Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Lex Nis ?
 
 

Af de særlige propositioner for pokalturneringen fremgår følgende:

 

Hvis de to hold er enige om et andet spilletidspunkt, som er senere end den officielle spilledato, skal dette godkendes af turneringsarrangøren, og følgende begrænsninger gælder:
 
    a. Hvis den praktiske afvikling af turneringen generes af det ændrede spilletidspunkt, tillader turneringsarrangøren normalt ikke det ændrede spilletidspunkt.
 
    b. Holdene mister 150 km-beskyttelsen (§ 332C1 er ikke i kraft for de to hold).
 
    c. Spilletidspunktet er højst to uger senere end den officielle spilledato. [2016]

 

 

Stor er derfor min undren, når man for næste rundes vedkommende - af hensyn til påsken - tillader en udsættelse på ikke mindre end tre uger !! Ovenstående pkt. c må jo være indført netop for at tage højde for mellemliggende helligdage mv.

Indtil videre synes det at være en uvarslet regelændring, der kun bruges af formandens hold/modstandere  i forbindelse med formandens laaange rejse til djævleøen. - Hans kamp er i hvert fald den eneste, der har tegnet sig for denne regelstridige udsættelse "af hensyn til påsken". 

Vi har jo ikke kinesiske tilstande i dette land endnu - men de er åbenbart ikke langt væk. - Personligt ville jeg som formand aldrig kunne drømme at bede om/gå med til en 3-ugers udsættelse vel vidende, at mange hold i tidligere runder godt have brugt en sådan udsættelse - men er blevet "pisket" behørigt på plads.

Når man melder sig til pokalen, ved man måneder i forvejen hvilke datoer, der skal krydses af i kalenderen og hvilke propositioner, der gælder for udsættelse. - Så burde den historie ikke være længere.

 

 

 

.

 

 

Svar

Svar

 
 
 

Til Peter Møller Nielsen

 

​Jeg blander mig aldrig på disse sider, men læser dem gerne, hvis der skulle ske noget interesant,

​​Dit indlæg er nok det mest ligegyldige jeg har læst og brugt tid på..

Det der med "djævleøen" og kinesiske tilstande  etc. er så 80 ers agtigt. 

​Kom nu ind i kampen! , Skriv når du har noget at skrive om, ellers lad være at skrive.

​Vi taler her om en pokalkamp i de meget indledende runder eller hvad?

​Stor er din undren? skriver du....   Det kan da vel ikke rigigt genere dig eller hvad ? 

Jeg ved ikke hvad Lex Nis betyder, men hvis du antyder,  at der er forskelsbehandling pga 

at manden er formand for DBF, så håber jeg at det er sandt, længe leve Nis :) 

Nepotisme tilbage i dansk bridge!

(for de småt begavede er den sidste sætning måske ironisk ment)

Helt seriøst, vil jeg hermed foreslå at Nis bliver valgt som formand for DBF 

for livstid, og det synes jeg ikke engang vi bør stemme om.

 

Mvh  Kjeld Hansen 

 

 

Svar
 

Clement Kjersgaard plejer at indlede Debatten - DR med ordene: "Jo mere uenighed, du er med nogen, jo pænere skal du tale til dem.".

Jeg synes også Peter pakker sine pointer ud i alt for meget uvedkommende, og jeg er ret sikker på, at der må være helt særlige hensyn at tage fra DBfs side når man vælger at afvige fra de ret klare regler. I øvrigt regler jeg selv har været ramt af i tidligere pokalturneringer. 

MEN kunne man ikke forestille sig, at man har et rigtigt godt argument for at gøre som man har gjort. Kunne man f.eks. forestille sig, at et juniorlandsholdsarrangement i Holland og lige umiddelbart efter et JuniorNM i Sverige kunne gøre, at man kunne tage specielle hensyn til ét af holdene? Kunne man ikke godt forestille sig, at der var noget ekstraordinært, der kunne resultater i "Force majeur"? Jeg tror man skal passe på med at være alt for skråsikker på årsager til den ekstraordinære situation, der må være opstået i specifikt dén match. Jeg er helt sikker på (uden at vide noget som helst om den aktuelle årsag), at det INTET har med Nis Rasmussen at gøre (for han har ALTID ageret ordentligt og reelt i alle de sammenhænge jeg har oplevet ham).

Derfor synes jeg det er alt for personligt dét Peter vælger at skrive her, og synes f.eks. at "Lex Nis" er langt over grænsen for ordentlighed. Det håber jeg medfører en undskyldning snarest fra Peter til Nis, og med det kendskab jeg har til Peter, så er det garanteret allerede sket, ikk Peter :)

mvh
Jan Nielsen

Svar
 

Clement Kjersgaard plejer at indlede Debatten - DR med ordene: "Jo mere uenig, du er med nogen, jo pænere skal du tale til dem.".

Jeg synes også Peter pakker sine pointer ud i alt for meget uvedkommende, og jeg er ret sikker på, at der må være helt særlige hensyn at tage fra DBfs side når man vælger at afvige fra de ret klare regler. I øvrigt regler jeg selv har været ramt af i tidligere pokalturneringer. 

MEN kunne man ikke forestille sig, at man har et rigtigt godt argument for at gøre som man har gjort. Kunne man f.eks. forestille sig, at et juniorlandsholdsarrangement i Holland og lige umiddelbart efter et JuniorNM i Sverige kunne gøre, at man kunne tage specielle hensyn til ét af holdene? Kunne man ikke godt forestille sig, at der var noget ekstraordinært, der kunne resultater i "Force majeur"? Jeg tror man skal passe på med at være alt for skråsikker på årsager til den ekstraordinære situation, der må være opstået i specifikt dén match. Jeg er helt sikker på (uden at vide noget som helst om den aktuelle årsag), at det INTET har med Nis Rasmussen at gøre (for han har ALTID ageret ordentligt og reelt i alle de sammenhænge jeg har oplevet ham).

Derfor synes jeg det er alt for personligt dét Peter vælger at skrive her, og synes f.eks. at "Lex Nis" er langt over grænsen for ordentlighed. Det håber jeg medfører en undskyldning snarest fra Peter til Nis, og med det kendskab jeg har til Peter, så er det garanteret allerede sket, ikk Peter :)

mvh
Jan Nielsen

Svar
 

Gode Jan,

Det opmærksomme læser vil se, at jeg ledsagede overskriften LEX Nis med et spørgsmåltegn. - Og i teksten netop åbnede for, at det måske ikke er formandens preferancer, der er blevet tilgodeset.

Hvis en helt ekstraordinær og regelstridig udsættelse er sket af hensyn til juniorholdet, så havde det måske været en passende damage-control at nævne dette i den i øvrigt righoldige omtale af lodtrækningen til næste runde af pokalturneringen. - I så fald havde jeg selvsagt tiet stille, men stadig nok undret mig lidt.

mvh Peter

 

 

Svar
 

Kello, nej til livslang udnævnelse.
Men ja til en lang udnævnelse indtil Nis når pensionsalder. ;)

De 3 ugers udsættelse forstår jeg ikke helt, men 2 pga. påsken er da helt ok.

Svar
 

Kære Peter MN o.a.


Jeg har ingen indsigt i hvorfor der tilsyneladende er givet en dispensation i den pokalkamp, du henviser til (og mellem os sagt - fortæl det endelig ikke videre - så synes jeg egentlig ikke det er en særlig stor eller betydningsfuld sag at udgyde hjerteblod over, men hver sin smag ...).

