Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » En hurtig exit fra Pokalturneringen

En hurtig exit fra Pokalturneringen

emailnotifikationer
 
 

Forleden blev jeg ringet op af en mand der hed Erik. Han ringede fra DBF, og han havde nogle spørgsmål vedr. vore hold til pokalturneringen. "Jeres hold kan ikke hedde Lejre Savværk", sagde han, "kan du ikke kalde det Lejre Bridgeklub, spurgte han. "Vi har spille under navnet Lejre Savværk både i pokalen som i Vinoble, så det vil vi gerne fortsætte med", svarede jeg. "Så skal I have en underskrevet sponsorkontrakt fra firmaet", lød det så. "Der findes ikke noget firma med dette navnn", informerede jeg Erik om, og det navn har vi spillet under de seneste år", prøvede jeg. Så har det også været forbudt de gange I har spillet under det navn", lød det videre fra Erik.

 

Vi blev ikke enige om noget, og jeg sagde til sidst, "er det ikke det letteste for alle parter, hvis vi trækkker holdet, for dette her gider jeg ikke". "Det vil da være ærgerligt", svare Erik så, og efter nogle afsluttende bemærkninger foreslog jeg, at jeg ville spørge de øvrige på holdet, om de havde lyst til at spille.

 

Det havde de ikke, så nu er holdet trukket fra Pokalturneringen.

 

Vi har deltaget i mange år, og vi har stort set kun haft gode oplevelser i denne turnering. Jeg har indtryk af, at det ikke er det store tilløbsstykke med tilmeldingerne til turneringen, og dette kan vel ikke undre, når man udsættes for en opringning fra en der hedder Erik, og som udsætter en for ovenståene. Der er sikkert nogle regler i DBF, der ikke kan bøjes, men så skulle man nok have reageret for nogle år siden.

 

Med venlig hilsen fra Lejre Savværk.

Johan Bayer, Henrik E. Sørensen, Stefffen Yding og Henning Kokborg

Svar

Svar

 
 
 

Jeg er ikke tilhænger af at tillade fantasifulde navne som Lejre Savværk (når nu det ikke er et officielt navn for et sponsorerende firma), Borgmester-Blues, eller hvad man nu kan forestille sig, i en seriøs mesterskabsturnering som Pokalturneringen.

 

Og strengt taget har I vel kun stillet op som Lejre Savværk én gang, nemlig i foregående sæson. Jeg skal beklage, at ingen var vågne nok til at afvise navnet allerede da, så vi havde undgået, at I kunne nå at opbygge en så stor forventning om at kunne bruge navnet igen, at I ikke længere kan acceptere at spille under et neutralt holdnavn som før.

 

Svar
 

Forstår jeg ret? I meldte afbud til en turnering, fordi I ikke måtte hedde noget bøvet? Er I 12 år gamle?

Svar
 

Skudt forbi, Brian - de er mindst 12½...

Svar
 

Hej jacob

Du skriver at du ikke er tilhænger af bruge fantasifulde navne i en seriøs mesterskabsturnering, vinoble under bridgefestivalen der har holdene de mest dejlige fantasifulde navne som rigtig mange spillere hygger sig med,mener du ikke at vinoble er en seriøs holdturnering ? eller er der særlige regler som gør at man må bruge disse navne ??

Dem som spiller vinoble er mere end 12 eller 12½ år og hygger sig med de fantasifulde holdnavne.

Hilsen en på 75 der stadig kan få grinet frem når man læser holdnavnene i vinoble

Ole Randrup

 

Svar
 

Svar til Ole Randrup: De særlige regler om holdnavne i Vinoble Open fremgår af §363A6.

Svar
 

Helt rigtigt - Vinoble Open er først og fremmest en festivalturnering, der har til formål at bringe bridgespillere fra alle ender af landet sammen for at have det sjovt sammen. Det er præcis lige så naturligt at tillade Karl Smarts Knolde-Sparkere stille op under dét navn i Vinoble Open, som det er upassende at lade dem gøre det i Pokalturneringen.

Svar
 

Hej Jens 

Tak for hurtigt  svar og henvisning

Ole R

 

 

Svar
 

@Henning Kokborg

 

 

Hvis I nu alligevel en anden gang stiller op i pokalen eller måske Vinoble i Svendborg - under andet navn end Lejre Savværk. 

Så få lavet 4 T-shirts med tryk på inspireret af den, desvære, afdøde kunstner Prince.

 

"The Team former known as Lejre Savværk."

 

 

Et er at i går offentligt med en handling der er så barnlig...det er helt uforståetligt dumt.

Sidst men ikke mindst håber jeg at DBF napper jeres indskud. som det mindste.

 

 

Jesper.

Svar
 

Jeg er for så vidt enig med de fleste argumenter pro et contra.

Men koger det hele ikke ned til navnebestemmelsen:

Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger på holdnavnene (§ 303D er ikke i kraft). Den turneringsansvarlige kan dog forbyde ethvert holdnavn, som den turneringsansvarlige anser for upassende.

Hvorvidt Lejre Savværk er et upassende navn, synes jeg nok kan diskuteres.- Hvad forresten med "Lejre Catering" ? - Det navn kan jeg i hvert fald lægge hovedet på blokken på vil passse til "Kokkens" kulinariske frembringelser til besøgende hold. - Hvad er mon forskellen ? De lyder jo begge som et firmanavn.

"Luderkalene fra Lejre" ville jeg derimod selv have dømt ude som upassende.

Mon ikke d'herrer er gået lidt galt af hinanden. Erik har troet, at det var et reelt firma og så er sagen derefter kørt af sporet.

Jeg vil da i hver fald håbe, at vores eget hold stadig kan hedde "Peter og ulvene" uden at skulle fremvise en sponsorkontrakt indgået med mr. Belli.

mvh Peter

.

Svar
 

Jeg tror du har misforstået reglerne, Peter.

Både "Lejre Savværk" og "Peter og Ulvene" kan bruges som holdnavne i Vinoble Open. Ingen af dem kan bruges som holdnavne i andre forbundsholdturneringer. Det er ikke Vinoble Open der har givet anledning til denne tråd, men derimod Pokalturneringen, hvor det er imod reglerne at give holdene sådanne navne.

Svar
 

Hej Jens,

Nu har jeg set lyset. Reglernes § 303 D siger følgende om navngivning af hold:

Holdnavne [2011]
 
  Medmindre andet er oplyst for den enkelte turnering, skal et holds navn opfylde en af følgende betingelser:
 
  1. Hvis holdkaptajnen er en af holdets spillere, kan holdkaptajnens navn bruges som holdets navn.
 
  2. Hvis holdkaptajnen ikke er en af holdets spillere, kan holdets navn angives som »Team« fulgt af holdkaptajnens navn.
 
  3. Hvis holdet har et sponsorat, der opfylder betingelserne i § 302, gælder følgende:
 
    a. Hvis holdets sponsor er en klub, kan klubbens navn bruges som holdets navn. Hvis klubben sponsorerer flere hold i samme turnering, nummereres disse hold fortløbende fra 1.
 
    b. I øvrige tilfælde kan holdets navn angives som »Team« fulgt af sponsorens navn.
 
  4.

Hvis samtlige holdets tilmeldte spillere er medlemmer af samme klub, kan klubbens navn bruges som holdets navn i overensstemmelse med § 303D3a, selvom klubben ikke sponsorerer holdet. [2012]

 

Vi havde været denne debat foruden, hvis nogen "koldt og lokumsklart" havde henvist til disse regler.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn