Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Minihold for seniorer

Minihold for seniorer

emailnotifikationer
 
 
Det er simpelthen hen i vejret at kalde weekendens seniorturnering for seniorhold.

7 spil i runden er lig med miniholdturnering.

I stedet for den oldtussegamle 20-0 skala (nu "flydende") bør der i øvrigt som minimum benyttes en form for miniholdskala.

Det nuværende koncept er ikke tiltrækkende mere. Og jo heller ikke billigt, hverken i indskud eller spillestedets priser.

Jeg forstår godt, at ideen har været en alle imod alle-turnering. Men selv det princip kan købes for dyrt.

Det nye handicapsystem kunne mageligt anvendes til at danne to styrkemæssigt spredte grupper med flere spil pr. runde.

Ja selv sommeruge-turneringen har 8 spil pr. runde.

mvh Peter Møller Nielsen

Svar

Svar

 
 
 
Hej Peter

Alle-mod-alle princippet har vægtet højere end længere kampe.

Vi - mig som turneringsansvarlig og TUK - overvejede to puljer, men landede på det andet.

Hilsen Charlotte
Svar
 
Hej Peter

Jeg har endnu ikke nået senioralderen, men jeg glæder mig da til turneringen :-)  og håber at konceptet fastholdes. Først alle mod alle, ( et herligt gensyn med "gamle" mod/medspillere fra jylland og fyn) ... derefter næsten halvdelen videre til en landsfinale hvor man møder gamle kæmper fra sjælland. Råhygge lørdag aften i både indledende og finale.

I vestpuljen var der mange stærke hold med og nogen troede faktisk at det var finalen som blev spillet i Århus :-)
I østpuljen blev storfavoritterne kun nr.2, men gik dog nemt videre. Dit hold kiksede trods det at I hcp-mæssigt var I bedste halvdel. Sådan er det.. man kan ikke vinde hver gang.

Hilsen Mads Krøjgaard

  
Svar
 

Hej Mads,

Tak for dit tilbagesvar. Jeg havde det da også lidt svært ved at skulle "brokke" mig, når vi samtidigt endte i den dårligste del. - Det er vel bare en dum undskyldning, ville nogen måske mene.

Men nej, en spade bør nu engang kaldes en spade. Det er og bliver miniholdturnering, når der er så få spil i runden. Scoringsmetoden (20-0) egner sig ikke til minihold.

Det undrer mig, at alle de tilhængere, der er af retfærdighed i parturneringerne, kan leve med denne scoringsform i hold. - Men hvad, lad de gamle more sig, er vel tesen.

Jeg vil naturligvis gerne møde så mange hold som muligt og spiller gerne runder med få spil. Men please, en rigtig miniholdskala næste gang.
(og det var forresten ikke de stærke i toppen, vi gik ned mod)

Jeg glæder mig også til den dag, du bliver gammel nok til at spille seniorhold. Men så skal du først lige lære at gå med systemkort

-lig hilsen

Peter
Svar
 
Hej Peter

Hvad skulle grunden være til, at 20/0-skalaen er uegnet til minihold?

Jo større præcision i skalaen des bedre.

Mvh Michael
Svar
 

Hej Michael,

Jo det er såmænd fordi resultatet af et enkelt spil kan have alt for stor betydning for kampens resultat - at 20-0 skalaen er blevet gjort kontinuert gør ikke den store forskel.

Bare en heldig zone-udgang man ikke ser skyggen af ved det andet bord. Så er det sket. Med normale fordelinger i de andre 6 spil, har man ikke en chance for udligning. Med 10 eller højere spilantal stiger chancen dog for, at der kommer et "revanchespil".

De der har en gammel tu-leder(arrangør)bog vil kende alle begrundelserne for at bruge en form for minihold-skala. i hold-kampe med få spil pr. runde.

De forskellige former for miniholdskalaer begrænser nemlig betydningen af et enkelt heldigt spil og belønner solidt spil i de andre spil.

mvh Peter
Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn