Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Sportschefens rolle ved holdudtagelser.

Sportschefens rolle ved holdudtagelser.

emailnotifikationer
 
 

Det forekommer uheldigt at have en sportschef, som sætter - eller lader sætte - sig selv på som medlem af hold, som han er sportschef for.

Det gælder navnlig, når det sker med tilsyneladende tilfældigt skiftende makkere, men i øvrigt uanset om sportschefen selv måtte være nok så kvalificeret både som sportschef og spiller, og uanset om de herved opnåede resultater for holdet anses for tilfredsstillende.

Charlottenlund, den 25-11-2013

Stig Werdelin

Svar

Svar

 
 
 
Indlægget fra Stig Werdelin synes jeg kræver en kommentar fra Elite udviklingsgruppen for seniorer (EUG senior), hvor jeg har været formand siden december 2012.

EUG senior havde i foråret 2013 bl.a. til opgave at udtage et landshold til VM på Bali i september 2013. Der var tale om, at man tilmeldte sig som par og ikke som enkeltspiller. Der var i alt fire par i bruttotruppen på daværende tidspunkt, og der er på nuværende tidspunkt tilmeldt yderligere to par til bruttotruppen (og andre landsholdsinteresserede seniorpar er velkomne til at komme med i bruttotruppen).

Vores rolle og ansvar som EUG er i forhold til sportschefen klart defineret. Det er sportschefen, der sætter rammerne for vores arbejde, og det er os og kun os, der udtager holdet. Vi udtager par og ikke enkeltspillere. Vi sætter holdet. Vi udarbejder udtagelseskriterierne. Vi udarbejder træningsprogram med meldetræning, spilletræning samt deltagelse i træningsturneringer såvel nationalt som internationalt. Vi forsøger efter bedste evne at udtage det stærkeste HOLD bestående af tre PAR.

Jeg ønsker ikke at indgå i en længere diskussion om "tilsyneladende tilfældigt skiftende makkere", da dette hurtigt kan blive til en diskussion af enkeltpersoner. Jeg vil blot konstatere, at i forbindelse med udtagelsen af holdet til VM på Bali var der tale om tre par, der alle havde repræsenteret Danmark ved såvel EM i 2012 og/eller ved World Mind Sports Games i 2012. Så at kalde det for "tilfældigt skiftende makkere" er i mine øjne en lidt for hård sproglig formulering. I min optik var der tale om tre par, der havde vist deres styrke som par og ikke mindst som hold. Alle tre par var sammensat af meget rutinerede spillere, der også alle havde stor international erfaring såvel individuelt og som par.

Jeg vil garantere dig Stig og alle andre om, at EUG senior gruppen - med de frivillige personer der var i den på daværende tidspunkt (Bo Bilde, Peter Lund, Knut Blakset, Søren Larsen og undertegnede) - var og stadig er meget bevidste om den potentielle risiko, der eventuelt ville kunne være i forbindelse med sportschefens deltagelse i bruttotruppen. Men jeg vil stå inde for, at der absolut ikke var eller er grund til bekymring for indblanding i vores arbejde. Samtidigt med at det er sagt, så vil vi heller ikke diskvalificere spillere fra at være med i bruttotruppen sammen med en makker, blot fordi vedkommende varetager et tillidshverv indenfor dansk bridge. Vi opfatter det som vores opgave at udtage det stærkeste landshold til de opgaver, hvor vi skal repræsentere Danmark.

Vi vil også i vores fremtidige arbejde forsøge at udfylde vores tildelte ramme bedst muligt - og håber der er tillid til, at vi gør det ærligt og redeligt.

Slutteligt vil jeg tilkendegive, at jeg ikke vil forholde mig til en sportschefs opgaver og rolle. Det må være et anliggende for sportschefens chef, der vel formelt er Hovedbestyrelsen.

Med venlig hilsen
Jan Nielsen
Svar
 

Hvis det kun er mig, som finder dette uheldigt, er der vel næppe noget problem ?

Et sådant kunne ellers så vidt ses let redresseres, f. eks. ved at DBF stillede krav om, at sportschefen på forhånd og i hvert enkelt tilfælde afstod fra sit hverv som sportschef for hold, hvoraf han selv kandiderer til at blive medlem.

Stig Werdelin
Medlem nr. 12660
Svar
 
Uden at jeg kender sportschefens præcise rolle/ansvar ved udtagelse virker det for mig som om Stig har en pointe.

mvh Michael Beck
Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn