Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Breddeklubbens udfordringer-En nytårsstatus-

RE: Breddeklubbens udfordringer-En nytårsstatus-

emailnotifikationer
 
 

31.12.17

BREDDEKLUBBERNES UDFORDRINGER en nytårsstatus.

DBf har ca.25.000 medlemmer. Under 1000 er involveret med turneringsbridge arrangeret af DBf/dets distrikter herunder større turneringer i diverse klubber, (undtaget er dog medlemmer i egne turneringer og bridgefestival). Det vil sige at bridge har meget høj prioritet i disse spilleres hverdag, så de spiller mange gange om ugen. Lad os kalde dem ”MULTISPILLERE”, hvor selvfølgelig landets egentlige elitespillere indgår.

De øvrige ca. 24.000 holder meget af bridge, men har flere andre prioriteter i deres hverdag - ikke mindst et stadig stigende antal rejser og børnebørns pasning. De spiller typisk 1-2 gange om ugen. Vi kalder dem: ”BREDDEN”. Det er breddeklubberne, der står for det meste af DBf’s kontingentindtægt!

For lidt over 1 år siden undrede 5 breddeklubber sig i Aarhus over, at de med en samlet indbetaling på 120.000 kr årligt til DBf fik meget lidt for pengene. Det blev begrundet skriftligt og fremsendt til DBf’s formand, som blev inviteret til en generalforsamling, hvor han kunne uddybe DBf’s virke og visioner. Udover gennemgang af DBf’s budget hørte vi om nøglefokusområder som NÆRHED, KOMMUNIKATION I ØJENHØJDE OG MOBILISERING. Efterfølgende foreslog han undertegnede, at vi skulle lave lidt ”græsrodsbevægelse” for at skabe en debat om DBf’s fremtid.

Det gjorde vi ved at indsende 3 enkle forslag til det årlige rep-møde 29-4-17, som dækkede vores 5 breddeklubbers behov om bedre demokrati i DBf, unødvendig betaling for noget - mange af os ikke bruger, og mere gennemskuelighed af DBf’s regnskab. Siden anmodede vi samtlige klubber om at tilkendegive med et ja, nej eller måske om de kunne bakke vores forslag op. Resultatet var særdeles overraskende, idet vi fik ca.140 svar ud af 318 mulige og med ca. 4 x gange så mange ja’er i forhold til nej’er - må man konstatere at vores forslag havde solid opbakning blandt klubberne i DBf.

Vores 3 forslag lød:
1) Ændret valgprocedure for DBf’s bestyrelsesmedlemmer. Klubbernes repræsentanter vælger på den årlige generalforsamling DBf’s bestyrelsesmedlemmer – fuldstændig som man gør f.eks. i Dansk Golf Union. 2) Gøre deltagelse i MP-ordningen frivillig, da den for mange har overlevet sig selv. Den blev gjort tvungen i 2014. (Indbringer 1,3 mil.)
3) Gøre DBf’s regnskab mere synligt – så vi bedre kan forstå, hvordan vores kontingentindbetalinger bliver brugt.

Dette tiltag gav os en voldsom, tidskrævende skriftlig debat, som vi følte var et stort forsvar mod ændringer fra DBf’s ledelse og mange medlemmer af ”MULTISPILLERNE”. Samtidig fik vi 5 en enorm opbakning for vores initiativ blandt ”BREDDEN”. Som forventet, blev vores forslag nedstemt 0-19 af repræsentantskabet (valgt af de 9 DBf distrikter) som udelukkende tilhører ”MULTISPILLERE”. Enkelte udtalte dog respekt for vores initiativ og fremlæggelse ved mødets afslutning.

Efterfølgende fortsatte vi alligevel med konstruktive indspil til direktør og formand, og i et svar fra juni blev det fastslået: ”at DBf er til for klubberne” og vi kunne tage breddeklubdebatten op på organisationsdagen i november. Det blev så aflyst med en for os meget tvivlsom begrundelse - for få tilmeldinger. Derpå forsøgte vi med 3 ugers varsel at fremsende et forslag til Midtvejsmødet 12.11, som ikke blev færdigbehandlet på midtvejsmødet året før: ”Differentieret medlemskontingent”. Begrundelsen for vores forslag var, at breddeklubberne bedre kunne tage konkurrencen op mod den uorganiserede bridge, da mange DBf- klubber mister medlemmer. Vores forslag blev ikke behandlet!

page1image27512 page1image27672

1

Vi breddeklubber er stærkt udfordret med masser af tidskrævende opgaver, manglende frivillige i klubberne og manglende nye medlemmer. Mange formænd har siddet i rigtig mange år, de er 65+ i gennemsnit, og når de stopper: Kan klubben så fortsætte?

Samtidig kan vi konstatere, at i årets løb må megen viden i DBf være forsvundet, da det kun er IT- konsulenterne, der ikke er blevet udskiftet. Når vi har behov for hjælp (udover IT) ringer vi til hinanden – ikke til DBf. I DBf har man et breddeudvalg med et HB-medlem og 2 levebrødsbridgespillere ud af 5, så hvor meget ved de om rådgivningsbehov for at drive en frivillig breddeklub. Hvad er egentlig formålet med udvalget med kun et møde siden maj? – vi hører absolut ingenting. Desværre måtte vi også konstatere ved et møde i november med DBf’s direktør, der har været i gang i et år, at hun aldrig har været frivillig leder i en forening, og stadig ikke har indsigt i hvad der foregår i det daglige i breddeklubberne.

OPFORDRING: Vi har hele tiden arbejdet for et bedre DBF – sobert og faktuelt. Det etablerede DBf ledelsessystem: Hovedbestyrelse /repræsentantskab/distrikter samt en del ”MULTISPILLERE” har slet ikke taget vores mange klare udmeldinger om breddeklubbernes behov, SERIØST.
Vi føler - ligeud - at sigtet med vores ”græsrodsbevægelse” bevidst er blevet overhørt hele året.

Det er ikke sundt for en virksomhed at ledelsen overser, hvad medarbejdernes behov og ønsker er.

Vi aarhusianske breddeklubber foreslår derfor atter en gang på falderebet, at man moderniserer DBf’s vedtægter/ herunder nedlægger distrikterne i deres nuværende form, indføre differentieret medlemskontingent, får åbne regnskaber m.v. Det bestyrelsesformanden sagde til os om nærhed, kommunikation i øjenhøjde, mobilisering, at DBf er til for klubberne - har vi desværre ikke oplevet i 2017. Må vi foreslå en skriftlig anonym klubbehovsundersøgelse som en god start på 2018?

Med håbet om et forbedret DBf, ønskes alle DBf-medlemmer ET GODT NYTÅR fra den nu nedlagte græsrodsbevægelse: ”I TAKT MED TIDEN”.

Formændene for Vejlby-Risskov; Næshøj, Aarhus Aadal og Galten bridgeklubber.

page2image17208 page2image17368 page2image17536

Svar

Svar

 
 
 

Kære Webmaster på bridge.dk

Var det ikke muligt at oprette en mekanisme, der automatisk blokerer for anonyme indlæg?

kh Bio (mit borgerlige navn står nedenfor)

Svar
 

Fuldstændig enig med BIO (igen:))

Kunne den anonyme så ikke samtidig undlade at annoncere tre forslag og efterfølgende kun offentliggøre de to i et indlæg, der i øvrigt umiddelbart ser ud til at kunne skabe en del debat-

vh

Frederik Mørk

 

Svar
 

Hvorfor har man overhovedet gjort det muligt at skrive anonymt? Navnet på deltageren er jo systemet bekendt.

Svar
 

 

 

Svar
 

Nummeret er skriverens medlemsnummer - så helt anonymt er det vel ikke.

Det er vel heller ikke anonymt, hvem der er de underskrivende formænd for de omhandlede klubber. Det var da værre med en, der for nogen tid siden hed "nordisk bridgestandard".

Denne bemærkning har i øvrigt slet ikke noget at gøre med min holdning til indholdet af klubbernes indlæg.

Peter

 

 

Svar
 

Kære Frederik....

 

Det er ikke rigtigt, at der kun var oplistet 2 forslag.

1) Ændret valgprocedure for DBf’s bestyrelsesmedlemmer. Klubbernes repræsentanter vælger på den årlige generalforsamling DBf’s bestyrelsesmedlemmer – fuldstændig som man gør f.eks. i Dansk Golf Union.

 

2) Gøre deltagelse i MP-ordningen frivillig, da den for mange har overlevet sig selv. Den blev gjort tvungen i 2014. (Indbringer 1,3 mil.)


3) Gøre DBf’s regnskab mere synligt – så vi bedre kan forstå, hvordan vores kontingentindbetalinger bliver brugt.

 

Der manglede kun et linieskift:)

 

Forslagene 1 og 3 ser umiddelbart ikke helt skæve ud.

 

Referatet af midtvejsmødet november 2017 kan findes her:

http://bridgedistriktfyn.dk/nyt-fra-forbundet.aspx

(Set på Distrikt Fyns hjemmeside).

 

Til Bio - helt anonyme er d´herrer ikke. Deres navne kan findes på klubbernes respektive hjemmesider. Det kunne jo tænkes,, at det var ment som et udtryk for, at de udtaler sig på vegne af deres klubbers medlemmer. Men iøvrigt jada - gennemsigtelighed over hele linien må være det, vi alle i Dbf regi stræber efter.

 

kh

Trille

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svar
 

Til trådstarterne (inden det hele sander til i den sædvanlige beklikkelse af motiver, legitimitet mv.)

 

Jeg synes I blander mål og midler sammen. Medlemsdemokrati og gennemsigtighed er ikke mål i sig selv, men midler til at opnå en hensigtsmæssig og for medlemmerne tilfredsstillende anvendelse af de til rådighed værende ressourcer. 100% medlemsdemokrati (hvordan det end defineres) vil føre til meget lave stemmeprocenter uden formentlig at tilføje ret meget yderligere substans. 100% gennemskuelighed vil betyde et registreringshelvede og deraf forøgede omkostninger.

 

I stedet synes jeg, at I skulle formulere jeres konkrete ønsker og behov og komme med forslag, der vil kunne tilfredsstille disse.

 

Hvis man tager udgangspunkt i den seneste årsberetning fra Aarhus Aadal (se: http://www.bridge.dk/4205/Bestyrelse_beretning_kontonr.html) kunne det fx se sådan ud:

 

Vi har følgende problemer, som kunne afhjælpes med bistand fra DBF:
 

  • Medlemmerne tager på månedlange ferier, som besværliggør turneringsplanlægning.
    Forslag: DBF udarbejder inspirationskatalog med alternative turneringsformer, som imødegår problemet.
     
  • Bøvl og dårlig økonomi med kortblandemaskinen.
    Forslag: DBF etablerer landsdækkende service, så klubformanden en gang månedligt kan få leveret en kasse med duplikerede spil samt en vejledning i, hvordan turneringerne planlægges så duplikeringsbehovet mindskes.
     
  • Vi kender ikke tilskudsreglerne.
    Forslag: DBF udarbejder en vejledning i, hvordan man søger offentligt tilskud samt en oversigt med relevante private fonde.
     
  • Medlemmerne kender ikke etikken og lovene.
    Forslag: DBF ajourfører og genudgiver den fantastiske pixibog af Torben Johansen ”10 almindelige uheld ved bridgebordet”.
     
  • Klubhåndbogen er ikke tidssvarende.
    Forslag: DBF sørger for ajourføring (fx med noget af ovenstående) og genudgivelse i digitalt format.

Sådanne forslag vil føre til en prioriteringsdiskussion (og måske også en produktivitetsdiskussion), som vil gøre det lettere at forfægte breddespillernes - og måske navnlig de frivillige i breddeklubbernes – interesser.

 

Mvh

 

Johan Hammelev (som vistnok tilhører multispillersegmentet, selvom min makker ikke altid er helt enig 😉, og som på trods af den geografiske nærhed på ingen måde er forbundet med trådstarter, og som i gennem 15 år - for 10 år siden - har fungeret som turneringsleder og turneringsarrangør i klub- og distriktsregi)

Svar
 

Kære Bio, Frederik Mørk og Bertel.

Jeg respekterer jer meget for jeres indsatser som turneringsledere og skribenter m.m. - sådan som jeg kender jer fra. Og jeg skulle selv til at spørge om hvorfor indlægget skulle være anonymt - det undrer mig,

 

Men det undrer mig desværre endnu mere at I 3, som erfarne bridgefolk, UDELUKKENDE kommenterer at indlægget ikke er underskrevet med navn, og slet ikke bruger bare en lille smule tid og plads til at forholde jer til indholdet af dette indlæg.

 

Jeg synes desværre at det er symptomatisk, og på mange punkter bekræfter "66679"'s holdninger. Sure ord giver sjældent sultne ører.  Men nogen bliver snart nødt til at lytte på hinanden. Jeg havde håbet at de mest kløgtige og erfarne ville starte.

 

I den sammenhæng tak til Johan Hammelev for at tage sagen seriøst og komme med konkrete løsningsforslag. Eliten er ikke breddens modstandere eller omvendt. Det er en helt forkert indgangsvinkel.

Svar
 

Kære Søren

Jeg kan ikke svare på spørgsmål jeg ikke har læst. Og jeg læser af princip aldrig (som i ALDRIG) anonym post. Så fra mig får du ingen svar på de spørgsmål, som ifølge dig findes i denne tråd.
At du kalder denne min holdning for 'sure ord' interesserer mig sådan set ikke (selv om det naturligvis ikke er et smigrende prædikat at få påhæftet). Jeg deltager simpelthen ikke i debatter med folk der ikke evner eller tør stå ved, hvem de er.

kh Bio

Svar
 

Johan Hammelev nævner en pixibog der hedder "10 almindelige uheld ved bridgebordet". Der findes faktisk noget der ligner, nemlig "De hyppigste uregelmæssigheder". Dette skrift afspejler den gældende udgave af bridgelovene. Det kan nås via siden Regler på DBf's hjemmeside, eller direkte via dette link.

DBf's Appelkomite modtager gerne forbedringsforslag.

Svar
 

Trådstarter, formand for Vejlby-Risskov-Bridgeklub Henrik Engell, har ikke selv haft mulighed for at påvirke kun at optræde under medlemsnummer i stedet for med navn.

 

Der er en fejl i den måde, hvorpå brugerdata overføres fra den centrale medlemsdatabase og til bridge.dk der har betydet, at flere tusinde brugere kun står med nummer og ikke med navn. Jeg har nu rettet Henriks brugerdata manuelt og taget kontakt til vores leverandør mhp. de tusindvis af andre, fortrinsvis nyere medlemmer, der også kun optræder med nummer og ej med navn.

 

Med venlig hilsen
Jeppe G Knappe
​IT- og Turneringschef
​Danmarks Bridgeforbund

Svar
 

Thumbs up, Jeppe!

smiley

kh

trille

Svar
 

Halløjsa. Det må jeg sige. Så kom der aligevel noget godt ud af de 'sure ord' jeg m.fl. producerede.

Jeg beder om forladelse fra Henrik Engell (samt kumpaner) for min uberettigede mistanke (+surhed).
 

kh NN

Svar
 

Hvis forslaget vedrørende frivillig deltagelse i MP-ordningen skulle ende med at blive godkendt, så kan man lige så godt lade ordningen afgå ved døden, for så har den ikke længere værdi.

Og dersom MP-ordningen afvikles, så - tror jeg - vil der være mange bridgespillere, der vil flytte til private klubber/foreninger uden for DBF, hvilket vil medføre lukning af klubber og mindre indtægter til DBF for primær- og klubmedlemsskaber - ud over den godt en million i MP-indtægter, som forbundet heller ikke længere vil modtage for MP-ordningen.

Kan disse penge undværes - eller, hvor kan de i givet fald findes i stedet for? 

MP-ordningen betyder selvsagt ikke noget for den danske bridgeelite, men det er altså bredden, der skæpper i kassen hos DBF. Og - ikke at forglemme - med penge, der kommer bridgeeliten til gode.

På klubniveau, hvor jeg spiller, er der rigtig mange, som absolut ikke ønsker MP-ordningen fravalgt, og som holder regnskab med, om man nu også har fået tilskrevet de points, man har erhvervet - mens de fleste, jeg kender, er mere eller mindre ligeglade med, hvilket handicap de har.

Maja Palmø

 

 

Svar
 

Fint Jeppe,

Husk også lige at sige til dem, at systemet nogen gange skaber dobbeltindlæg. Se senest Poul Bo's indlæg i tråden om 3 spar.

vh Peter

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn