Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » utilstrækkelig bud

utilstrækkelig bud

emailnotifikationer
 
 

Vedr. § 27 utilstrækkelig bud, er det kun MTV der kan acceptere, eller ikke acceptere dette.

Nu har jeg fået at vide, at de andre ved bordet ikke må gøre opmærksom, hvis der er sket et utilstrækkelig bud.

Er dette rigtig?

Svar

Svar

 
 
 

Ja. det er ganske rigtigt kun modstanderen EFTER den fejlende spiller (MTV) der har mulighed for at acceptere det utilstrækkelige bud. Såfremt MTV selv melder, svarer det til at acceptere - hvad enten han var klar over fejlen eller ej.

ENHVER spiller ved bordet må (og bør) gøre opmærksom på en opstået uregelmæssighed. Dog må dummy ikke under spillet være den første der 'råber gevalt'. 

Svar
 

Nej, det mener jeg ikke er rigtigt. I § 9A1 står der, at enhver spiller må gøre opmærksom på en uregelmæssighed under meldeperioden, hvad enten man er i tur eller ej, medmindre lovene direkte forbyder det. Og jeg kan i hvert fald ikke finde nogen steder hvor det står det er forbudt at gøre opmærksom på et utilstrækkeligt bud.

Svar
 

Bare for at undgå misforståelser:

 

Når Jørgen spørger "er dette rigtigt?", altså at de andre ved bordet ikke må gøre opmærksom på det utilstrækkelige bud, er svaret:

 

Nej, det er forkert! Enhver af de andre må gøre opmærksom på fejlen. Det fremgår af § 9A1.

 

Enhver må også tilkalde TL (og bør gøre det jf. § 9B1) for at få udlagt reglerne korrekt, før MTV tager stilling til, om meldingen accepteres. TL skal fortælle om konsekvenserne ved at acceptere eller lade være, før han beder MTV tage stilling (§ 10C1).

Svar
 

Hvad siger reglerne om den situation, hvor den spiller, der har afgivet et utilstrækkeligt bud, "af sig selv" vil rette meldingen, mens MTV overvejer om han vil acceptere det utilstrækkelige bud?
Altså hvis der fx bliver meldt 1hj oven på 1sp, og hvor 1hj-melderen vil rette det til 2hj - må MTV "nægte" dette, for selv at kunne melde fx 2kl?
Mvh. Eddie

Svar
 

MTV mister ikke sin ret til at acceptere det utilstrækkelige bud selv om den fejlende forsøger at rette i utide (se § 27C). Hvis turneringslederen er til stede mens den fejlende forsøger at rette i utide, bør turneringslederen forsøge at forhindre rettelsen (§ 84B, § 84C).

Svar
 

Til Eddie Nielsen:

Det vil være risikabelt for den fejlende spiller selv at rette fejlen, for hvis MTV derefter (hjulpet af TL) accepterer den utilstrækkelige melding, kan den fejlende spiller være på spanden. I det hele taget kan situationen efter en selvrettelse ofte være meget værre end den oprindelige fejl.

Til Niels Aagaard:

Jeg vil godt modificere dit "bør" en smule. Man har ikke pligt til at gøre opmærksom på fejl som ens egen side har begået, jf §9A5 (dog undtaget forkert forklaring).

Svar
 

Langer kun nødigt ud efter den ELLERS velformulerende "bio" alias Niels Aagaard. Men skån mig for vendingen "modstanderen efter den fejlende spiller"...

- thi der er vel to modstandere efter den fejlende - det har der da været i de 54 år, jeg har spillet bridge.

 

mvh hans w- - IKKE pensioneret dansklærer

Svar
 

Akkeja, Hans. Det er muligt du ikke er pensioneret dansklærer; men du har tilsyneladende samme mængde overskydende tid til detaljer, som en del af den slags pensionister der har mistet deres livsindhold (aka jordforbindelse), gebærder sig med.

Formelt har du ret; og måske burde jeg have inkalkuleret protester fra pernittengryne eksistenser fra det iltfattige Vejle-område ved at skrive "modstanderen UMIDDELBART efter den fejlende spiller".
Jeg overvurderede jeres perceptionsevne, for hvilket jeg beder om tilgivelse.

En lille trøst for mig er det dog at alle andre formodentlig ikke har haft kvaler med at forstå mig.
Jeg formidler jo nemlig altid min kommunikation på en ligefrem og letfattelig (for de fleste) facon.

Ikke sandt, brave ven? 

Svar
 

Jamen søde Niels,

det var chok-virkningen ved - helt tilfældigt... - at støde på en mindre uregelmæssighed i din generelt fornemme anvendelse af vores FÆLLES sprog. Læser - også fremover - dine indlæg med lige dele interesse og fornøjelse!

PS: This is no joke...

Svar
 

Jeg er faktisk pensioneret overbarnenumseømhedsfabrikant, så jeg vil ikke undlade at give mit besyv med:

Niels - du kunne have skrevet MTV. Det er standardbetegnelsen (hvilket du udmærket godt ved).

 

Svar
 

Oftest er der 3 modstandere efter. 

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn