Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Er det her virkeligt rigtigt?

Er det her virkeligt rigtigt?

emailnotifikationer
 
 

Vågnede i morges og kiggede lidt nyheder på forskellige bridgesider. Faldt så over det her, og fik altså et kort anfald af "Det kan sgu ikke være rigtigt"  http://www.eurobridge.org/2018/10/11/2014-european-team-championships-open-series-final-rankings/
 

Jeg synes det er ufatteligt, at et par (Fantoni-Nunes) efter en lang række mere eller mindre finurlige juridiske krumspring har kunnet få sig talt ud af den snydesag de havde. Du kan f.eks. se denne video på Youtube og afgøre om du synes de er de retmæssige ejere af EM titlen i åben række anno 2014. Alle videoklip er fra EM 2014, bl.a. nogle af spillene mod Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=TKe7gLTfaF8
 

Er det virkeligt sandt, at EBL og vel også dermed Danmark hermed skal acceptere, at Monaco er EM-vindere 2014? Jeg er altså forarget (ved godt, at der måske ikke skal så meget til før jeg bliver forarget).

 

Svar

Svar

 
 
 

Hej Jan

 

Nej det ser ud til, at man har sat sig mellem de berømte to stole. Det bliver forhåbentligt heller ikke de medaljer, der kommer til at hænge forrest i Helness-Helgemos trofæskab. Faktisk ville det klæde dem at frasige sig mesterskabet.

 
Men man må jo så også erkende, at det er en ret håbløs opgave set fra EBL's side, med den indviklede jura, besværlig bevisbyrde og trusler om økonomiske søgsmål, som skal afgøres af en civil/"olympisk" ret med begrænset forståelse for problemstillingen.
 
Man kunne gøre som i Tour de France (som ikke gør det konsekvent - fx er Riis stadig listet som vinder i 1996, selvom han har tilstået snyd) og lade listen stå, men sætte en vanærende streg igennem holdets navn. At der så ville blive flere streger end hele bogstaver, er der ikke noget at gøre ved. Man ville i det mindste signalere en ambition om et opgør med fortiden.
 
DK fik officielt en 8. plads, men når alle de brodne kar er punkteret, ligner det en bronzemedalje. Så tillykke til dem og de engelske europamestre.
 
Time to move on.
 
bh
Johan
Svar
 

Selv om det er en smule tragikomisk, må man da sige, at EBL (med hjælp fra diverse forbund) nu har fundet en meget salomonisk løsning.

 

Se: http://www.eurobridge.org/2018/11/13/opatija-2014-open-teams-rankings-update/ 

 

Hjælper det på indignationsbarometeret Jan?

Svar
 

Jeg er faktisk imponeret af, at såvel Monaco som Polen har valgt at meddele, at de ikke ønsker deres medaljer fordi de har brugt "snydepelse" på deres respektive hold.

Jeg er dog naturligvis stadig placeret i den høje ende af barometeret Johan :) :) - det er jo helt ufatteligt, at det skal tage fire et halvt år før dét sker!

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn