Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Afklaring/genmæle fra tidligere bogholder Peter Barington

Afklaring/genmæle fra tidligere bogholder Peter Barington

emailnotifikationer
 
 

I DBf’ Nyhedsbrev for august anfører direktør Charlotte Fuglsang, at der er afdækket uregelmæssigheder i økonomi- og regnskabsstyringen. Det er en alvorlig beskyldning.

 

Det er på ingen måde rigtigt.

 

Bogholderiet er afstemt og korrekt pr. 31. december 2016. Yderligere er bogholderiet efterfølgende revideret af et af landets førende revisionsfirmaer, der ikke fandt nogen væsentlige fejl eller mangler.

 

I Nyhedsbrevet er det ligeledes anført, at DBf ikke har overblik over, om klubber og distrikter har penge til gode hos DBf eller omvendt. Der var 100% overblik, da undertegnede fratrådte ultimo februar 2017. I det omfang Charlotte Fuglsang ikke evner at slå op i forbundets økonomisystem, kunne hun bare have set i den dokumentation, der er udarbejdet i forbindelse med årsregnskabet. At DBf efterfølgende har mistet overblikket kan på ingen måde lastes mig.

 

Den 2. oktober 2017 skriver Ole Raulund på vegne Hovedbestyrelsen på debatten:

”Når Henrik Kruse om Peter Barrington skriver: "Stopper som bogholder m.m., da direktøren straks ændrer hans arbejdsbetingelser radikalt", så er historien, at Peter Barrington af den tidligere generalsekretær har fået accept til 3 faste ugentlige hjemme arbejdsdage. Den nye direktør signalere, at hun har brug for at han er her mindst en dag ekstra om ugen, så hun kan få et overblik over de økonomiske sammenhænge i DBf. Den fleksibilitet har Peter Barrington, på trods af en løn på 42.000 kr. (plus pension) om måneden ikke. Han indleverede dagen efter sin opsigelse med kortest mulige varsel. Det har på den korte bane givet den nye direktør mange udfordringer og dermed også kostet meget tid. Det ærgrer mig meget, men på den lange bane kan jeg sagtens undvære en sådan medarbejder.”

Jeg syntes at det er utroligt, at Ole Raulund ikke formår at holde fortrolige oplysninger fortrolige. Det er også utroligt, at bestyrelsesformand Nis Rasmussen ikke har sat Ole Raulund på plads, når han i den grad taber hovedet. Jeg tror ikke, at det gør det lettere at skaffe nyt kvalificeret personale efter den massive afgang der har været, når de nyansatte skal tåle at få deres private forhold udbasuneret på internettet, hvis/når et bestyrelsesmedlem finder det for godt.

 

I øvrigt er det ikke korrekt, at Charlotte Fuglsang signalerede, at hun havde behov for mindst en ekstra dag i en periode. Her er der tale om at enten har Charlotte Fuglsang misinformeret bestyrelsen, eller også taler Ole Raulund mod bedre vidende. Faktum er, at Charlotte Fuglsang meddelte mig, at hun slet ikke kunne forestille sig, at man havde hjemmearbejdsdage. Havde der været tale om indtil et par dage om ugen i en afgrænset periode på 6 – 8 – 10 måneder, havde vi nok fundet ud af det. Men, som nævnt – Charlotte Fuglsang lagde ikke op til forhandling.

 

Jeg opsagde sin stilling den 10. januar til fratrædelse med udgangen af februar måned, det kan man vist ikke kalde kortest muligt varsel. Så havde jeg ventet med opsigelsen til den 31. januar. Charlotte Fuglsang talte ikke til mig i ca. en uge.

 

Uanset dette aftalte vi, at jeg selvfølgelig stod til rådighed med råd og bistand i bogholderiet på konsulentbasis efter DBf’s behov. Jeg har da også været på kontoret nogle gange for at sætte min efterfølger ind i forskellige ting i bogholderisystemet.

 

Da jeg får kendskab til nyhedsbrevet aftaler jeg et møde med Charlotte Fuglsang og Nis Rasmussen for at få dementeret nyhedsbrevet. Inden mødet fremsender jeg et udkast til dementi.

 

På mødet mødte Charlotte Fuglsang med en referent, men formanden udeblev. Charlotte Fuglsang var ganske uforberedt. (Referatet er i øvrigt ikke videresendt). Charlotte Fuglsang havde endvidere ikke medbragt mit forslag til dementi i sagen. Hun havde ikke læst Ole Raulunds indlæg og erklærede stadig, at hun ikke havde oversigt over de konti, der viste mellemværenderne med klubberne.

Svar

Svar

 
 
 

Kære Gitte Druedahl

 

Jeg har også savnet konkrete tiltag for øget fokus på bredden. Det gør mange vel.

 

Men du burde nu ikke kunne savne konkrete FORSLAG til tiltag for øget fokus på bredden. Jeg synes f.eks. der har været MANGE forslag her inde på debatten gennem tiden. Men om de er blevet noteret - og hvordan de i så fald er blevet vurderet - det er straks sværere at vurdere.

 

Ole Berg's forslag om at benytte en tænkehat, det har jeg til gengæld noteret, sikke en god og konstruktiv idé. Den tror jeg vi alle burde bruge fremadrettet. For nogen mere tiltrængt end for Sune.

 

Debatten om nu tidligere ansatte og den behandling de har fået, den vil jeg personligt foreløbigt overlade til vores fælles ledende organer at evaluere. Jeg synes den har fyldt mere end rigeligt på disse sider. Både fra personer der var for langt fra og personer der var for tæt på.

Svar
 

Att.: Søren Rungholm Jensen

 

Nu har jeg for tredje gang indenfor en uge set dig skrive på debatten, at Dansk Bridge ikke er målrettet bredden, senest i forbindelse med DM for klubhold, og det kan jeg som redaktør ikke længere sidde overhørigt. 

 

Du skriver fx: 

"Der har fra VORES forbunds side blevet gjort så lidt som overhovedet muligt - udover det absolut påtvungne -for bredden i dansk bridge - altså for den faste grundkerne i DBF, som er betingelsen for at der overhovedet er et forbund.  Jeg kan fortsætte med artiklerne i Bridge bladet, og med Bridge festivalen (med faldende deltagelse i bronzeturneringerne) og jeg kan blive ved - men jeg er ved også godt at jeg gentager mig selv FOR mange gange om det emne."

 

Dansk Bridge stræber efter at have noget for alle medlemmer af DBf. Ikke alle artikler er målrettet alle, da vi har læsere fra begyndere til professionelle. Duckens Dagbog er som den eneste artikelserie primært målrettet eliten, de faste undervisningsartikler af Frederik Bjerregaard og dele af de øvrige undervisningsartikler er decideret målrettet begyndere. Det øvrige indhold henvender sig bredt til de 90 % klub- og turneringsspillere på forskellige niveauer, som du hævder at repræsentere.  

 

Jeg forsøger i højere grad end noget andet bridgeblad, jeg har været i nærheden af, at variere indholdet, så det ikke blot er turneringsreferater, for hvis man er interesseret i spillene, kan man se BBO 24 timer i døgnet. Jeg bringer i snit mindst en god historie pr. nummer ude fra landet (Klubliv kalder jeg serien), og klubberne er på min opfordring blevet rigtig gode til at indsende historier, som er af bred interesse. November-nummeret, som netop er blevet lagt på bridge.dk og lander i postkassen tirsdag, er et godt eksempel herpå. Jeg bringer portrætter og interviews og andre historier, som har appel til både bredde og elite.

 

I vores store medlemsundersøgelse fra lige før jeg tiltrådte som redaktør svarede 70 %, at de i høj eller nogen grad fandt artiklerne i DB relevante for dem. 12 % angav, at de i mindre grad, og blot 4 % at de i lav grad fandt artiklerne relevante. 14 % ved ikke/ubesvaret. Der er desværre ikke lavet en lignende undersøgelse, efter jeg er tiltrådt, men der må alligevel være en hel del blandt de 90 %, som du har udnævnt dig til repræsentant for, som ikke er helt enige med dig. 

 

Jeg har i det seneste ca. halvandet år ikke hørt den gamle sang om, at bredden synes, bladet kun er for eliten, og eliten at bladet kun er for bredden. Bortset fra dit omkvæd. Enten læser du ikke bladet, eller også adskiller din forestilling om, hvad der er relevant for en spiller som dig sig radikalt fra bladets øvrige læsere. 

 

Det er muligt, det ikke er relevant for dig at læse om fx landsholdenes præstationer i udlandet eller et referat af pokalfinalen, men jeg forstår ikke, hvordan du konkluderer, at dine personlige prefærencer er repræsentative for den brede medlemsskare. Jeg er ret sikker på, at jeg som redaktør får langt flere tilbagemeldinger end dig, men jeg hører naturligvis gerne, hvis du laver en meningsmåling i din lokale klub. For jeg lytter. 

 

Du hævder samtidig i ovenstående indlæg, at DBf og sekretariatet kun har fokus på eliten og begynderne, fordi det er din personlige opfattelse. Det er ikke mit område, men jeg kan ikke lade være med at adressere det i fald du smitter andre med din opfattelse, hvis kommentaren står uimodsagt.

 

Jeg kan kun udtale mig om, hvordan det var, da jeg sad fast i sekretariatet, men der var det primære fokus på bredden. Mine kolleger i sekretariatet med Charlotte Koch-Palmund som primus motor i mange år, vred deres nakke af led i forsøg på at udtænke nye måder at gøre turneringer og festival attraktive for klubmedlemmerne og opfinde nye initiativer, som kunne hjælpe klubberne.

 

Bridgens Dag er helt sikkert det bedste eksempel. Her ringede Trine og Charlotte personligt ud til samtlige 320 klubber for at opfrodre til deltagelse, og med stor succes. Senere ringede jeg personligt til de lidt over 100 klubber, som havde tilmeldt sig, for at rådgive dem omkring presse og markedsføring. Og vi blev ved, til vi havde fået fat i alle, også selv om vi måtte ringe 20 gange til den samme.

 

Udover fx Tam Tam-turneringen og Prins Henriks Grand Prix, som var eventturneringer målrettet bredden, så er der blevet oprettet DM mixed hold og seniorhold er med stor succes, og bortset fra et par enkelte tophold i hver kategori er deltagerne klub- og turneringsspillere. Så er der turneringer som Klubsølv (hvor der for klubspillere er mulighed for at score ekstra mesterpoint). For nogle år siden forsøgte vi at vende nedgangen i deltagelsen i pokalturneringen ved at smide 10.000 (så vidt jeg husker) ekstra i præmiebudgettet, og en del af de penge blev tildelt pr. lodtrækning til hold, der vandt en kamp i 1. eller 2. runde, dvs. målrettet de lavest seedede. Det mindskede formentlig nedgangen i antal deltagende hold, men gjorde ingen mærkbar forskel. 

 

Handicapsystemet blev indført for at give bredden et nyt parameter at konkurrere og rangere spillere på, og det er blevet standardmetoden til at inddele rækkerne i klubbernes guld- og sølvturneringer. 

 

På festivalen er der nu ikke bare to, men ofte tre rækker, og i alle rækker afhænger præmien af deltagerantal, dvs. at der nu er større præmier i 28+ rækkerne end til topholdene. Det samme gælder Vinoble og den store guldturnering. Jeg rejser over hele verden og taler ofte med mange andre forbund om, hvad de gør, og jeg kender intet andet forbund end Danmark som gør så meget for at uddele præmier og kåre vindere blandt breddespillerne. Nogle svenskere var dybt chokerede første gang, fordi de er vant til, at der med 200 par i en bronzetävling eller rekorddeltagelse som i Vinoble (som nu er større end den svenske pendant Chairman's Cup - som dog er langt mere eliteorienteret) er en kæmpe pengepræmie. Men ikke i Danmark. 

 

Så er der noget så smukt og enkelt som pølser på festivalen. De blev indført i år efter flere i de forgangne år havde udtrykt ønske herom. Og de kommer mig bekendt både begyndere, bredde og elite til gode. 

 

Nordisk Standard vil du måske placere i kategorien "begyndere", som du tilkendegiver, at du synes der er tilstrækkeligt med fokus på, men ikke desto mindre er det et værktøj, som klubberne kan få glæde af i undervisningsøjemed, og klubberne er nu engang DBf's medlemmer - det er ikke Søren Rungholm Jensen som enkeltperson. Hvad vi lige præcis kan gøre for at gøre dig glad, er jeg ikke klar over, for i alle de indlæg, jeg har læst fra dig, kritiserer du blot, at der ikke bliver gjort noget (altså udover de par ting, jeg har listet ovenfor, og som i øvrigt blot lige er taget ud af min spontane brainstorming). 

 

Vores gennemsnitsalder stiger år for år, og den tendens til nok fortsætte, indtil skolebridgeprojektet slår igennem, og der kan gå mange år endnu. Jeg tror, at den faldende deltagelse i turneringer er et udtryk for, at vi alle bliver ældre - og måske, at BBO nu er en konkurrent, så man kan få sit bridgefix hjemme fra stuen. 

 

Men at sige, at DBf fokuserer så lidt som overhovedet muligt på bredden, er en lodret løgn. Den konstante og ofte ukonstruktive kritik fra de samme 4-5 personer her på Debatten er så dræbende for motivationen, at den næsten overskygger de mange rosende ord, som kommer den anden vej, men ikke bliver posteret til offentlig skue den anden vej. Det sjove er, at Charlotte og jeg for år tilbage gentagne gange understregede behovet for, at vi fik en debat, hvor alle medlemmer fik mulighed for at ytre sig. Det er bare ærgerligt, at vi ikke hører fra flere af de 90 %, som vi ifølge de faste debattører så grusomt forsømmer. 

 

Jeg bliver gal på mine tidligere kollegers vegne, for jeg har været vidne til, hvor mange ekstra timer, de har knoklet, når der har været vigtige projekter som Bridgens Dag, jeg ved, at de ofte har overnattet privat i forbindelse med møder for at spare medlemmernes penge og selv betalt for mælken til kaffen i køleskabet i Herlev. Hvis nogen blot kunne forestille sig, hvilke spøjse henvendelser, som rækker langt udover hvad man kan forvente af en sekretariatsmedarbejder, som alligevel bliver imødekommet. Lige fra at aflevere en julegave på vej hjem fra arbejde den 22. december til en, som var sent på den, til at føre lange personlige samtaler med medlemmer, som ringer for at meddele, at deres ægtefælle er afgået ved døden og har brug for en snak.

 

Da jeg sad i sekretariatet, hørte vi ofte fra klubber, at de bare er medlemmer af DBf, fordi de gerne vil have BridgeCentral og deres medlemmer bridgebladet, og de er ligeglade med pokalturneringer og DM for klubhold og organisationsdage og hvad de ellers bliver tilbudt. De vil bare gerne spille deres ugentlige klubaften. En slidt kliché siger, at man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke.

 

Jeg foreslår, at efter dine talrige indlæg med ufunderet kritik af fokus på bredden i både sekretariatet og i Dansk Bridge i stedet kommer med forslag til, hvad DBf skal gøre, som ikke allerede er forsøgt, eller hvad det er for artikler, som de 90 % breddespillere, som du har gjort dig til repræsentant for, savner. Det er i hvert fald noget mere konstruktivt 

 

Med venlig hilsen

Christina Lund Madsen

Stolt redaktør af Dansk Bridge

Svar
 

Engagement er godt!

Vi skal passe på med ikke at komme til at ødelægge engagementet!

Jeg synes en konstruktiv kritisk tilgang til ting er såvel sund som nødvendig. Det er bare vigtigt, at vi ikke i vores mål om at gøre vores fælles forening bedre, kommer til at snakke os ned i et hul om, hvor ringe tingene står til. Står det virkeligt så ringe til? Jeg kender ikke svaret.

Jeg er på ingen måder fortaler for, at man skal lave et skønmaleri af tingenes reelle tilstand. Jeg synes man skal være ærlige og åben i kommunikationen om tingenes tilstand - naturligvis under hensyntagen til de personlige forhold som ingen har nogen som helst glæde af at få udpenslet i større eller mindre grad på dette offentlige diskussionsforum. Jeg er selv frivillig i DBf i såvel bredde som elite sammenhænge, og min lyst til at bruge en del af døgnets ret begrænsede antal timer på dette frivillige arbejde, er naturligvis betinget af, at jeg kan se en mening med at tilbringe mange timer væk fra familien. Troen på, at dén frivillige indsats kunne tænkes at bevirke, at fremtiden bliver bedre end nutiden, dét er min drivkraft. Hvis dén tro forsvinder, så forsvinder jeg også.

Jeg synes vi skal passe på med individuelt at tage patent på sandheden. I mit hoved kan det endda være svært at definere, hvad der er den bestemte entalsform af sandhed. Jeg erkender blankt, at jeg ikke har fuldt kendskab til ret meget (hvis noget overhovedet), og derfor vil jeg også undlade at udtale mig alt for bombastisk og skråsikkert om, hvordan vi får en bedre forening. Men jeg er sikker på, at ordentlig kommunikation er én af forudsætningerne.

Jeg synes Christina Lund Madsens svar her i denne tråd viser, at vi skal passe på. Der er i min optik sket meget med Dansk Bridge hen mod at gøre vores fælles blad bredere dækkende. Lad os da i fællesskab støtte op om dén udvikling! Men at jeg synes og føler, at Dansk Bridge er blevet bedre er jo min personlige holdning, og hvad andre synes er jeg naturligvis ikke i stand til at vurdere. Det er vel også netop derfor, at man lavede den store medlemsundersøgelse – netop for, at alle skulle kunne komme til orde.

Jeg bakker Christina fuldstændigt op i de pointer hun fremfører omkring den måde hun efter bedste evne forsøger at få vores fælles blad til at dække vores forskelligartede og mere eller mindre individuelle ønsker og behov. Dét må være en uløselig opgave at stille alle absolut tilfreds, men jeg synes Christina med dén redaktionelle retning hun har lagt for Dansk Bridge, forsøger at fokusere på en bred vifte af indhold for at ramme ”alle”. Jeg synes hun udviser stor grad af lydhørhed og jeg synes nogle af de tidligere debatter her på bridge.dk er blevet taget positivt ned og indarbejdet i den redaktionelle proces. Jeg synes personligt, at det er et rigtigt godt arbejde hun laver med vores blad, Dansk Bridge – men det er jo min personlige holdning, og jeg kan ikke udtale mig skråsikkert på andres vegne, og dét kan ingen vel gøre?

Med venlig hilsen en altid bekymret frivillig, der stadig besidder en naiv tro på, at tingene bliver bedre i morgen end de var i dag, fordi vi alle i fællesskab ønsker tingene bedre (ja, lommefilosofien tog over her til sidst ... undskyld, men jeg mener det).

 

Svar
 

Ja, Christina du og dine gamle kolleger fra sekretariatet har alle virkelig grund til at være stolte af det arbejde I udførte i "tidligere tider".

Ude fra set var sekretariatet virkeligt kommet til at fungere som en sammentømret enhed.

Også de helt basale ting fungerede perfekt. Lodtrækninger, mødereferater osv. kom uden unødige forsinkelser.

I må alle i det stille sind "græde over", at alt dette er blevet udraderet med et snuptag på mindre end et år.

Der må da være noget at diskutere på Midtvejsmødet den 12. november.

Måske skulle de låne den lille dreng fra "Kejserens Nye Klæder" til at fortælle, hvem der ikke "har tøj på".

Eller som en ledende socialdemokrat sagde for nogen tid siden:  Næste gang skulle vi måske prøve med en socialdemokrat :)

Jeg glæder mig som sædvanligt til at læse en rigt varieret omtale af bridge i næste nummer af bladet :)

mvh Peter Møller Nielsen

 

 

Svar
 

Hej Christina

 

Jeg vil starte med at takke dig for overhovedet at kommentere på mine indlæg. At mine indlæg (det kan jeg selv se) er blevet flere end jeg selv ville have troet, og måske desværre mere skingre i andres ører end det nogensinde var ment - det skyldes måske netop at der har været så lidt konkret respons - som den, du her nu har givet. Det er positivt, for ellers er der jo ingen dialog.

 

Jeg har været ude med riven efter Dansk Bridge (bladet), indrømmet - og desværre ikke altid så konkret og nuanceret som jeg burde. Jeg mener nu også f.eks. at have rost din evne til at referere fra store, internationale turneringer, og gøre artiklerne medlevende og engagerende. Også på FB og YouTube m.v. Det er bedre gjort end noget jeg har set før. 

Jeg har også forsvaret dine redaktionelle dispositioner f.eks. i debatten om "Christian Reinholt-nummeret", mod en - efter min mening - urimelig kritik .

Jeg har også bemærket at der er kommet flere artikler i bladet om særlige begivenheder rundt i klubberne, specielt i de seneste numre. Ros til dig.

 

Så jeg er ked af at kritik ofte er svær at give, uden at den fremstår personlig. Og at konstruktive forslag tilsyneladende har svært ved at blive hørt, med mindre de bliver til skinger kritik, som der reageres på. Tilbage står at konkretisere, hvad jeg synes der endnu mangler (og det har jeg faktisk skrevet  om adskillige gange før, selvom du måske ikke har læst det):

De bredde-turneringer, der findes i Danmark, bliver stort set ikke omtalt i bladet - hvert fald ikke så længe de befinder sig på bredde-niveau, altså i de indledende runder. Det gælder alt fra traditionsrige turneringer som Serie 1, Pokalturnering, Klubhold og øvrige distriktsturneringer, over Guld- og Sølvturneringer, til specielle events som ugebladet Søndag's Prins Henrik's Grand Prix. Sidstnævnte blev naturligvis omtalt, men desværre ikke PROaktivt nok til at det blev helt den landsækkende succes det kunne have været, selvom det var en enestående mulighed for en virkelig bredde-turnering og promovering af bridge. Den slags reklame er efter min mening meget velkommen - ja nærmest obligatorisk - i bladet.

 

Det skal overhovedet ikke læses som om vi har en dårlig redaktør, eller som en manglende forståelse for dine arbejdsvilkår (input, deadlines m.v.),  men som en opfordring til at man (læs: os alle) lægger hovedet i blød for at udbredde kendskabet til disse turneringer på en interessant måde - i håb om at man derved kan få flere deltagere fremover.  Bladet er også vores fælles opgave, foruden din.

Du har utvivlsomt ret i at gennemsnitsalderen kan have indflydelse på aktivitetsniveauet generelt. Men jeg tror nu også at det kan skyldes, at mange af disse turneringer er fremmede for en meget stor del af medlemmerne. Det kan skyldes at klubberne og distrikterne og de enkelte spillere ikke selv er gode nok til at udbrede kendskabet til andre spillere.

Men jeg synes efterhånden at problemet er landsdækkende, og nogle inspirerende artikler i bladet - foruden nogle målrettede initiativer fra centralt hold - kunnne måske bidrage til en løsning. Gerne med helt simple instrukser til hvordan man f.eks. finder Pokalturneringens hjemmeside og får sig meldt til, eller med en "fra-klubspiller-til-klubspiller" fortælling om hvad turneringen går ud på, set med deres erfaringer. Hvis der er pladsmangel, så kunne man for min skyld gerne sløjfe et par af  undervisningssiderne af og til, selvom de artikler også er gode og velmente. Men den slags information kan man til gengæld finde mange andre steder. Og undervisningsartikler måtte i øvrigt meget gerne ligge på DBF's hjemmeside, så de kunne hentes frem efter behov.

 

Og nej, jeg vil meget nødigt lægges ord i munden som "det ikke er relevant for dig at læse om fx landsholdenes præstationer i udlandet eller et referat af pokalfinalen". Jeg synes netop at jeg gang på gang har slået på tromme for at alle dele af dansk bridge er vigtige, og at det også er meget inspirerende at følge de allerbedste af Danmark's spillere. Det er da ofte netop artikler om de bedste spillere, som jeg har læst med størst fornøjelse. Men også om de gode tiltag for eks. skolebridge. Jeg har faktisk mest udtalt mig om de artikler jeg har savnet.  Selvom jeg godt kan have forståelse for at de kan være svære at skrive, så de både bliver underholdende og begavende.

 

Der er mange flere emner i dit indlæg, som jeg gerne ville kommentere. (Nok undtaget historien om udbringning af julegaver, som jeg ikke fatter en dyt af - men den vil jeg gerne høre).  Men det må vente til en anden gang. 

 

Men - igen - tak for at du startede dialogen. Det føles - på trods af uenighederne (der måske er mindre end de synes?) - langt mere konstruktivt end at snakke til en dør.

 

Håber der er flere som med gode intentioner vil banke høfligt  på døren fremover.

 

 

 

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn