Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Handicaprækkefølge

Handicaprækkefølge

emailnotifikationer
 
 
Før en turnering søndag og mandag havde jeg et handicap på 20,97.
Til turneringen søndag har jeg så et input-handicap på 20,97, som bliver ændret med +0,04 og -0,94.

Til turneringen om mandagen har jeg igen et handicap-input på 20,97!

Måske er det forklaret før, men skal det bare være sådan?

Venlig hilsen

Ib

Svar

Svar

 
 
 
Hej Ib

Indrømmet - det ser mystisk ud.

Turneringers indbyrdes rangering i handicap systemet foretages efter det tidspunkt de første gang indsendes til DBf's centrale database.

Vi rangerer ikke på nogen måde (som mange ellers måske umiddelbart ville forvente) efter den turneringsdato som er valgt i BridgeCentral.

Vores problem er, at der næsten ikke er nogen restriktioner på hvor urealistiske turneringsdatoer man kan vælge når man opretter en turnering i BridgeCentral.

Enhver klub kan i dag afvikle en turnering med spilledato 24/12/2065 eller spilledato 1/1/1945 - vi vil få problemer med at bruge disse fiktive datoer til noget som helst.

Vi kan heller ikke bruge timestamp fra den PC som kører BridgeCentral til noget som helst. Folk kan skrue på uret på deres PC - tro mig, det er der enkelte pilfingre som har gjort ved et uheld.

Det eneste vi kan bruge til at rangere turneringerne indbyrdes er timestamp på den DBf server som første gang modtager posteringer fra en turnering. Dette timestamp kan vi 100% stole på.

Derfor: Systemet er bedøvende ligeglad med hvilken spilledato som er angivet i BridgeCentral og hvornår turneringen rent faktisk er spillet.

Den indbyrdes rangering af turneringerne foregår udelukkende ud fra det tidspunkt hvor turneringen første gang afleveres i DBf's centrale database.

Det problem du har set skyldes handicap-systemets opfattelse af rækkefølgen på disse 3 turneringer:

Senior par (indledende) (posteret tirsdag kl.9:41)
Senior par (finale)  (posteret tirsdag kl 9:41)
Juleturnering (posteret mandag kl. 23.01)

Problemet er, at Senior par er spillet lørdag/søndag, men først indsendt til DBf's centrale database tirsdag morgen.

Hvorfor det forholder sig sådan kan jeg ikke lige gennemskue, men jeg skal kigge på det (for det er i bund og grund den fejl som er årsag til de problemer du har set)

Hvorom alting er:

Handicap-systemet anser fejlagtigt senior par som værende afviklet efter juleturneringen. Derfor ser tingene meget underlige ud hvis man sammenligner starthandicap for de 3 turneringer på BridgeCentrals hjemmesider med din personlige side på http://medlemmer.bridge.dk/LookUpHAC.php?DBFNr=2108

Jeg skal (sent i aften når resten af BridgeDanmark sover) flytte afviklingstidspunkt for Senior Par til det korrekte tidspunkt lørdag/søndag og genberegne alle afhængige turneringer.

Så falder tingene på plads.



m.v.h Lars
Svar
 
Hej Lars

Jeg tænkte nok, at det havde med indberetningstidspunktet at gøre. Men er det ikke stadig underligt, at handicap-input er det samme?
Autput fra den først indberettede bør vel altid være input til den næste.

Mvh.    Ib

Svar
 

Svar
 
Hej Ib

Det er, som du siger. Sluthandicap fra en turnering er begyndelseshandicap i den næste turnering. Når du ser noget andet på startlisterne, så skyldes det, at startlisterne henter handicap i det øjeblik, de bliver dannet. Startlisterne opdateres ikke automatisk med nye handicap, når der sker efterfølgende handicapændringer inden turneringens start.

Mvh
Flemming Bøgh-Sørensen

Svar
 

Thumbs up for Lars, der altid forklarer det grundigt.
Handicappet bliver jo netop ændret til det aktuelle når turneringen beregnes, da startlisten så opdateres.

Så strathandicappet inden de aktuelle turneringer vil være det der er gældende, når turneringen opdateres.

Jeg står personligt med handicap på 9,78 til turneringen på onsdag, selvom mit gældende handicap er 9,42

mvh. Thomas
Svar
 

Jeg ved slet ikke hvad vi skal bruge handicap til? Det kan kun bruges inden for egen klub, og der ved alle hvor de hører hjemme.

Hvis man spiller med en makker der har holdt pause lige inden det startede, har vedkommende et højt handicap.Han trækker nu sin makker ned i handicap. Det vil sige at handicappet kun passer når det er den makker man spiller med. Og da der er stor forskel på styrken i de forskellige klubber, vil handicappet heller ikke passe i forhold til andre spillere i andre klubber. Jeg mener at det skal slettes, da det er mere til skade end gavn.

 

Gert

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn