Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Prins Henriks Memorial, rækkeinddeling

RE: Prins Henriks Memorial, rækkeinddeling

emailnotifikationer
 
 

I én af de arrangerende klubber har der været 20 tilmeldte par. Dér har man valgt at afholde turneringen i én række. I en anden klub har der været 24 tilmeldte par og dér har man valgt at spille i tre rækker à 8 par. Dette er yderpunkter i de allerede afviklede Prins Henrink Memorial turneringer.

Jo flere rækker der inddeles i - desto flere får andel i guld og sølvpointene, hvilket jeg synes er i god overensstemmelse med konceptet for netop denne turneringsrække.

Det er klart at rækkeinddelingen må afhænge af mulighederne for at få en god afvikling af turneringen, men en turnering med tyve par i én række kan fuldt så vel afvikles i to rækker à 10 par. I begge tilfælde findes femstjernede turneringer.

Så spørgsmålet er om ikke DBf burde have opstillet nogle retningslinjer for rækkeinddeling ved afviklingen af disse turneringer, som jo netop har bredde-bridgen for øje.

Mvh Jens U Kromann

Svar

Svar

 
 
 

Jeg har også deltaget i en Prins Henrik Memerial-turnering. I forløbet fra offentligørelse af invitationen og indtil tilmeldingsperioden udløb, blev turneringsformen ændret, således at man skulle spille i to rækker á 16 par = 32 par - selv om mere end 4 par stod på venteliste, således at man sagtens kunne have afviklet en turnering i tre rækker med 12 par i hver række.

Jeg skrev til klubben, at jeg syntes det var uheldigt, at man ændrede turneringsformen, og at der med 2 rækker á 16 par ville være alt for mange par, der i realiteten ikke havde  noget at spille for, hvorimod tre rækker ville være meget mere rimeligt, men det kunne ikke lade sig gøre.

Jeg er helt enig i, at DBF burde opstille retningslinier for denne turnering, således at den ikke fremover bliver afholdt så forskelligt.

Maja Palmø

Svar
 

Hej Jens
En guldturnering skal bestå af mindst 55 spil (til sølv er det kun mindst 42 spil).
Rækker med 20 par passer godt hertil med 19 runder à 3 spil, ialt 57 spil
Rækker med 8 par passer også godt hertil med 7 runder à 8 spil, ialt 56 spil
Rækker med 10 par passer derimod ikke godt hertil. 9 runder à 6 spil er lige én for lidt. Enten skal man så lave en skævhed så der bliver runder med forskellige antal spil, eller spille 9 runder à 7 spil, ialt 63 spil.

Svar
 

Hej Leif

Jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger. Valget kan komme til at stå mellem at lave en perfekt turnering for 20 par eller en mindre perfekt turnering for 2 gange 10 par. 

Min pointe var at Prins Henrik Memorial bør være en turnering for alle. Det fremgår af DBf's oplæg: "Alle medlemmer i DBf er velkomne (almindeligt medlemskab og k-medlemskab)."  - Altså endda kursister! Det synes jeg ikke det bliver i det nævnte tilfælde med en række på 20 par hvor de to førstepladser - og guldpointene - indtages af to par med handicap under 15, medens resten med parhandicaps op til 46 bliver malkekvæg for topspillerne.

I de meget kortfattede propositioner for disse turneringer står der i øvrigt at de skal oprettes i handicapopdelte rækker, og "gerne så mange rækker som muligt".
 

Svar
 

Det burde IKKE være tilladt at afvikle 4-bords-turneringer, hvis der eksisterer NOGET alternativ. Så hellere købe skrabelodder...

Svar
 

"Det burde IKKE være tilladt at afvikle 4-bords-turneringer, hvis der eksisterer NOGET alternativ. Så hellere købe skrabelodder..."

Kunne simpelthen ikke være mere enig i Hans Werges betragtning.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn