Jeg er enig med Lars Peter!

Dette er en regel, der straffer den fejlende og ikke en regel, der som udgangspunkt skal skadesløsholdelse den ikke-fejlende!

Jeg håber ikke, jeg  nogensinde tilkalder turneringslederen i denne situation, men jeg accepterer, uden vrøvl, at mine modstandere gør! Hvis mine modstandere gør, vil jeg tænke, at det enten skyldes, at de ikke kan overskue situationen, eller de har mere brug for pointene, end jeg har! 

Med venlig hilsen

Søren

Enig med Lard Peter og søren. Reglen er ikke særlig "gentlemandsagtig". (og selv om den er nyrevideret i 2017, harmonerer den ikke særlig godt med forsøgene på at lade uregelmæssigheder få så lidt indflydelse som muligt på en naturlig afvikling af spillet). Derudover er den også upræcis på nogle områder: Hvor går grænsen?

Spilføre er på hånden og siger: Jeg vil gerne have -- Må bordet sige: "Du er på hånden." ?

Spilføre er på hånden og siger: Jeg vil gerne have Klør-  -- Må bordet sige: "Du er på hånden." ?

Spilføre er på hånden og siger: Jeg spiller Klør -  -- Må bordet sige: "Du er på hånden." ?

Spilføre er på bordet og siger: "Så trækker jeg" -- Må bordet sige: "Du er på bordet" ?

Og sikkert mange flere situationer, hvor turneringslederen kommer på en svær opgave.

mvh. hg

Tilfælde 1. Syd er på hånden, men beder om et kort fra bordet. Nogen påpeger fejlen, hvorefter Syd spiller ud fra sin egen hånd. Derefter accepterer Øst udspillet fra bordet.

§ 57C3 siger, at Syds for tidlige tilspil skal stå ved magt, hvis det er lovligt. Men det er jo ikke et tilspil - det er et udspil. Derfor ville jeg dømme, at det ikke skal stå ved magt som et tilspil.

Tilfælde 2. Syd er på hånden, men beder om et kort fra bordet. Nogen påpeger fejlen, hvorefter Syd spiller ud fra sin egen hånd. Derefter spiller Vest til.

Her har Vest implicit krævet, at det forkerte udspil fra bordet tages tilbage, og dermed accepteret Syds udspil fra hånden.

Hans spørger til grænsetilfælde af reglen i § 42B2 om at den blinde må forsøge at forhindre enhver uregelmæssighed. Jeg svarer lige på hver enkelt spørgsmål:

Spilføre er på hånden og siger: Jeg vil gerne have -- Må bordet sige: "Du er på hånden." ?

Ja. Spilfører har endnu ikke spillet noget kort, så den blinde har ret til at forsøge at forhindre uregelmæssigheden.

Spilføre er på hånden og siger: Jeg vil gerne have Klør-  -- Må bordet sige: "Du er på hånden." ?

Ja. Spilfører har endnu ikke spillet noget kort, så den blinde har ret til at forsøge at forhindre uregelmæssigheden, i hvert fald hvis spilfører ikke har tryk på "klør", så det fremgår at der kommer et ord mere, fx "dame". Hvis spilfører har tryk på "klør", så det er tydeligt at spilfører bruger en usædvanlig angivelse af den mindste klør på bordet, er kortet angivet og dermed spillet, og den blindes forsøg på at forhindre udspillet fra gal hånd er nu sket for sent til at lykkes.

Spilføre er på hånden og siger: Jeg spiller Klør -  -- Må bordet sige: "Du er på hånden." ?

Ja. Spilfører har endnu ikke spillet noget kort, så den blinde har ret til at forsøge at forhindre uregelmæssigheden, i hvert fald hvis spilfører ikke har tryk på "klør", så det fremgår at der kommer et ord mere, fx "dame". Hvis spilfører har tryk på "klør", så det er tydeligt at spilfører bruger en usædvanlig angivelse af den mindste klør på bordet, er kortet angivet og dermed spillet, og den blindes forsøg på at forhindre udspillet fra gal hånd er nu sket for sent til at lykkes.

Spilføre er på bordet og siger: "Så trækker jeg" -- Må bordet sige: "Du er på bordet" ?

Ja. Spilfører har endnu ikke spillet noget kort, så den blinde har ret til at forsøge at forhindre enuregelmæssighed. Men det er vel sandsynligt at spilfører godt vidste det, og bare var ved at angive et kort fra bordet ved at sige "så trækker jeg spar es" eller lignende, og i så fald var der egentlig ikke nogen uregelmæssighed at forhindre.

Og sikkert mange flere situationer, hvor turneringslederen kommer på en svær opgave.

Jeg har været turneringsleder på alle niveauer i over 30 år. Jeg synes ikke jeg nogensinde har været på en svær opgave i den slags situationer.

Jeg ser at lobbyen for gentlemanregler i bridge ikke synes om at en modspiller har ret til at acceptere spilførers udspil fra gal hånd. Det er naturligvis i orden at ønske sig at reglerne var anderledes end der er.

Jeg vil godt forsøge at forklare hvordan reglerne er blevet som de er.

I tidernes morgen tror jeg nok at reglen var som følger (jeg har ikke lige en gammel nok version af lovene til at dokumentere det):

Version 1: Når en spiller spiller ud uden for tur, og der bliver gjort opmærksom på fejlen inden nogen har spillet til, tages det forkerte udspil tilbage, og udspillet foretages i stedet fra den hånd der skulle spille ud. Hvis det er en modspillers kort der tages tilbage, bliver kortet til et strafkort. Hvis en modstander har spillet til efter udspillet uden for tur, betragtes udspillet som accepteret, og spillet fortsætter uden yderligere berigtigelse.

Jeg gætter på at lobbyen for gentlemanregler ville kunne acceptere denne urgamle regel. Hvis ikke, hører jeg gerne hvad lobbyen så forestiller sig.

Ofte vil et tilspil til et udspil uden for tur være noget som sker uforvarende, altså uden at tilspilleren har opdaget at der var en uregelmæssighed. Imidlertid kan en snedig lovkyndig spiller der mener at have en fordel af et udspil uden for tur nu "bare" spille til, hvorved fordelen er indkasseret. Man kan med et gentlemanargument hævde at ingen bridgespiller med respekt for sig selv kunne finde på at opføre sig sådan. Men hvis nogen nu faktisk opfører sig sådan, er hverken turneringslederen eller de omgivende gentlemen tilstrækkeligt gode tankelæsere til at afsløre det. Regelmagerne vil derfor (muligvis kun nødtvunget) acceptere at reglen kan bruges på denne måde.

Princip 2 (kendt fra 1975, muligvis tidligere – nu om dage udtrykkeligt formuleret i § 9B1c): Tilkaldelse af turneringslederen bevirker ikke, at en spiller mister nogen rettighed, som denne ellers er berettiget til.

Dette princip i bridgereglerne har det klare formål at undgå at en mindre rutineret spiller bliver mobbet til at afstå fra at bede om at få turneringslederen til at håndtere en uregelmæssighed. Her kunne jeg forestille mig at dele af gentlemanslobbyen foretrækker et spil hvor de fire gentlemen ved bordet selv håndterer situationen, fremfor at turneringslederen skal blandes ind i sagen. Det kan derfor være tænkeligt at dele af lobbyen faktisk ikke hylder dette princip. Men det er i hvert fald en del af lovene, så lad os se hvilke konsekvenser det har.

Version 1 af reglen er nu desværre i modstrid med princip 2. Hvis modstanderen bare spiller til, har han udøvet sin ret til at spille til, og udspillet er accepteret. Men hvis turneringslederen kommer til stede, tages udspillet bare tilbage, og modstanderen har nu mistet sin ret til at acceptere udspillet uden for tur. For at undgå den modstrid, bliver retten til at acceptere udspillet skrevet ind i reglen:

Version 3: Når en spiller spiller ud uden for tur, har en modstander mulighed for at acceptere udspillet. I tilfælde af accept anses udspillet for at være sket i tur, og der spilles videre uden yderligere berigtigelse. Hvis en modstander har spillet til efter udspillet uden for tur, betragtes udspillet som accepteret. Hvis udspillet ikke accepteres, tages det forkerte udspil tilbage, og udspillet foretages i stedet fra den hånd der skulle spille ud. Hvis det er en modspillers kort der tages tilbage, bliver kortet til et strafkort.

Det er så de regler vi har i dag, og som vi har haft i hvert fald siden 1975. Der er ikke meget at tilføje hvis det er en modspiller der har spillet ud uden for tur, da det så bare er op til spilfører at vælge om udspillet skal accepteres. Derimod har det været uklart hvordan proceduren skal være når det er modspillerne der har mulighed for at acceptere udspillet. Den seneste justering af § 55 i 2017 har haft til formål at klarlægge den procedure.

Der er altså en vis logisk konsekvens i den måde reglerne er udformet på. Jeg håber at gentlemanlobbyen vil læse redegørelsen som reel oplysning om hvordan reglerne er blevet som de er.