|
|
Debatforum
Forum » Debat » Godt nyt om Svendborg
På baggrund af den vigende tilmelding til sommerens festival og den meget fine donation fra Fynske Bank Fonden, samt et ønske fra det lokale bryggeri - en af festivalens store sponsorer - om at promovere sin nye S2R ALPANI, har hovedbestyrelsen besluttet at bruge provenuet fra donationen til en halvering af fadølspriserne under sommerens festival i Svendborg.
Fortsat god påske.
|
Ole Raulund
Publiceret den 01-04-2018, 00:41
|
Svar
Godt brølt Ole. - Men det skulle vel ikke være den 1. april i dag :)
Også god påske til dig !
|
Peter Møller Nielsen
Publiceret den 01-04-2018, 07:44
|
Igen er du så skeptisk og sortsynet Peter Møller Nielsen :)
Det er ikke alt hvad man laver i DBf, der er for sjov. Jeg tager da den her nyhed helt seriøst, og jeg glæder mig til det bliver juli i Svendborg.
|
Jan Nielsen
Publiceret den 01-04-2018, 11:37
|
Jamen Jan dog, tror du virkeligt det ? - Jul(i) i Svendborg ?
Jeg har et par øl-boner fra sidst - så kan jeg vel få to øl på hver i år ?
|
Peter Møller Nielsen
Publiceret den 01-04-2018, 13:44
|
Det er jo dét Ole lover Peter --- så jeg er klar til at dele :)
Always look on the bright side of life -- der er ingen grund til at være så negativ, jeg er sikker på Ole står ved sit tilbud :)
|
Jan Nielsen
Publiceret den 01-04-2018, 18:12
|
Åhh så må jeg da se at få rettet prisskiltene til cafeen ;)
|
Jytte Skjærbæk
Publiceret den 01-04-2018, 19:21
|
Nu må I virkelig se at følge med. Holder I jer slet ikke orienteret om lovgivning og nyheder?
Lad mig hjælpe da: Den latterlige aprilsnar-tradition er afskaffet-aflyst-illegaliseret.
Den har aldrig været morsom, så nu har vores klart- og fremsynede regering ulovliggjort brugen af den joke. Den umuliggjorde jo seriøst arbejde en hel dag om året - fx var der den dag ingen, der troede på regeringens løfter, helt uholdbart.
Og da Ole R jo som ansvarsbevidst HB-medlem følger med i lovgivning mv. er nyheden naturligvis både sand og glædelig.
Faktisk kan løftet ikke lovligt trækkes tilbage, så vi imødeser nogle travle og hyggelige dage.
At nyheden så måske skulle være offentliggjort på en anden dato er en anden ting, men hva' pokker.
De allerede indløbne klager fra AA og Kirkens Korshær må vi se at få dysset ned. De skal tiværtifælled ikke få lov til at ødelægge en forbedring af vores festival.
På gensyn i køen ved baren!
|
Niels Aagaard
Publiceret den 01-04-2018, 20:50
|
Problemet er bare, så får jeg måske slet ikke spillet bridge.
Men hyggeligt at møde dig Bio.
mvh hg
|
Hans Graversen
Publiceret den 01-04-2018, 21:37
|
Blot for at undgå misforståelser, så er det ikke mig der har forfattet det første indlæg.
Med andre ord så er der en for mig ukendt person der, med en vis succes, har fundet det morsomt at logge på som undertegnede.
Jeg tør slet ikke lave den slags aprilsnar længere. For en del år siden oplyste jeg den 1. april på One-eyed Jacks hjemmeside at klubben havde købt et antal pladser i DM finalen for åben par af distrikt København. Således at et antal af vores medlemmer slap for at kvalificere sig via distriktet. Udover at der var to par fra klubben som ikke gennemskuede aprilsnaren, så afstedkom det også en klage fra Kim Nielsen til Hovedbestyrelsen da han ikke mente dette var lovligt ;-)
Klagen nåede dog ikke hovedbestyrelsen da Flemming Bøgh-Sørensen afviste klagen med henvisning til datoen.
Bedste bridge hilsner
Ole
|
Ole Raulund
Publiceret den 04-04-2018, 07:23
|
Noget af det mest svinske man kan foretage sig på nettet, er at fake en andens identitet.
|
Bertel Lund Hansen
Publiceret den 04-04-2018, 11:12
|
Ganske enig med Bertel Lund Hansen.
Og hvis "synderen" - på sin vis meget rimeligt - har gjort sig den overvejelse, at hvis denne - ikke særligt velanbragte - spøg skulle have en chance, måtte afsenderen nødvendigvis være en, der "var noget ved musikken", er eneste "retrætemulighed" nu at gå til bekendelse og beklage. Det ville vi vel nok - efter omstændighederne - kunne acceptere.
Noget andet er at Ole jo - til en vis grad - selv er skyld i, at nogle kunne tage budskabet alvorligt.
Det var jo selvsamme Ole, der - hvor trussel om videnskabelig uredelighed var et nærliggende valg- redegjorde for en spørgeskemaundersøgelselse hvis tema var at afdække den udbredte tilfredshed omkring afviklingen af Senior-DM for par.
Sandheden omkring undersøgelsen kan kort beskrives således: Man uddeler fribilletter til et arrangement, som de pågældende modtagere (af fribilletterne) umuligt på anden legitim vis vlle have været i nærhden af at kunne erhveve sig. Efterfølgende spørger man de pågældende, om de - på en skala fra 1 tl 10 - er tilfredse med oplevelsen. Svaret er vel givet på forhånd.
Man siger, at verden vil bedrages.....men man skal nok være temmelig naiv for at gå i den fælde, som Ole her fik opstillet.
PS1: Det er for mig helt ufatteligt, at en fair og ordentlig afvikling af DM-finalerne i de forskellige pardiscipliner ikke har højere prioritet men i stedet skal "syltes" ind i enkeltmandsturneringer, bridgegolf, rabat på ølkuponer, lynbridge, "breddeturneringer" m.v.
PS2: Er der noget i vejen med enkeltmandsturneringer, bridgegolf, rabat på ølkuponer, lynbridge, "breddeturneringer" m.v.?
Svar: Overhovedet ikke. Lav gerne en fantastisk bridgeuge med disse elementer indføjet. Det kan (også) blive en fantastisk uge. En stor begivenhed. Men lad nu være med at involvere de seriøse DM-finaler i denne sammenhæng.
VH
Frederik Mørk
Vedhæftninger
Vedhæftninger
|
Frederik Mørk
Publiceret den 06-04-2018, 22:31
|
|
Hans Graversen
Publiceret den 07-04-2018, 20:48
|
Kan kun give Frederik Mørk ret i at man skal skille skæg og snot, alt andet er decideret ulækkert.
Kunne så blot ønske, at man ville tage begge dele lige alvorligt. Både de seriøse DM-finaler, og de (underforstået) ikke-så-seriøse "bredde"-arrangementer. Men DEN mur er godt nok svær at spille op imod, uden at blive misfortolket.
Bredde-bridge er åbenbart pr. defintion useriøst, for her kan skæg og snot åbenbart helt uproblematisk blandes, alt efter hvad der er nemmest at håndtere. Men i elite-bridge skal man søreme tage selv spøg alvorligt også. Uha, uha.
|
Søren Rungholm Jensen
Publiceret den 10-04-2018, 22:07
|
"Noget af det mest svinske man kan foretage sig på nettet, er at fake en andens identitet."
Skrev Bertel Lund Hansen
Det er jeg ikke lodret uenig i; men der er nu så formildende omstændigheder her, at jeg ikke kan forarges:
1. Det var en gennemskuelig 1. april spøg.
2. Det er så rystende nemt at logge sig ind som et andet medlem, så man altid må have en rimelig mistanke om at det kan være en "fake" afsender.
Det fører så hen til spørgsmålet til administratorerne af debatforum:
Hvorfor F..... er der ikke lavet en funktion, så man kan ændre sin adgangskode?
Vh Søren Parbo
|
Søren Parbo
Publiceret den 11-04-2018, 00:54
|
Kære Søren Parbo
Medlemsinfo => Brugeradministration.
Med venlig hilsen
Jeppe G Knappe
IT- og Turneringschef
Danmarks Bridgeforbund
|
Jeppe G Knappe
Publiceret den 11-04-2018, 14:02
|
Sikke en masse palaver om ingenting.
Når der kommer en god beslutning fra hovedbestyrelsen (eller hvem det nu er), som lever op til alle intentionerne om øjenhøjde, nærhed, respekt, og hvad det nu hedder altsammen, kunne man da godt prøve at forholde sig til materien.
Personligt tror jeg da, at Oles alter ego har ramt noget, som nok skulle kunne lokke til, at flere af "the usual suspects" blev nogle ekstra dage på festivalen.
Men når man nu får sådan en fin donation og spalteplads i de lokale medier, kunne man da også bruge det til noget mere dynamisk, promoverende og ekstraordinært end flere toiletter, mere varme (i juli måned?) og større it-setup. Hvad bliver det næste - gratis rolatorer ;-)
Hvad med:
- Gratis deltagelse for juniorer i alle turneringer
- Gratis bridge-intro-dag for alle indbyggere i Svendborg og omegn
- Gratis pro-am's
- Find selv på ..........
mvh
Ølhunden, hvis navn formentlig er redaktionen bekendt ;-)
|
Johan Hammelev
Publiceret den 12-04-2018, 01:01
|
Log ind for at skrive...
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|