Hvis I vil spille stærk klør, kommer I nok ikke uden om at købe nogle bøger bare sådan for at komme i gang. De, der spiller stærk klør, er ofte spillere, som er så stærke, at de selv definerer deres eget system. Resultatet er, at der er et virvar af sådanne systemer, men det ville være naturligt at starte med precision club. Bridgeforlaget har en af de nyere bøger på udsalg i form af David Berkowitzes "Precision Today." En anden mulighed er Barry Rigals "Precision in the 90s." Det er også en god ide at kaste et blik på relæpræcision, som blev populært efter at nordmændene vandt VM. Man kan få bogen antikvarisk på norsk eller engelsk. Der er flere par i 1. division, der spiller relæpræcision, men det er gået lidt i glemmebogen, fordi ACBL har forbudt det i almindelige klubber i USA.
Når I så har læst et par bøger, skal I regne med at bruge tid til at meldetræne og til at få en systemaftale på plads.
|