En situation: 

Spilfører er kommet i 1 sans. 

Udspiller sidder med klør konge, damen, bonde, ti og 5
Spiller klør konge ud, og SPILFØRER siger så, til den blinde, som endnu ikke har lagt sine kort op "Du må stikke med esset"

Men den blinde har ikke esset, men 3 små klør. 
Udspillers makker smider klør 2 og spilfører helt lille klør. 

Udspiller tænker, at når spilfører siger sådan, så har spilfører jo heller ikke esset og ergo må makker jo have den, men da der ligger 3 klør på bordet og udspiller har 5, så kan udspiller jo regne ud at makker allerhøjst har 3 stk, så for nu at esset ikke skal blokere, så spilles der en lille klør, som spilfører stikker med en 7'er på bordet, og det stik holder, for det er rent faktisk spilfører der har esset (og 4 klør i alt, men alle ret små, ud over esset" )

Hvis spilfører ikke havde sagt denne vildledende replik, ville udspilller have fortsat med at spille klør dame, bonde osv til spilfører trak esset.   Replikken med fører altså at udspiller ændrer sin måde at spille sine kort på. 

Nu får spilfører et stik på 7'eren og kan beholde esset, som dermed stopper for, at klørerne kan rejses og en kontrakt som sandsynligvis ville være blevet betet, fordi udspiller har en anden indgang også, og makker har også lidt at gøre godt med, vinder med  8 stik. 

HVIS udspiller havde kaldt på en turneringsleder, hvad ville så en dygtig turneringsleder sige til det? 

(udspiller undlod at kalde på turleder, fordi det var sidst på aftenen og ved at makker hader det, og da det ikke ville gøre forskel i den samlede turnering, så fravalgte udspiller det)

MEN hvad siger turneringslovene om den slags?