det kan man vist ikke kalde kortest muligt varsel. Så havde jeg ventet med opsigelsen til den 31. januar. Charlotte Fuglsang talte ikke til mig i ca. en uge.

 

Uanset dette aftalte vi, at jeg selvfølgelig stod til rådighed med råd og bistand i bogholderiet på konsulentbasis efter DBf’s behov. Jeg har da også været på kontoret nogle gange for at sætte min efterfølger ind i forskellige ting i bogholderisystemet.

 

Da jeg får kendskab til nyhedsbrevet aftaler jeg et møde med Charlotte Fuglsang og Nis Rasmussen for at få dementeret nyhedsbrevet. Inden mødet fremsender jeg et udkast til dementi.

 

På mødet mødte Charlotte Fuglsang med en referent, men formanden udeblev. Charlotte Fuglsang var ganske uforberedt. (Referatet er i øvrigt ikke videresendt). Charlotte Fuglsang havde endvidere ikke medbragt mit forslag til dementi i sagen. Hun havde ikke læst Ole Raulunds indlæg og erklærede stadig, at hun ikke havde oversigt over de konti, der viste mellemværenderne med klubberne.

Svar

Svar

 
 
 

Altid interessant at høre hvad en af de "anklagede" har at sige. 

Thomas Berg

 

 

Svar
 

Jeg synes principielt at denne diskussion om enkeltpersoner og deres tidligere arbejdsforhold er usmagelig på en offentlig debatside. Uanset om indlæggene kommer fra den ene eller anden part. Men Peter Barrington har naturligvis sin ret til at modsige hvad han mener er falske påstande om sig selv.

 

 

DBF har udviklet sig fra en hygge/hobby-forening til en professionel virksomhed - eller rettere et sted midt i mellem. Det forventes også af medlemmerne, og er i tidens uomgængelige ånd. Derfor har nogle ændringer været både tiltrængt og påkrævet. Men dermed ikke sagt at de skulle udføres med bulldozere og brintbomber.

 

Det er muligt at man fra HB's side har valgt en direktør, der kørte for meget i den anden grøft. Man skal efter min mening slet ikke vælge nogen leder, der kører i nogen som helst grøft. Men et stilskifte var omvendt også absolut nødvendigt.

 

Spørgsmålet er om HB har formuleret sig præcist nok ved stillingsopslaget: om at organisationen trængte til oprydning under visse rammer - eller om de bare har ansat en professionel "lejemorder", sådan som det jo er blevet så moderne at gøre når man skal optimere?  En hurtig gevinst, men også en meget kortsigtet løsning for virksomheden selv.

Har HB givet sig selv en tilstrækkelig tænkepause? Jeg tror ikke at nogen ville have påkaldt sig tøven, selv om pausen havde varet lidt længere. For problemet var jo tydeligt nok.

 

Jeg håber at disse problemer bliver klaret af de ledende organer - med medlemmernes opbakning og input - og at erfaringerne fra disse spilføringer og meldinger bliver omdannet til bedre resultater fremover.

 

 

 

 

 

Svar
 

Til Søren Rungholm Jensen!

 

"Forventes også af medlemmerne..."  Hvordan ved du det?

 

"Tidens uomgængelige ånd" .  Hvordan er tidens uomgængelige ånd?

 

"Et stilskifte var omvendt også absolut nødvendigt".  Hvorfor?

 

"Organisationen trængte til oprydning under visse rammer".  Hvorfor?

 

Med venlig hilsen

 

Thomas Berg

 

 

Svar
 

Sådan Thomas !

Jeg var chokeret over HB-medlemmets og direktørens offentlige "beskrivelse" af Peter Barringtons forhold.

Min konklusion var, at den manglende hurtige reaktion fra Peter Barringtons side skyldtes, at han enten hurtigst muligt ville videre i verden eller at han var i fuld gang med sin fagforening/advokat for at få afklaret de arbejdsretlige forhold omkring den af direktøren/hovedbestyrelsen givne behandling/fremsatte udtalelser.

Er jeg forresten den eneste, der ikke kan finde en opkrævning fra den nye kasserer på indskuddet i pokalturneringen ?

Ja forresten, gu' ved hvornår lodtrækningen til næste runde dukker op.Charlotte "den første" kunne altid klare den senest kl. 14.00 mandagen efter "sidste søndag".

mvh Peter Møller Nielsen

 

 

 

Svar
 

Thomas, du har helt ret. Jeg og heller ikke andre skal tale på vegne af "medlemmerne" - jeg beklager. Desværre er der forholdsvist meget få almindelige klubspillere der deltager her i Debatten, men det berettiger ikke at jeg skal udgive mig for at være talerør - helt korrekt.

 

Men jeg ser også et DBF, der på den ene side investerer i eliten (landstræner m.v.)  - hvilket er fint. På den anden side investeres i begyndere og i skolebridge - hvilket også er fint.

 

Men jeg ser IKKE et DBF der investerer i de 90% af danske bridgespillere, der befinder sig et sted midt i mellem - de bliver ignoreret over en bred front fra DBF's side, bortset fra det absolut nødvendige.

 

Vi ser f.eks. konsekvenserne, når det i stort set alle distrikter er umuligt at samle deltagere nok til en seriøs turnering for Klubhold og Serie 1 (og i år kun 40 hold tilmeldt Pokalturneringen på landsplan). Det nu nok hedengange Prins Henrik's Grand Prix som endnu et eksempel på mangelfuld promovering..

Der har fra VORES forbunds side blevet gjort så lidt som overhovedet muligt - udover det absolut påtvungne -for bredden i dansk bridge - altså for den faste grundkerne i DBF, som er betingelsen for at der overhovedet er et forbund.  Jeg kan fortsætte med artiklerne i Bridge bladet, og med Bridge festivalen (med faldende deltagelse i bronzeturneringerne) og jeg kan blive ved - men jeg er ved også godt at jeg gentager mig selv FOR mange gange om det emne.

 

Jeg må så også sige  - og her er det for alvor rent personlige grundholdninger og ikke baseret på de pågældende personer - at det udefra kan have virket som om stillingsbesættelserne i DBF nærmede sig nepotisme. Nogle af posterne har været besat med elitespillere, og der har været store forventninger af samme årsag. Jeg ville gerne høre hvilke resultater der er opnået på den baggrund?

Mine personlige oplevelser omkring service niveau fra medarbejderne skal jeg nok udelade. Der har både været rigtigt gode og rigtigt dårlige oplevelser, men jeg kunne ikke drømme om at sætte navne på her, slet ikke nu.

 

Går det så godt for Dansk Bridge - eller har der været behov for ændringer?

 

Det er min baggrund for mit indlæg. Hvad er din baggrund for dit indlæg?

 

- Synes DU at DBF kun er en hygge/hobby forening? Jeg synes det ikke. Der er sportslige ambitioner og der er ambitioner om at udbredde sporten bridge, altså at få flere medlemmer. Derfor også økonomiske aspekter.

 

- Synes DU at det er ligegyldigt om DBF bliver professionelt ledet - overordnet økonomisk og konkret i sit forhold til hovedparten af de betalende medlemmer? Jeg synes det ikke. Og en af de mest sikre metoder til at sikre økonomien er at få mest muligt ud af de flest mulige - altså bredden. Så er der også mere at give af til elite og begyndere/juniorer m.v. - dem som sikrer fremtiden. Der kommer ikke meget ud af kun at sidde og klappe hinanden på ryggen i en lukket vennekreds.

 

Det kunne jo være så berigende for os alle hvis du ville udtrykke DINE synspunkter og erfaringer, fremfor bare at fare i struben på mig, fordi jeg udtrykker mine holdninger, set fra det sted hvor jeg står. Selv om det sted er forskelligt fra dit.

 

 

Til Peter Møller Nielsen:

Jeg kunne såmænd heller ikke finde en opkrævning for deltagelse i Pokalturneringen sidste år. Det skyldtes at opkrævningen var havnet i mit spam-filter. Og jeg skal love for at det tog lang tid at få udredet. Kafka unævnt. Dine holdninger til "de gode gamle dages" håndtering af Pokalturneringen, det kræver vist en debat for sig selv.

Svar
 

Som en lille ekstra historie   vil jeg gerne fortælle om den lille lokale provinsklub, hvor jeg i sin tid var formand (nu kun passivt medlem).

 

Klubben har været nødsaget til at spille på det lokale hotel - i mangel på andre lokaler - og måtte i stedet for husleje betale for kaffe og brød. Rimeligt nok, men det gjorde så også at de samlede omkostninger ved at spille i klubben betydeligt oversteg hvad man betaler i de omkringliggende større byers klubber.

 

Der har hidtil ikke været stemning for at melde sig ind i DBF. Kald det bare jysk nærighed, men medlemmerne mente ikke at handicapscore, mesterpoint og Bridge Bladet var nok til at de skulle bidrage med et endnu højere sæson-kontingent.

 

Nu har den nye formand i klubben så fået et sponsorskab til en flok Bridge Mates. Men uden medlemsskab af DBF - ingen Bridge Central, heller ikke på særskilt abonnement. Fair nok, et princip fra DBF's side.  

 

Klubben har så forsøgt sig med et svensk system "Magic Contest", som viste sig at være komplet ubrugeligt til formålet.

 

Formanden indkaldte så til en ekstraordinær generalforsamling og satte sin stilling ind på at klubben skulle indmelde sig i DBF. Hvilket blev enstemmigt vedtaget. Sådan kan jyder også være.

 

Og den lille klub er nu blevet uhyrligt venligt modtaget af DBF. Ja faktisk af den nye direktør personligt - i en meget positiv og imødekommende og serviceminded ånd, som jeg ikke har oplevet før fra DBF's side, så længe jeg kan huske. Nu går min erfaring jo også kun et vist antal år tilbage, skal det retfærdigvis siges.

 

Men - summasummarum - nu har DBF fået 50 nye betalende og positivt indstillede medlemmer. Jeg synes bare den historie også er en del af helhedsbilledet.

Svar
 

Hej Søren,

Du har vist læst lidt galt på antallet af hold i pokalturneringen. I første runde er der 40 kampe - hvilket jo giver 80 hold. Dertil kommer et antal hold med divisionsspillere, der træder ind senere.

Men bortset fra det er det katastrofalt, at deltagelsen i denne egentlige breddeturnering er faldet fra ca. 140 hold sidste år til ca. 110 hold i år.

Jeg har tidligere anbefalet, at den nye fremadskuende ledelse får analyseret årsagerne til denne misere hurtigst muligt.

mvh Peter Møller Nielsen

 

Svar
 

Ja, det må jeg indrømme. 40 kampe er 80 hold, det er svært at benægte - beklager. Men tendensen er stadigt nedadgående,selvom mit argument er blevet halveret. Uhyggeligt.

 

Jeg synes det er fint at du har anbefalet den nye ledelse at gøre noget ved sagerne. Bedre sent end aldrig.

 

Svar
 

Hej!

Har du et link til nyhedsbrevet? 

Seneste, som jeg kan finde, er fra juni 2017.

 

Svar
 
Desværre, jeg har kun en ”hård” kopi som jeg har fået af en venlig sjæl. At dette nyhedsbrev (og de efterfølgende?)
 ikke ligger sammen med de gamle, skyldes nok det videns tab der har været i sekretariatet.
Svar
 

Distrikt Fyn har uploadet nyhedsbrevet for august 2017 - og det kan hentes her: KLIK HER

Husk nu et godt råd som Clement Kjærsgaard bruger hver torsdag i Debatten: "Desto mere uenig du er med et menneske, desto pænere skal du snakke til vedkommende".

mvh

Jan Nielsen

Svar
 

Hejsan.

 

Bridgespillere der har læst debatterne, både her og på netbridge, kan ikke være i tvivl.  Jeg har været indædt modstander af den, for mig at se, voldsomme nepotisme og kammerateri, der har hersket i vores forbund.

 

Glæden var stor, da vi valgte at ansætte en direktør udefra til at lede sekretariatet og butikken.  At det åbenbart er en hård overgang var vel forventet, men at det var så grimt, havde jeg ikke set komme. Men tager ja-hatten på og regner med at tingene normaliserer sig til alles bedste, samt at tidligere medarbejdere finder et endnu bedre arbejde og lykke.

 

Håber at denne "shit-storm" fra tidligere ansattes venner aftager og vi alle kan se fremad mod lysere tider.  Missionen om at øge fokus på bredden, almindelige spillere, er den rigtige.

 

Kærlig hilsen fra Sune

Svar
 

Hej Sune,

jeg synes de fleste indlæg i den omtalte debat er holdt i en sober tone, og jeg tvivler på at de alle er  fra  tidligere ansattes venner. Men der er dog en række indlæg, der har karakter af "shit-storm". De har alle samme afsender, nemlig et medlem af hovedbestyrelsen.

Dette HB-medlem har kommenteret på meget personlige forhold som fx løn. I mine øjne uhørt.

"Missionen om at øge fokus på bredden, almindelige spillere, er den rigtige". Det er jeg enig i. Men jeg savner konkrete tiltag. Måske kommer de når den ny klubkonsulent, der måske/ måske ikke spiller bridge tiltræder.

Hilsen Gitte

Svar
 

Hej Sune,

Måske skulle du tage tænke-hatten på i stedet.

Mvh Ole Berg

Svar
 

Hej Ole

 

Super ide.  Det vil jeg prøve engang.

 

God weekend til alle

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn