Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Pokalen
 
 

Så er der en indbydelse til pokalturneringen ude i klubberne.

Noget sent måtte nogen - i hvert fald undertegnede - mene. Navnlig set i lyset af den nært forestående tilmeldingsfrist (15. september) samt fristen for afvikling af den første kamp (den 6. oktober 2019).

Nå, men det er jo på den anden side ikke så ekstraordinært, sådan har det jo været de seneste par nedgangsår.

Det der slår mig mest, er følgende bemærkning i indbydelsen:

Opgørene spilles privat, og der er tradition for, at hjemmeholdet byder på
frokost.

For det første har der aldrig været noget krav/tradition om afvikling med frokost. - En eller anden form for kaffebord er da rigeligt. - Dette nyopfundne "krav" om frokost er da med til at skræmme potentielle nye deltagere helt væk.

Men det skal da indrømmes, at det har altid været en udsøgt fornøjelse, når et bornholmsk hold byder på "pauseservering".  - I den modsatte ende mindes vi 3. juledagsmåltidet et sted i whiskybæltet, hvor den eneste faste føde, vi blev tilbudt, var en hoben snebajere. 

Begrebet "privat afvikling" burde måske også have haft en vis "tvist" i form af, at afvikling i bridgehus mv. sandelig også er acceptabelt. 

I det hele taget savner jeg en analyse af, hvorfor tilslutningen til pokalturneringen er faldet så dramatisk de senere år. - Men det er måske en opgave, der overstiger sekretariatets formåen ?

Med venlig hilsen

Peter Møller Nielsen

 

Svar

Svar

 
 
 

Hej Peter

Det er udmærket, at du foreslår, at man forholder sig til vigende tilmelding. Om ordlyden i indbydelsen afholder nogen fra at tilmelde sig, har jeg ingen holdning til. Jeg har derimod en holdning til den nedladende/respektløse tone, der tydeligt toner frem i den sidste sætning i dit indlæg. Det er bare ikke i orden. 

Mvh 

Jesper

Svar
 

Tak for dine bemærkninger Jesper.

Jeg ved godt, at man skal lade være med at blande alt for meget sammen i ét indlæg. - Der sker jo ofte det, at det essentielle mister fokus.

Mht. det nuværende sekretariats formåen, skal jeg da gerne indrømme, at jeg er lidt biased, idet jeg sidste år - efter at have konstateret den ringe tilslutning - udformede et større oplæg til  spørgeskema mht. evt udsendelse til de "frafaldne" holdkaptajner. 

Oplægget faldt åbenbart ikke i gødet jord.

mvh Peter

 

Svar
 

Kære Peter,

Jeg er glad for at du igen stiller hold i pokalen. Måske vi mødes der.

Tilmeldingsadviseringen er som altid i god tid, ja faktisk tidligere end i de seneste mange år, eksempelvis skete det den 28. august i 2018, 11. september i 2017 og den 6. september i 2016. Så at det sker den 15. august, er faktisk ret tidligt. Tak til Erik Wied

Det er jo en ret traditionsbunden turnering i forbundsregi med (stadigt) rigtigt mange hold, om end færre end tidligere. Hvad skyldes dette? Her kan man jo gætte, men det behøver man faktisk ikke. Rigtigt mange har på forskellig vis givet udtryk for at de ikke længere orker de lange afstande, og slet ikke hvis chancen for sejr var alt for lille 😉 Det kan pokalen i sin nuværende form ikke rigtigt gøre noget ved.

I stedet har forbundet søgt at gøre andre turneringer attraktive, ja endda skabt nogle helt nye som har stor succes. Jeg tænker her på seniorhold og mixhold.

Det med frokosten kan jeg sagtens forstå, at du rømmer dig lidt over. For selvom det er god skik at beværte sine gæster, ja så er det selvfølgelig ikke et krav fra forbundets side. Så det laver vi selvfølgelig om i næste års promovering af turneringen.

KH Nis

PS. Husk at ord kan motivere, om det er de rigtige der bruges.

Svar
 

2020 er første gang jeg deltager. Har dog ikke set meget reklame på hjemmesiden eller i Dansk Bridge.

Beskrivelsen af 2019 på hjemmesiden virkede på mig ufuldstændig og indforstået, men mund-til-mund har da også ret. 2020-siden har flere informationer og nu med regler. Tak for det.

Måske man ved lejlighed kunne jazze det lidt op med et enkelt foto eller testimonials fra tilfredse deltagere.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn