Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Turneringsændringer (midtvejsmøde)

Turneringsændringer (midtvejsmøde)

emailnotifikationer
 
 

Ved sidste midtvejsmøde blev det besluttet at forlænge forsøget med fri tilmelding til DM for senior par samt også at afprøve fri tilmelding til DM for dame par. HB har nu besluttet at gøre dette permanent.


På det kommende midtvejsmøde vil jeg foreslå følgende ændringer fra sæsonen 2019-2020:

  • Nyt DM i Board-a-match (BAM), der afvikles i en weekend i løbet af sæsonen med fri tilmelding. 
  • DM for mix par fjernes fra Bridgefestivalen og afvikles i løbet af sæsonen efter gammel model med 40 deltagende par.
  • DM for mix hold erstatter Mix-par i Bridgefestivalen. Der er fortsat fri tilmelding til mix hold.
  • Fri tilmelding til A-gruppen i Vinoble. De 14 hold med lavest handicap kan dog ikke vælge og deltager obligatorisk i A-gruppen.


Vinoble ændringen kan forhåbenligt indføres allerede fra indeværende sæson. 

 

Jeg ser følgende fordele ved at mix hold og mix par bytter termin:

  • Mix hold vil opleve synergi i forhold til antal tilmeldinger ved at blive afviklet lige før Vinoble open.
  • Bedst med åbne turneringer på festivalen (altså turneringer med fri tilmelding). Hvorfor skulle der ikke kunne blive 75-100 mix hold når der er 200+ vinoble hold?
  • Mix par finalen afvikles i løbet af sæsonen.
  • Mix par har 40 deltagere (som i gamle dage), der alle kvalificerer sig via distrikterne.
  • At mix par afvikles med 40 deltagere i løbet af sæsonen efterkommer et ønske fra mange spillere.

 

Bedste bridgehilsner

Ole Raulund

 

 

Svar

Svar

 
 
 

Gode forslag Ole.

Så bliver der ovenikøbet plads til at flytte finalerne i seniorhold mere permanent til Svendborg i bededagsferien (i stedet for Mix-hold). 

Og med samme "lørdag-aften-fri-hyggekoncept" som for Mix-hold. - Der er jo ikke mange hyggemuligheder i Gladsakses industrikvarterer.

 

Svar
 

Hej Ole.

 

Når du skriver at det er dig der vil foreslå de følgende ændringer, skal man så tage det bogstaveligt at det er dig personligt der foreslår det ?

 

I dine argumenter for hvorfor det er en fordel har du anvendt følgende argument:”

 

”At mix par afvikles med 40 deltagere i løbet af sæsonen efterkommer et ønske fra mange spillere.”

 

Den slags argumenter forstår jeg ikke og jeg mener ikke det kan stå usagt. Hvem er det der har udtrykt det ønske?, og hvor mange drejer det sig om?, er det kun i København du har din ”udsagn”  fra?

Mener du seriøst at danske bridgespillere efterspørger den traditionelle ”Distrikt->Kreds->DM-finale struktur?

 

BAM, lad os prøve det, hvor mange hold skal der deltage i turneringen for at det kan betragtes som en succes?

 

Jesper.

 

Svar
 

Hej Ole

Jeg er på Jesper's hold og synes virkelig at det vil være noget skrammel at flytte mix par væk fra Svendborg. Jeg bryder mig heller ikke om forklaringen "mange spillere" - hvis du har nogle tal der bakker det op, så fint. Handler det ikke mere om, at du mangler plads til mix-hold og gerne vil have det med på programmet i Svendborg ? 

/tom

 

Svar
 

Når jeg skriver: ”At mix par afvikles med 40 deltagere i løbet af sæsonen efterkommer et ønske fra mange spillere.”. Så har jeg fået den opfattelse på følgende vis:

 

- ved at læse rapporten: "Evaluering af afvikling af partuneringerne under Bridgefestivalen 2018", hvor især de medfølgende kommentarer giver mig den opfattelse at mange gerne vil tilbage til den gamle model med 40 par i finalen og kval via distrikterne.

- Distrikt Vestjyllands svar på distriktsforum nævner klart et ønske om dette. Distrikt Vestjylland var det eneste distrikt der svarede så det er jo næsten 100%...

- Min oplevelse af diskussionerne på repræsentantskabs- og midtvejsmøder.

- samtaler med bridgespillere som jeg møder på min vej.

 

Generelt synes jeg at en festival bør have så mange åbne turneringer som muligt, så alle føler sig mest muligt velkomne. At man i sin tid (forøvrigt under stor diskussion) flyttede par finalerne til Festivalen tror jeg (jeg var ikke involveret i beslutningen), var for at sikre et bæredygtigt deltager antal på festivalen. Nu er det faktisk sådan at man kan frygte at mix og åben par, som lukkede turneringer, er en hæmsko for at festivalen vokser yderligere.

Jeg kan ikke helt gennemskue hvad Tom mener med at der mangler plads til Mix-hold, men jeg vil ihvertilfælde gerne have den flyttet til festivalen. Hvis Peter Møller Nielsen så samtidigt mener at det kan løse nogle problemer for senior hold, så er det bare en ekstra gevinst.

 

Bedste bridgehilsner

Ole 

 

Svar
 

Hej Ole

Jeg beklager hvis jeg har antydet at der bages rævekager - det var ikke min mening. Jeg mente blot at det med det nuværende program i Svendborg er næste umuligt at presse et mixhold ind, uden at det kambolerer med eksisterende turneringer.

tom 

Svar
 

Jeg vil tillade mig at skærpe Toms retorik en smule, men tror at han og jeg er enige om at det er umuligt at presse et mixhold ind, uden at det kambolerer med eksisterende turneringer. Hvilket også er derfor at jeg i såfald vil flytte mix par væk fra festivalen. 

 

Således tilgodeser jeg dem, der har givet udtryk for at mixpar bør afvikles i løbet af sæsonen. Samtidigt åbner vi op for at den store turnering fredag til søndag er åben for alle. Når man tænker på hvilken succes Vinoble er, så kan det ikke være helt skidt. Jeg har da en klar forventning om at antal deltagere i mix hold vil stige, når turneringen placeres lige inden at 200+ hold spiller Vinoble.

 

Undrer mig egentligt at Tom, Jesper og jeg kan være uenige om dette. Men måske den regerende mester i mix par (Jesper) og den regerende mester i mix hold (Tom) er ganske tilfredse med det nuværende set-up ;-)

 

/Ole

Svar
 
Hej Ole Jeg tror ikke 2 holdturneringer på festivalen duer Kim nielsen
Svar
 

Hej Ole.

Åben par tilbage til gamle dage med 2*kval og finale.

Hvis du gør det, bliver der plads til to åbne turneringer i festival ugen. Mix hold og par.

 

Jesper.

Svar
 

Hej Kim,

 

Kan du uddybe hvorfor der kun kan være plads til en hold turnering på Festivalen? 

Deltagerne ser ud til at have en klar præference for Vinoble. Synes også jeg kan huske at du ved flere lejligheder har kæmpet for flere holdturneringer generelt.

Eller er det 'bare' en tro?

 

/Ole

Svar
 

Jeg har som sådan ikke nogen mening om udskiftning af mix-par med mix-hold med fri tilmelding.

 

Men ifald man gennemfører en sådan beslutning, så ville jeg anbefale at man "vender op og ned" på bridgefestivallen. Pt. er det sådan at når man ankommer til festivallen, så går tingene igang om fredagen (start for mix-par); og man mærker momemtum allerede lørdag og i løbet af weekenden når begynderfestivallen, juniorerne og diverse bronze og guld/sølv går igang i løbet af weekenden. Og så er vi oppe i fuld skrue mandag-tirsdag, når Vinoble afvikles. Men når vi når til åbent par weekenden, så affolkes festivallen, og til sidst er der kun deltagerne til denne tilbage i sportshallen. 

 

Kunne man tænke sig at et åben turnering som mix-hold ville trække en større del af bredden til sig, og dermed også til de sideliggende turneringer? Lidt ligesom en gade fuld af slagter butikker eller IT etc.? Og således kunne festival stemningen bevares også den sidste weekend. Også for ikke åbent par deltagere? Hvis  åbent par turnering lå i den første weeked, så ville "eliten" følges af bredden, og så kunne vi måske få 10 fulde festival dage?

 

Svar
 

Hej Helle,

 

Jeg er helt enig med dig i at luften ligesom går ud af festivalen når åben par starter. Tænker at det er noget som festival ledelsen gør sig nogle tanker om. Men en åben turnering som trækplaster tror jeg også kunne gøre en forskel.

/Ole

 

Svar
 

Hej

 

Det vil være oplagt med en stor åben holdturnering i den sidste del af festivallen, samtidig med åben par.  Mix mener jeg ikke der bør pilles ved, så længe den er fyldt op med 120 par.

 

Venlig hilsen

 

Super_G

 

 

Svar
 

Jeg støtter forslaget om fri tilmelding til A-gruppen i Vinoble. (Måske skal der være en begrænsning, hvis der kommer over 30 hold. Men det gjorde der jo ikke, dengang der var fri tilmelding). 

Og måske er det også en god ide at "vende rundt"

De andre forslag har jeg ingen mening om.

Svar
 

DM Mix-Hold har med stor succes været afviklet i St. Bededagsferien på Hotel Svendborg. Og Bridgeforbundet har med rette præsenteret turneringen som Danmarks hyggeligste.

Nu er der så kræfter igang for at flytte denne turnering til Bridgefestivalen. Tanken synes opstået ved, at flere så skønnes at deltage. DM Mix par foreslås ud af festivalen og DM Senior Hold til Svendborg St. Bededag i stedet for Mix Hold. Forbedringen synes ikke umiddelbart at være fremherskende!!

Svar
 
Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn