Det er ikke mig der redigerer bulletinen, og jeg læser den heller ikke regelmæssigt, så jeg skal ikke gøre mig alt for klog på hvad der er mest relevant at skrive i bulletinen.

Man kan dog spørge sig selv hvilke bulletinlæsere der har glæde af at få at vide at den blev aflyst. Dem der havde meldt sig, fik det at vide direkte, og dem der ikke havde meldt sig, havde dog demonstreret at der var grænser for hvor interesserede de var.

Vi aflyste også to sølvturneringer på grund af manglende tilslutning ...

Hej Ib

Det er selve IAF-princippet, der er problemet. Butler er dybest set bare en tilnærmelse til IAF, som er lettere at regne ud i hånden - men det er en dårligere turneringsform end IAF, hvilket du allerede har illustreret.

Problemerne med IAF kan i nogen grad afhjælpes ved at benytte Multihold-beregning i stedet - specielt hvis runderne er relativt lange, fx 8 spil. Derved kommer det til at ligne holdturnering, hvilket netop er bevæggrunden for at spille med imp-beregning i parturnering. Men af en eller anden grund har dette endnu ikke slået igennem.

Jacob

Bulletinen,

Hej Jens Brix,

Jo, det kan du jo have ret i. - Men der har sikkert været andre end undertegnede, der undrede sig og fik den tanke, at aflysningen kunne være begrundet i tekniske årsager (læs: problemer med enkeltmand i BC3). - Glædeligt, at det ikke var sidstnævnte, der var tilfældet.

mvh Peter Møller Nielsen

Hej Jacob

Problemerne med IAF kan i nogen grad afhjælpes ved at benytte Multihold-beregning i stedet

Jeg er sikker på, at Jens vil give mig ret:

IAF og Multihold er identiske - bortset fra det pædagogiske.

Så de to former har præcis samme problemer.

Ib

Nu har jeg viklet mig ind i en debat med flere personer, der ubestrideligt er langt mere velfunderede end jeg selv. Men for at følge op på Ib Axelsen's spørgsmål, og for at undgå begrebsforvirring, så skal jeg gerne vise et eksempel på parturnering med IMP-opgørelse som det foregår på BBO:

Som det ser ud for mig, så er der tale om at et bords resultater sammenlignes med hvert af de andre borde, hvorefter der udregnes en IMP-score ud fra differencen. Nu findes gennemsnittet for alle 11 IMP-scorer, hvilket så er resultatet.

Det lyder i mine ører som netop det Ib Axelsen foreslår - altså at man til slut finder en gennemsnitlig IMP-score, i stedet for en summeret.

Denne metode fremgår ikke af DBF's dokument med opgørelsesmetoder, hvilket nok har bidraget til min forveksling med Butler-opgørelse, som ligner en del. Men jeg for min del er helt enig i at den er langt mere rimelig end en almindelig IAF-opgørelse. Det kan godt være at udregningen er lidt kompleks, men resultatet er til gengæld umiddelbart forståeligt og proportional med scoren.

Lige omkring Jacob Dushek's tidligere kommentar:

"Det er ikke de store udsving i sig selv, der gør IAF problematisk. I så fald ville holdturnering også være problematisk. Problemet er, at der i praksis ikke spilles om samme antal point i hver runde, og det giver IAF-turneringer en meget dårlig balance, hvilket er problematisk, hvis der er stor styrkespredning i feltet."

Den sidste del er jeg helt enig i. Den første del derimod ikke helt: Udsving i en almindelig 2-bords holdkamp, kan for det første max. blive på 24 IMP, og det forekommer uhyre sjældent. For det andet er udsving jo en del af holdkampens DNA: her er det de 4 spilleres samlede resultat for holdet der tæller  (hvilket multiberegningen i øvrigt ikke illustrerer). I parturnering handler det som bekendt om 1 makkerpar mod alle de andre.

Så en holdturnering er i sig selv ikke problematisk. Men at prøve at lave en parturnering til en holdturnering eller omvendt - det er problematisk. Derfor er handicapudregning ud fra multiberegning i holdturneringer faktisk en fornærmelse mod holdkamp-disciplinen, fordi den sker på parturneringens betingelser.

Tak til de øvrige bidragere for en god debat, altid godt at blive lidt klogere.