Jeg ved blot at turneringskomiteen (TUK) ifølge sit kommissorium er berettiget til, "i særlige tilfælde give dispensation fra [turnerings-] bestemmelserne". Jf. http://www2.bridge.dk/Turneringskomite.aspx?ID=17910 .
Og hvis man absolut intet andet havde at foretage sig, kunne man da godt, høfligt nysgerrig, tilspørge hvilket særligt tilfælde, TUK begrundede den konkrete dispensation med - som sagt hver sin smag, hver sin interesse ...

-----------------------------------------------------------


På en måde kan jeg godt forstå rædslen for at regler ikke overholdes. Jeg er selv TL og har givetvis en splint af troldespejlet i blodet
- men jeg er stærkt allergisk overfor dobbeltmoral.
For nogle måneder siden (konkret: http://www2.bridge.dk/Default.aspx?ID=17874&PID=23033&ThreadID=4383 ) var du, PMN og andre helt oppe i det røde felt i et ( i og for sig rimeligt) forsøg på at få TUK til at afvige fra de officielle regler for afvikling af DM for seniorhold. I ønskede 4 finalegrupper á 10 hold; men reglementet foreskrev noget andet (pyt med detaljerne).
TUK lyttede til argumenterne og endte med at afvikle finalerne imod gældende reglement - fordi (formoder jeg), der fandtes en for alle parter smartere måde at gøre tingene på.
Glimrende; ros, ros +++ Fornuften sejrede.

Men nu i den spirende vår er der pludselig mistro, nedladenhed, antydninger om magtmisbrug, korruption, børnemishandling (.... nå, måske ikke .... men i hvert fald en masse grimme ting ...).
Nu SKAL reglerne med djævelens vold og magt overholdes - for reglernes egen skyld tilsyneladende.
Noget så ligegyldigt som særlige forhold accepteres IKKE. Regler er regler.
Jovist,  vinteren strenges uden at tiderne mildnes.

Kunne man da ikke indføre (jeg skal jo helst være konstruktiv og positiv har jeg fået at vide) en ordning hvor TUK adspurgte dig (og evt. andre  direkte interesserede), når man havde planer om at bryde en regel af praktiske grunde? 
Det ville som jeg ser det give to fordele, dels fik TUK et bredere beslutningsgrundlag, og dels slap vi andre for en passende mængde brok.

Mange hilsner og i al uskyldighed (og placeret på behørigt praktisk afstand ~i udlandet)

Bio
 

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 

Kære bio,

Jeg ved godt, at jeg snakker meget. Meen nu lægger du mig noget forkert i munden.

Mit seniorhold-indlæg var dengang følgende:

Så kom programmet endelig til de indledende runder for Seniorhold.

I programmet hedder det:

Til A-finalen kvalificerer 6 hold fra vest + 6 hold fra øst, de resterende 28 hold spiller B-finale

Det kan godt være, at vi seniorer ikke er så kvikke mere. Men hvordan stemmer det lige med følgende bestemmelser:

Pladserne i finalegrupperne fordeles mellem Øst og Vest på følgende måde: [2015]
 
    a. I A-finalen fordeles 6 pladser med 3 til hver af de to regioner. De resterende pladser fordeles svarende til topplaceringerne i det foregående års A-finale.
 
    b.

Pladserne i de øvrige finalegrupper fordeles forholdsmæssigt mellem Øst og Vest svarende til antallet af tilmeldte hold (fraregnet de pladser, som regionerne har i A-finalen).

 Hvor svært kan det være ???

mvh Peter Møller Nielsen

JeJeg

Som du kan se, spurgte jeg dengang til, hvorfor de gældende regler ikke blev overholdt. Netop som i den nuværende diskussion - hvor jeg atter forfægter gældende regler. Altså ikke nye toner fra min side.

At diskussionen dengang endte med en opdeling i grupper af 10 hold var en fornuftig løsning, som alle kunne være enig i.

I den nuværende diskussion kan man da heller ikke udelukke, at en "påskeudskydelse" er fornuftig. Men hvorfor lige netop i år ? Det er såmænd bare det, jeg efterlyser et svar på.

Peter

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn