Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Tillykke
 
 

Det må være på sin plads at sige tillykke til "kjøvenhavnerne" - efter at have skældt ud på vanggårdscentret som spillested i divisionsturneringen i mange år, er det nu lykkes at komme helt af med Aarhus som spillested i 1 div. Super planlægning med ca. 5 Arhus hold ud af 12 hold i 1. div. Efter min bedste vurdering er de to spillesteder i Aalborg og Odense ikke meget bedre. Jeg vil da gerne give turneringsplanlæggerne det råd, at lave det hele i Blakset Bridgecenter, det vil gøre planlægningen meget lettere. Jeg har et væld af bandeord på lager, om min mening om denne planlægning, men det tjener sgu nok ikke det store formål. Jeg fulgte lidt debatten om lokalerne vedr. afviklingen af seniorhold, og nu synes jeg at man igen har truffet en beslutning, der oser lidt af at "førerbunkeren" ved bedre, og at det skal spillerne ikke blande sig i. Velkommen til 1. div. 2018/19.

Svar

Svar

 
 
 
Svar
 

Kære Tom- og alle der har mailet til sekretariatet.

 

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at programmet for 1. division, 2. division og 3. div.-Vest er blevet modtaget med megen undren (og mere end det).

 

Forklaringen er, at der på forhånd var indgået aftale med Aalborg om at de skulle være spillested med mindst 12 borde i alle weekender. Vi har været i dialog med Aalborg omkring en mulig reduktion af antal spilledage, men det kunne ikke lade sig gøre, da Aalborg i god tro havde arrangeret personale, bespisning og produktion af ekstra skærme.

 

Med ovennævnte forudsætning er der meget lidt fleksibilitet tilbage. Det var af forskellige årsager heller ikke muligt at flytte et par borde fra Aalborg til Aarhus eller Odense.

 

Tilbage var alene at fordele de forskellige hold på de vestlige spillesteder. Vi kan ikke udelukke, at det logistisk havde været marginalt bedre at sende 3. div. Vest til Aalborg tre eller fire weekender i stedet for de nuværende to. Men det ville stadig ikke være nogen god løsning.

 

Svar
 

Hej Tom. 100% enig i dine synspunkter. Jeg kan så glæde mig over at skulle spille i 3. division vest, hvor vi 2 gange skal spille i det udskældte Vanggårdscenter og kun 2 gange skal til Aalborg. 2. division er tilsyneladende lige så "heldige" som dig og de øvrige 1. divisionshold, hvilket vel så åbner muligheden for gode samkørselsmuligheder - fælles bus til København, Aalborg og Odense?

Mvh Georg Aatorp.

PS Dette turneringsprogram kunne Jeppe G. Knappe, trods alt, have udfærdiget væsentlig bedre.

Svar
 

Indgået aftale på forhånd om 12 borde i Ålborg! Hvor mange år har DBF så forpligtet sig til at der skal være 12 borde i Ålborg?

Mad og personale kan vel afbestilles eftersom det sandsynligvis laves i køkkenet på spillestedet, eller evt afbestilles ved leverandører udefra. Så er det kun skærmbordene som man skal afholde omkostningerne for, kom nu ind i kampen.

# Georg Aatorp: Det er Jeppe der har lavet aftalerne inden han forlod skuden.Jeg udtrykte som medlem af TUK min bekymring overfor fortolkningen af "nærhedspricippet" med hensyn til valg af spillesteder.

Nærhedsprincippet er desvære ikke styret af et "sund fornuft" princip!

Der er vel ca et hold der kan regnes for et Ålborghold, hvordan H...... finder man på at sende 11 hold til ålborg i stedet for det omvendte. Det er hverken sund fornuft eller særligt klogt.

Den udsendte mail til holdkaptajnerne i divisionssystemet indeholdte følgende sætning:

"I 2. div. Har vi bedre kunnet imødekomme ønskerne, da de 8 øst-hold sendes til Aalborg i to omgange (en kort- og en lang weekend)."  

What.... der findes vist alternativer til den slags vrøvl.

Jesper

Svar
 

Kære alle 

Som nyindtrådt spiller på et "fynsk" hold (5 spillere fra Fyn + holdkaptajnen fra Vejle) må jeg simpelthen også undres over, at vores hold i 2. div. skal tre weekender til Ålborg! To af weekenderne skal vi udelukkende møde hold fra Østdanmark!

At begrundelsen er, at der allerede var "indgået aftale" med Ålborg  (hvorfor man så end har indgået en sådan aftale set i lyset af antal hold fra Nordjylland!),  er vel ikke en undskyldning for, at virkelig dårlig planlægning absolut skal udføres. 

Ang. Vanggaardscenteret så undres jeg også over "den massive kritik" - kommer den fra spillere generelt  i divisionerne? Eller fra et fåtal af spillere (som råber højest :) læs smileyen) Jeg må opfordre til, at der efter endt turnering, evalueres af alle implicerede spillere (evt. ved simple evalueringsspørgmål, som rundsendes til holdkaptajnerne)

Kære Ålborg Bridgehus - Jeg er helt sikker på, at Ålborg er et godt spillested, og at jeres arbejde vil være helt i top - om det drejer kritikken sig slet ikke om! 

Men planlægningen af, at ét Ålborghold, ét Århushold, to jyskfynske hold og 8 østhold samlet set udløser tre weekender i Ålborg forekommer mig, som virkelig dårlig planlægning. 

Jeg har kun kigget "på mit egen division" - men jeg hører og læser mig også til, at kritikken går på andre divisioner...

Måske vi, med en konstuktiv og mere direkte dialog, kan finde mere optimale løsninger for divisionsbridgen. 

Vh. Anita Buus Thomsen

Svar
 

Hej Jesper

 

Jeg er ikke bekendt med, at aftalen med Aalborg omfatter andet end den kommende sæson. (Læs: Det kan jeg slet ikke forestille mig.)

 

I forhold til imødekommelse af ønsker lød spørgsmålet til kaptajnerne:

 

”Givet at der bliver kryds af Storebælt, vil i så foretrække at have den korte weekend på ”udebane” eller ”hjemmebane”?”

 

I 2. division (4 vesthold – 8 østhold) skal hvert østhold sendes en tur over Storebælt. 4 sendes afsted i den korte weekend og 4 i den lange weekend. De 2. divisionskaptajner, som har udtrykt ønsker, har alle fået dem opfyldt.

 

I 1. division (6 vesthold -6 østhold) skal den korte weekend afholdes, så alle spiller på egen side af Storebælt. Alle andre løsninger indebærer, at nogen skal krydse Storebælt mere end en gang. Så her kunne vi ikke imødekomme nogen ønsker.

 

Jeg håber, at det ikke er det rene vrøvl. Men jeg vil gerne indrømme, at spørgsmålet om korte/lange weekender er temmelig uvæsentligt i forhold til de andre udfordringer.

Svar
 

Jeg er enig i den undren, andre fint beskriver, så ingen grund til at gentage, men jeg synes især Anita rammer plet:

Men planlægningen af, at ét Ålborghold, ét Århushold, to jyskfynske hold og 8 østhold samlet set udløser tre weekender i Ålborg forekommer mig, som virkelig dårlig planlægning. 

Den lader vi lige stå et øjeblik. Jeg har intet imod Aalborg, hvor jeg tidligere har spillet med stor fornøjelse, men dette forekommer at være et planlægningsmæssigt selvmål, og klinisk renset for saglig argumentation. Beslutningen får, uden sammenligning i øvrigt, politikernes kreative flytning af Dansk Sprognævn til Bogense til ligefrem at virke velovervejet. 

/Henning

Svar
 

Ja, der er langt fra de tider, hvor Gorm Friis (husker jeg ret) som medlem af TUK hvert år udførte formidable optimeringsberegninger mhp. at give mindst mulig transporttid for alle involverede hold.

Men nu har HB jo sørget for en såkaldt professionel forankring af sagerne i sekretariatet - inklusive retningslinier mv. om afholdelse af forbundsturneringer. De stakler (sekretariatet) skal ikke klandres, de varetager jo bare deres uriasposter efter bedste evne - det er ikke dem flasken bør pege imod.

Peter Møller Nielsen

 

Svar
 

Det er helt urimeligt at give Jeppe skylden for dette rod. 

Bestyrelsen har i foråret givet sin opbakning til Ålborg som fast spillested. Læs referatet. 

Svar
 

Jeg istemmer mig koret af undren. Det kan da ikke rigtigt??

Som Københavnerhold skal vi rejse til Ålborg for at møde: Et hold fra Fyn, et fra Sydjylland og et fra Århus/Horsens. Det giver da slet ingen mening i nogen som helst variant…

Og mht. at det ikke kan laves om: Selvfølgelig kan det det. Hvis Ålborg har fået produceret nogle skærme, som de ikke kan bruge til noget som helst andet end disse 3-4 weekender, og de ikke kan nå at afbestille dem, så må Forbundet kunne gå ind og købe dem. Forbundet kan nok bruge dem til noget et andet sted.

Og bespisning – jeg håber så sandelig ikke at maden til samtlige 4 weekender allerede er bestilt? Selvfølgelig kan mad afbestilles – jo tættere på man gør det, jo mere koster det – og det bør fremgå af aftalen, hvad afbestillingsgebyret er. Men umiddelbart er det vel kun weekenden i november, der i nogen som helst variant kan være med i et afbestillingsgebyr. De fleste steder vil en aflysning 7 uger i forvejen ikke koste noget, og slet ikke dem, der ligger længere ude i fremtiden. Og de fleste steder vil personalet kun være berettiget til kompensation, hvis der er mindre end 14 dage til arrangementet. I øvrigt er der ikke nogen, der har meldt sig til spisning endnu, så de ved slet ikke om der er nogen, der har tænkt sig at spise på spillestedet?

Så selvfølgelig kan man stadig komme ud af aftalen – det er kun et spørgsmål det bliver helt gratis eller ej.

Svar
 

Jeg skal ikke blande mig i hvorfor man fra 'førerbunkeren' (herligt udtryk) igen har valgt at se bort fra spillernes interesser. Man har vel sine grunde (de plejer vist at være økonomiske - bridgespillere er jo et fattigt segment i befolkningen).

Personligt tager jeg nok heller ikke skade af et par nætter på et ålborgensisk hotel - ifald jeg skulle blive udstationeret som TL.

Det der bringer mig til tastaturet, er en irritation over den totalt lamme undskyldning med at man ikke skulle kunne forbedre beslutningen fordi det (og vi citerer) "kunne ikke lade sig gøre, da Aalborg i god tro havde arrangeret personale, bespisning og produktion af ekstra skærme."
 

Jamen så skal jeg da beredvilligt give opskriften på en annulering af en indgået aftale (som vel knapt er juridisk bindende - men naturligvis moralsk):
Man tager med højre hånd fast i telefonrøret (subsidiært sin mobilos) og tilringer kontaktpersonen i Ålborg; hvemtil man udsiger ordene:
"Goddag. Det er [XXX] fra DBf's kontor på Sjælland. Jeg er ked af det, men vi har ombestemt os og flytter de tre sidste divisionsweekender til andre lokaliteter. Jeg håber ikke det har været til for meget besvær, og hvis I har haft helt ekstraordinære udgifter i den forbindelse må vi jo se på det. Du får for alle tilfælles skyld et brev fra mig i morgen.Jeg beklager som sagt."

HOPLA. Hvor svært kan det være at tilgodese spillerne i vores højest rangerende bridgeturnering (og bide lidt stolthed i sig, jovist - men det er jo professionelle folk i sekretariatet, så de klarer den nok ??).

JA DA. Der er en del sarkasme i dette indlæg (man har vel et image ..). Men min humle er at HB og TUK og sekretariatet må lære at agere som mennesker og indse, at de (som vi andre) nogle gange træffer forkerte beslutninger - og så have modet til at gøre noget ved det og reparere på fejlene.

Det kræver lidt 'courage' at indrømme fejl; men hold kæft hvor man dog modtager meget respekt fra andre mennesker. Prøv det!  +++

kh Bio

Svar
 

Stor enighed og mange gode indlæg der bidrager til at udstille DBFs beslutning som amatøragtig, tåbelig og lidet gennemtænkt.

På netbridge annoncerede Michael Ankersen allerede i begyndelsen af april stolt, at Aalborg ville blive et af de udvalgte spillesteder i divisionsturneringen 2018-19 (er det rigtigt, at det eneste Aalborghold faktisk hører hjemme i Nørresundby? Synd for spillerne der så skal passere Limfjordsbroen for at nå frem til spillestedet:-)).

Allerede da skrev jeg til Michael: Godt forsøgt Michael men det er faktisk en uges tid siden vi passerede 1. april.

Ingen - heller ikke jeg selv - forfulgte det nærmere.

Godt Tom Nørgaard var hurtig på aftrækkeren

Venlig hilsen

Frederik Mørk

 

Svar
 

Er der en eller flere af holdkaptajnerne, der har taget en mere formel direkte kontakt til DBfs sekretariat? 

Jeg er ret sikker på, at hvis man ønsker at få ændret nogle beslutninger, der synes at være truffet på et mindre heldigt grundlag, og når det samtidigt er nogle beslutninger, der jo reelt er ret lette at ændre, så tror jeg kun det er spørgsmålet om at vælge den rigtige måde at kommunikere sit budskab, der står i vejen.

Jeg tror en stille og rolig henvendelse til sekretariatet fra et antal holdkaptajner i 1.+ 2. + 3. division er den bedste måde at få ændret noget på. Jeg forstår vist nok godt den "frustration", der gives udtryk for. Men man vinder ingenting ved at smide brænde på bålet, når dét man vel i bund og grund ønsker er at få fundet en mere optimal løsning for Divisionsturneringen.

Jeg har intet med den her sag at gøre, og burde måske slet ikke blande mig (har ikke spillet divisionsbridge i mange år, og lover alle, at jeg aldrig kommer til det igen). Men nu blander jeg mig alligevel - fordi jeg tror alle parter kan se det uhensigtsmæssig i den planlægning, der er foretaget. Det er ikke et spørgsmål om at finde skyldige og syndebukke, det er vel snarere et spørgsmål om få fundet en bedre løsning. OG dét bør ikke være så svært, hvis man ellers har en god konstruktiv dialog om det! 

Svar
 

Hej

 

Jeg forstår til fulde de frustrationer der er angivet i denne tråd.  Det virker bestemt som en ommer og heldigvis ikke for sent at rette op på.

 

Men præcis som i en tidligere tråd, tillader jeg mig at tage stærk afstand fra, at man hænger tidligere medarbejdere i sekretariatet ud med navns nævnelse.  

 

Venlig hilsen og god weekend.

 

Super_G

 

 

Svar
 

Kære HB og Charlotte Fuglsang,

Som fast spiller i 1. Division gennem snart en mennseske-alder, må jeg i lighed med de øvrige indlæg undres over beslutningen om at anvende Ålborg som spillested i 2018/19. Jan Nielsen har i sin tråd spurgt, om der ikke er nogen hold, som har reageret på beslutningen og tillader mig derfor at kopiere vedlagte brev ind i denne tråd:

"Til direktør Charlotte Fuglsang cc hovedbestyrelsen
Vi skriver til dig, da du ifølge DBF's hjemmeside er direktør for DBF, som blandt andet
organiserer turneringsbridge i Danmark.
Vi har netop via mail/link modtaget program for divisionsturneringen og kan med stor
undren og overraskelse konstatere, at spillestederne er ændret drastisk i forhold til
tidligere velfungerende praksis. (Udviklings- og klubkonsulent Louise Flintegaard
Pedersen har pr. mail dd. bekræftet, at der ikke er tale om trykfejl eller lignende). Således
er to weekender i 1. division placeret i Ålborg og en i Odense, selv om der ikke er nogen
hold derfra (kun én spiller i Ålborg), mens der ikke spilles i Aarhus, som er hjemmebane
for 5-6 hold.
Dette vil for de østjyske hold være særdeles upraktisk og betyde betragteligt forøgede
omkostninger til overnatning, transport mm.
Derudover er der også i sportslig forstand tale om en markant ulempe for de østjyske hold,
som får 4 weekender på udebane, mens de københavnske hold får 3 weekender med
hjemmebane.
Vi vil derfor kraftigt anmode dig om at sørge for, at programmet ændres, således at det
såvel økonomisk som sportsligt ligestiller de deltagende hold.
Aarhus 27. september 2018
Med venlig hilsen 
 
holdkaptajner og spillere fra følgende hold i 1. division
Nils Mønsted
Lars Peter Damgaard
Marlene Henneberg
Steen Schou
Niels Henriksen
Pharmaservice

I mine godt 16 år i HB's bestyrelse har vi også foretaget nogle mindre heldige beslutninger - men jeg føler ikke, at de på nogen måde kan måle sig med denne beslutning. Jeg håber inderligt, at HB og Charlotte snarest muligt får rettet op på denne helt utrolig dårlige beslutning. Det kan ikke gå hurtigt nok - inden der er købt ind til madenog bestilt dyre hotelovernatninger mv.

Mange hilsner til jer alle

Knud-Aage Boesgaard

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn