"Det er fint at vi bare afhenter bridgebladet i primærklubberne i sæsonen".

​Der må ligge en meget stor besparelse i at arbejde videre med dette forslag.

​mvh Jørgen Røhl

Da jeg læste om beslutningen på Facebook, blev jeg ganske overrasket – 2 serviceforringelser i en omgang, at undlade at trykke 2 numre og at ændre omdelingsmetoden.

Jeg er af den opfattelse, at tilsvarende forslag har været fremsat / undersøgt før og er skudt ned – måske endda flere gange. Dansk Bridge er forbundets eneste kommunikationsmiddel til et utal af medlemmer. Og selv om internettet breder sig kraftigt, så er det jo sådan, at flere og flere bliver fritaget for digital offentlig post (Borger.dk / E-Boks), fordi de ikke magter det – og de fleste af disse fritagelser er til aldersgrupper, der dominerer medlemsskaren under Danmarks Bridgeforbund.

Jeg havde faktisk forventet en såkaldt ’shitstorm’, men den er udeblevet. Lige nu er mit bedste gæt, at de medlemmer, der bliver ramt af beslutningen, ikke kender til beslutningen (endnu) – og at når de hører eller læser om den, så kender de hverken til sociale medier eller Debatten og slet ikke til ordet ’shitstorm’.

Tilbage til selve beslutningen. Hvordan tænkes den administrative opgave med hensyn til afhentning / udlevering af blade løst i klubberne? Er der modtagernavn på de enkelte blade, eller skal der være afkrydsningslister. Når jeg kommer i klubben, kan jeg så være sikker på at få de numre, som jeg ikke har fået endnu. Eller man har måske ikke tænkt over, at der er bridgespillere, der kun kommer i deres primære klub lejlighedsvis. Og dette er ikke et forslag om at lave en løsning, hvor man kan fortælle ’systemet’, at man gerne vil hente sit blad i en anden klub – det vil i al fald ikke virke for mig, da jeg ikke er medlem af en anden klub og for tiden kun spiller lejlighedsvis som substitut. Jeg finder det ikke rimeligt, at jeg skal ’betale besparelsen’ ved at køre 15 kilometer en given aften bare for at hente et bridgeblad – eller ved at printe ’mit blad’ fra nettet på min egen farveprinter.

Hvis man har løsningen på ovennævnte udfordring, så bør man også fra centralt hold kunne trykke de to numre om året, der lige nu er udset til kun at forekomme på nettet. Så kan medlemmerne afhente dem til et åbent hus, ved sæsonstart, eller næste gang man kommer som substitut. Eller glemmer man (igen), at vi er en del, der har mange års numre af Dansk Bridge stående på hylderne, årgang for årgang eller år for år. Til glæde og gavn.

Personligt foretrækker jeg, at den nødvendige besparelse findes ved færre og mere omfangsrige numre end ved at fjerne den direkte omdeling til medlemmerne. Alternativet er for mig en kontingentstigning, hvilket jeg er helt indforstået med. Hvis man her laver en individuel kontingentstigning for de medlemmer, der ønsker bladet omdelt, så er det også OK – bare vores lille hjem så bliver kompenseret for, at vi kun får et blad til husstandens to medlemmer af DBF 😊

Venligst

Henning Friis Jensen

Yderst relevante pointer du har med i dit indlæg Henning. 

Jeg bor selv lidt øst for Svendborg og er passiv medlem af Odense Bridgeklub. Jeg kommer derfor ikke i bridgeklubben undtagen når jeg er substitut (sket to gange i det forgangne år). Jeg har personligt slet ikke overvejet, at dét skulle være et problem - men efter at have læst Hennings indlæg, så kan jeg nu godt se, at jeg jo ikke længere kan have det samme "intime forhold" til mit bridgeblad som jeg har haft gennem mange år.

Jeg har fuld forståelse for de økonomiske forhold og forstår fuldt ud de argumenter Charlotte Fuglsang giver på såvel hjemmesiden som i det seneste bridgeblad. Jeg formoder også, at man i Hovedbestyrelsen har drøftet et utal af alternative løsningsmodeller. Men ja, det er naturligvis noget jeg forstår - men det bliver svært for mig at undvære mit bridgeblad ..... med mindre jeg kører de ialt ca. 100 km hver den første i måneden. 

Ja, jeg er gammeldags - jeg kan godt lidt at have bladet i hænderne - og dét selvom jeg ikke vil anse mig selv som it-forskrækket :)

Til Jan

Som du skriver er du passiv medlem af Odense Bridgeklub og dermed har du samme rettigheder angående Dansk Bridge i følge klubbens §4 som et primær medlem,selvfølgelig skal da ikke køre 100 kilometer for at få bladet,det må være op til din klub  at lave § 4 om på kommende generalforsamling,ved at du indsender et forslag om vedtægts ændring som kunne løse  hvordan Dansk Bridge  fremover kommer til medlemmerne ( forandring er en udfordring for en bestyrelse  )

Til Henning.

Jeg tror ikke en kontingentforhøjelse løser udvikling, men kun udsætter den med masser ævl og kævl som nu.Det fremgår af sidste udsendte nyhedsbrev til formænd / distrikter at de fleste klubber kan gå ind for den nye måde at få DanskBridge ud til medlemmerne på,så du må gå til din klub for sammen at finder en løsning (forandring er en udfordring både for medlemmer og bestyrelse ) det tror jeg faktisk mange har gjort .da som du skriver, der er  ikke er kommet en "Shitstorm"

hilsen fra en som går ind for besparelser for sine medlemmer 

Ole Randrup 

klub 4576

Jeg må tilslutte mig Johans og andres betænkeligheder. Som menigt medlem i to klubber har jeg ikke haft mulighed for at tage stilling til forespørgslen fra DBf. Det må være noget bestyrelserne har fundet, at de godt kunne tage stilling til på medlemmernes vegne.

En del klubber har lokaler som kun bruges af bridgeklubber, dér er det måske ikke så besværligt med den nye ordning; i andre klubber må formanden vel modtage pakken (som godt kan være tung hvis der er mange medlemmer) på sin privatadresse og fragte den til klubben. Og styre at fraværende medlemmer får deres eksemplar når de kommer tilbage fra ferie etc. Det kan vist godt gå hen og blive bøvlet...

Jeg savner en afgørende oplysning: Hvis man ville opretholde den nuværende ordning med 10 trykte blade sendt til hjemadressen, hvor meget skulle årskontingentet til DBf da stige for at finansiere de øgede portoomkostninger fuldt ud?

Mvh

Jens U Kromann

Den 10. marts leverede Johan Hammelev et særdeles velskrevet og fornuftigt  indlæg omkring temaet " Fri tlmelding til DM-finaler", og nu er han her så igen.

Jeg er lidt ked af, at jeg ikke - i begge situationer - var lidt hurtigere på aftrækkeren. Men på den anden side: Det kunne jo ikke udtrykkes bedre end Johan har gjort:-)

VH

Frederik Mørk

Altså 99% af os kommer jo på ugentlig basis i vores primære klub. Er der 50 medlemmer, bliver der sikkert tilsendt 60 eksemplarer eller noget, så om der skulle være en substitut der tilraner sig et uberettiget eksemplar, går det nok.

Nå, men så er der den gode Jan Nielsen der har 100 km til sin klub, og som passivt medlem ikke kommer der på fast basis. Skal Bridgeforbundet nu sende ud til alle af den grund. Selvfølgelig ikke. Skal Bridgeforbundet lave en specialkonvolutering til Jan. Selvfølgelig heller ikke.

Det er dog slet ikke så svært. Vores Jan lægger ved sæsonstart en stak adresserede og frankerede kuverter til Odense BK's sekretær eller en anden venlig sjæl i klubben. Vipti-vupti, så er problemet løst.

(Det var det sådan set i forvejen, da man jo anytime kan læse bladet på nettet)

Yderligere til debatten vedrørende distribution af bladet.

Jeg kan sagtens se det distributionsbesparende i at udgive 2 blade digitalt. Også nødvendigheden for DBf i at finde nogle penge i dette scenarie, når distributionen er blevet så økonomisk tung. Og måske er det den rigtige løsning, der er valgt, selvom man også kan agitere for andre mulige løsninger. Der er plusser og minusser ved de mange forskellige muligheder, som jeg ser det som læser - også at det ikke let at pege på den perfekte løsning. Og i virkeligheden er der 2 interessenter i forhold til bladet: Læserne og annoncørerne.

Personligt læser jeg mange nyheder på nettet, men må samtidig erkende, at det bliver et afsavn ikke at modtage bladet fysisk, hvilket ikke er det samme som at fornægte udviklingen. Men om man kunne kombinere begge, er det vel at foretrække? Kunne denne model tænkes brugbar?

- Alle numre fra september til april udgives fysisk, hvor bladet tilsendes primær-klubben.

- Maj-nummeret udkommer ultimo april, f. eks d. 20. april, hvor klubberne stadigvæk er åbne, så bladet kan håndteres direkte til klubberne?

- Juni-nummeret sendes også direkte til klubben, hvor et bestyrelsesmedlem vil udlevere bladet på en given dato primo juni mellem kl. f.eks. 17.00 og 18.00? Eller afholde et ekstraordinært åbenthus til glæde for klubbens medlemmer, så der bliver slået 2 fluer med ét smæk, hvis det er muligt at spille i klubbens lokaler. Kan selvfølgelig være et problem, hvis man holder til på en skole, der er lukket om sommeren. Men bladet kan vel udleveres?

Endelig kunne man, hvis økonomien tillader det, udgive en digital løsning i de 2 numre, som ikke tidligere er udkommet om sommeren (juli og august). Nu får man 2 yderligere udgivelser om året, med et fysisk blad resten af året udfra ovenstående rammer. Men jeg kender ikke økonomien for ydgivelser af bladet, når der stort set kun er udgifter til trykning og lønninger?

Tager jeg kasketten på som annoncør, ser jeg en helt anden mur af minusser ved et digitalt blad, hvor budskabet slet ikke fremkommer med samme volumen - specielt, når vi taler en bagside i et digitalt blad, som vi har hver måned. Har du bladet i papirformat, og det ligger på bordet, natbordet, kommoden, skænken, er det enten forsiden eller bagsiden, der fanger abonnentens øje. I et digitalt blad, også via en app, når læseren stort ikke ned til bagsiden, og bladet slutter typisk på s. 59 af 60, hvor 60 er bagsiden.

Ved også, at en del af de andre annoncører er på linje i denne antagelse i forhold til det givtige i en annonce i et digtialt blad.

Mvh

Christian Reinholdt

Yderligere til debatten vedrørende distribution af bladet.

Jeg kan sagtens se det distributionsbesparende i at udgive 2 blade digitalt. Også nødvendigheden for DBf i at finde nogle penge i dette scenarie, når distributionen er blevet så økonomisk tung. Og måske er det den rigtige løsning, der er valgt, selvom man også kan agitere for andre mulige løsninger. Der er plusser og minusser ved de mange forskellige muligheder, som jeg ser det som læser - også at det ikke let at pege på den perfekte løsning. Og i virkeligheden er der 2 interessenter i forhold til bladet: Læserne og annoncørerne.

Personligt læser jeg mange nyheder på nettet, men må samtidig erkende, at det bliver et afsavn ikke at modtage bladet fysisk, hvilket ikke er det samme som at fornægte udviklingen. Men om man kunne kombinere begge, er det vel at foretrække? Kunne denne model tænkes brugbar?

- Alle numre fra september til april udgives fysisk, hvor bladet tilsendes primær-klubben.

- Maj-nummeret udkommer ultimo april, f. eks d. 20. april, hvor klubberne stadigvæk er åbne, så bladet kan håndteres direkte til klubberne?

- Juni-nummeret sendes også direkte til klubben, hvor et bestyrelsesmedlem vil udlevere bladet på en given dato primo juni mellem kl. f.eks. 17.00 og 18.00? Eller afholde et ekstraordinært åbenthus til glæde for klubbens medlemmer, så der bliver slået 2 fluer med ét smæk, hvis det er muligt at spille i klubbens lokaler. Kan selvfølgelig være et problem, hvis man holder til på en skole, der er lukket om sommeren. Men bladet kan vel udleveres?

Endelig kunne man, hvis økonomien tillader det, udgive en digital løsning i de 2 numre, som ikke tidligere er udkommet om sommeren (juli og august). Nu får man 2 yderligere udgivelser om året, med et fysisk blad resten af året udfra ovenstående rammer. Men jeg kender ikke økonomien for ydgivelser af bladet, når der stort set kun er udgifter til trykning og lønninger?

Tager jeg kasketten på som annoncør, ser jeg en helt anden mur af minusser ved et digitalt blad, hvor budskabet slet ikke fremkommer med samme volumen - specielt, når vi taler en bagside i et digitalt blad, som vi har hver måned. Har du bladet i papirformat, og det ligger på bordet, natbordet, kommoden, skænken, er det enten forsiden eller bagsiden, der fanger abonnentens øje. I et digitalt blad, også via en app, når læseren stort ikke ned til bagsiden, og bladet slutter typisk på s. 59 af 60, hvor 60 er bagsiden.

Ved også, at en del af de andre annoncører er på linje i denne antagelse i forhold til det givtige i en annonce i et digtialt blad.

Mvh

Christian Reinholdt

Så er der jo også lige det forhold, at den elektroniske udgave sjældent lader sig læse særligt godt i den solskinsbeskinnede liggestol :)

I hvert fald kommer man ikke helt frem til bagsiden, som Christian ganske rigtigt påpeger.

Man kan derfor godt aflyse sommernumrene for min skyld i stedet for at bruge krudt på at udgive en "ubrugelig" netudgave.

mvh Peter Møller Nielsen

. 

Mon udeladelse af 2 net-blade giver den tilstrækkelige besparelse, Peter?

Jeg spurgte for nogle dage siden her i debatten, hvad det er for beløb det drejer sig om, desværre uden at få et svar. Men jeg kan oplyse, at Dansk Sejlunion har besluttet noget tilsvarende på grund af en ekstra udgift på 100.000 pr udgivelse af bladet "Sejler". Sejlunionen har omkring 50.000 medlemmer og udsendte vel 40.000 blade hver gang. Det ville altså kunne klares for 2-2,50 kr pr blad i deres tilfælde. Jeg vil altså gerne give 25 kroner mere i kontingent for at få mit blad i postkassen som hidtil.

Jeg forstår slet ikke at man har klaret dette spørgsmål af med klubformændene alene uden at pålægge dem at gøre det til genstand for debat i klubberne. Det havde vel heller ikke været umuligt at spørge medlemmerne direkte.

Det er vel i øvrigt en meget relevant betragtning, Christian Reinholdt anfører: Hvor mange annoncekroner mon Dansk Bridge går glip af ved den påtænkte omlægning?

Mvh

Jens U Kromann

Lidt spredte kommentarer.

Af regnskabet (2016) som alle medlemmer af en bridgeklub under DBf, kan finde via medlemsinformation fremgår følgende:

Omsætning Dansk Bridge 286.000. Noget af dette er abonnenter men mon ikke mindst de 250.000 er annonceindtægter.

Trykkeriomkostninger 526.000.

Distributionsomkostninger 197.000.

Det er klubberne der rent teknisk er medlem af DBf. De blev ultimo januar orienteret om at distributionsomkostninger i 2018 ville stige til 750.000 hvis vi fortsatte med husomdeling.

Ovenstående var mere eller mindre faktuelt. For egen regning vil jeg gerne tilføje:

- Ville gerne fortsætte med en papirversion også i de kommende år, men på et tidspunkt antager jeg at dette havde overlevet sig selv. Porto stigninger er med til at aktualisere dette.

- HB valgte at rådfører sig med klubberne inden der blev truffet en beslutning. For mig er det udfra et demokratisk perspektiv meget fint. 

- Omkostningsstigningen ville være på ca. 550.000 kr fordelt på ca 22.000 eller ca 25 kr pr medlem.

- På mine rejser udenfor hovedstadsregionen oplever jeg, at vi ikke bare kan hæve kontingentet yderligere.

- Som HB medlem oplever jeg, at vores kontingent afholder klubber fra at melde sin ind i DBf.

- Den nye app kan bruges på flere platforme. Personligt ser jeg frem til Kindle versionen som sagtens kan læses i haven på en solrig dag.

- Vi får fremover statistik over hvilke artikler der er de mest læste. Vi kan derfor fremover servicere annoncørene bedre.

- Vi får også statistik over hvor mange der læser den elektroniske version af Dansk Bridge, og kan derfor også en dag træffe en beslutning på et oplyst grundlag om hvornår vi kan droppe papirversionen.

- Jeg ser frem til de interaktive muligheder i appen. Der går nok lidt tid før de bliver udnyttet men jeg er spændt på hvilke muligheder de giver.

Bedste bridge hilsner

Ole Raulund

Altsammen meget rigtigt Ole.

Selv om 25 kr. isoleret set er peanuts for nogle, så er jeg da enig i, at kontingentet ikke bør stige umådeholdent på grund af en enkelt omkostningsstigning.

Men ude i den store verden skipper man ofte kassetænkningen. Dvs. at den enkelte aktivitet ikke nødvendigvis skal kunne bære sig selv.

Sagt på en anden måde, hvis en aktivitet er essentiel, så ser man på, om der kan spares omkostninger andre steder i den givne organisation for at kunne opretholde uændret skat/kontingent.