Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » I Udkantsbridgedanmark spilles ikke hold.

I Udkantsbridgedanmark spilles ikke hold.

emailnotifikationer
 
 
Der spilles kke hold fordi
  • Man møder kun 2 andre par på en aften. Det er usocialt
  • Min og makkers resultat er afhængigt af et andet par
  • Hvorfor skal man  skrive – vi har vel investeret i BrigdeMates
  • Vi kan ikke finde ud af at regnskabsopgørelsen
  • Klubbestyrelsen bestemmer hvem vi skal være på hold med (det er pinligt at vores resultater altid trækker holdet ned)
  • Klubbestyrelsen lader medlemmerne selv danne hold (topspillerne i klubben finder altid sammen og så skal vi andre bare have tæv)
  • Vi er et ulige antal borde (et af de bedre argumenter)

Bridgeudkantsdanmark ligger hverken i Skagen, Gedser, Rønne eller Tønder. Det er spredt geografisk jævnt ud over hele landet.
 

Hvad kan vi, der holder meget af at spille hold, gøre for udbrede holdspillet?



Svar

Svar

 
 
 
Hvis ikke man kan overbevise, de der beslutter den slags for en rigtig holdturnering, så kan man jo i stedet foreslå at man spiller nogle parturneringer som Imps-across eller Butler, da man på den måde har mulighed for (delvist) at tilfredsstille det segment af bridgespillere, som godt kan lide holdturneringer.
Svar
 
I BK HCØ har vi været 28 spillere i nogle sæsoner, og vi har ikke haft synderlige problemer med vore to årlige alle-mod-alle holdturneringer. Det ikke-spillende hold kunne holde fri, eller de to par kunne spille mod hinanden (og deltage i multiholdberegningen). Der var lidt fnidder med BridgeCentral, men det kunne løses. Og de forskellige hold kunne selvfølgelig ønske hvilken aften de ikke behøvede at spille, men ikke alle ønsker kunne opfyldes.

Så hvis det er det bedste argument mod holdturnering, så burde I se at komme igang.

Svar
 
Personligt tror jeg meget det handler om pædagogik - at få introduceret holdturnering og få demonstreret hvorfor dette på mange måder er en mere spændende og mere sportslig retfærdig turneringsform.

Det er efter min egen erfaring typisk blandt de mindre øvede spillere at modstanden mod holdturnering er størst, og også her hvor det er sværest at sammensætte hold på frivillig basis. Det er en stor udfordring for turneringsledelsen at gøre alle glade, hvis folk ikke selv kan finde sammen. Der skal jo helst være en balance både hvad angår styrke og personligheder, så spillerne kan føle sig som et hold.

En løsning kunne være at lave en blandet turnering, hvor de der ikke ønsker at spille hold får lov at spille parturnering i en række for sig. Det er bl.a. prøvet i Horsens BK31 i år og har fungeret fint. Løste i øvrigt også problemet med ulige antal borde.

En anden idé - i introduktionsfasen - kunne være ikke at spille med faste hold, men lave en turnering hvor holdene sammensættes på ny måde hver aften, så alle i en række kommer på hold sammen 1 gang. Rækkerne kan jo bare være på 2 borde. Derved får alle forhåbentligt en succesoplevelse på et tidspunkt.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn