Indrømmer indledningsvis at jeg i tre omgange (i alt 10-12 sæsoner) har spillet på det hold - Steen Schou (tidligere A. Voigt) - der deltog i åres slutspil. Min "neutrale" indgang til problematikken kan således diskuteres.

1) Man spiller en Round Robin med 12 hold. De fire bedste hold kvalificerer sig til slutspillet (og det er faktisk det, som grundspillet går ud på). Ved parringen til semifinalerne indgår de indbyrdes resultater, som ingen før nu har tillagt særlig betydning, pludselig som en væsentlig parameter med overførsel af IMPs til slutspillet. Det virker tilfældigt. Er det rimeligt?

2) Steen Schous hold vandt faktisk semifinalen over "svenskerne" med 8 IMP, men overførsel af 12 IMP sendte "svenskerne" i finalen.

3) Det "dobbelte" statsborgerskab (i bridgemæssig sammenhæng) indebar nu, at det "svenske" hold ikke kunne stille fuldtalligt op til finalen, idet en af Rimstadt-brødrene nu om søndagen foretrak at spille en afgørende kamp i den svenske liga. Det indebar, at begge de etablerede og sammenspillede par måtte brydes op, og en substitut måtte indkaldes. 

Jacob Røns individuelle kvaliteter som bridgespiller rækker uomtvisteligt til på kvalificeret vis at kunne tage del i en DM-finale. Men "opbrydnigen" af de sædvanlige konstellationer, og den kendsgerning, at systemaftalerne mellem Jacob + makker næppe kan have været helt på plads hele vejen rundt. indebar, at der nødvendigvis må have været tale om en svækket holdopstilling,

Den store IMP-difference og det kastede håndkløde efter 48 spil synes at underbygge mit synspunkt.

Hvilke konklusioner kan uddrages af  ovenstående? Tja, det ved jeg faktisk ikke. Blot må jeg konstatere, at man efterfølgende rammes af en lidt "flad fornemmelse" i f.t. DM-slutspillet

PS. Ud fra de spil, som jeg havde lejlighed til undervejs at følge, vil jeg gerne fastslå, at jeg ikke har anledning til på mindste måde at sætte spørgsmålstegn ved, at DM-pokalen havnede på rette hylde (hvis der ellers er plads til flere pokaler)

Venlig hilsen

Frederik Mørk