Kan slet ikke se hvad problemet er. Selvfølgeligt skal et DM for klubhold være eksklusivt for spillere, der spiller FAST i de pågældende klubber. Og ikke kun er med som passive medlemmer eller som substitutter.
Ellers giver denne turnering ingen mening, og risikerer at blive ligeså ligegyldig som desværre alt for mange andre.
BONUS: vi får en vejledende status over hvilke klubber i Danmark der FAKTUELT er stærkest, ikke over dem som er mest købedygtige.
Så kan man lade Divisionen alene om at lege Fodbold Superliga, med købespillere sågar fra udlandet. Det kan man til nød forstå i fodbold, da der er penge involveret - men i bridge? Hvad vil man med det, udover at udvande begreberne?
Eneste alternativ er at spare Klubhold turneringen væk, p.g.a. manglende værdi for DBF som helhed. Der er i så fald mange andre indsatser som kan tjene DBF bedre. Hermed givet som budgetforslag.
Og nej, jeg har ingen personlige aktier i diskussionen. Jeg kommer næppe nogensinde på et hold i den turnering. Men jeg synes heller ikke det er rimeligt for andre DBF-medlemmer at ofre kontingentpenge på det her, hvis turneringen ikke giver mening.
Det kan ikke være DBF's opgave at bruge ressourcer på legepladser til dem der allerede har en hel forlystelsespark til rådighed. Så må de jo se at melde sig ind i en klub efter eget valg, og bruge tid og penge på at spille der.
I princippet, burde man kun kunne stille op for den klub man er primært medlem af, inklusive evt. substitutter på "klub"holdet.
|