Til klubber og distrikter
Vi har fra vores forsikringsmægler fået oplyst, at der kan være klubber/distrikter, der har modtaget ”fake-mails” fra formand eller kasserer om at overføre penge fra klubbens konto uden nærmere begrundelse.
Dette sker typisk ved, at ens mailadresse misbruges af uvedkommende og får det til at se ud som om, at den er afsendt fra den rette person – altså f.eks. klubbens kasserer eller formand. Nedenfor kan I se et eksempel, hvor det er en formands mailadresse, der er blevet misbrugt.
Hej Jonna,
Jeg har brug for dig til at udbetale 4770 EUR til en modtager i Storbritannien i dag. Hvad bankoplysninger har du brug for at behandle betalingen?
Hilsen
Birgitte
Vi opfordrer til, at I dobbelttjekker eller får berigtiget sådanne mails, før I overfører penge. Klubberne skal således selv dække et evt. tab.
Spørgsmål kan rettes til direktør Charlotte Fuglsang på 2222 992
|