Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Skal der være retfærdighed til?

Skal der være retfærdighed til?

emailnotifikationer
 
 

Jeg har et par gange været deltager i en Guld/sølvpoint turnering ( barometerturnering, så alle spiller samme kort samtidigt), afviklet med en turneringsform, hvor man, hvis man starter ved det højeste bordnummer siddende Ø/V, vandrer nedad stadig siddende Ø/V, når man har nået bord 1 og siddet Ø/V, vandrer man så opad, nu siddende N/S. Min tanke har været at det da ikke var i orden, idet mine nabopar langt de fleste gange ville sidde på samme led som os, og tilsvarende ville der være andre par, der næsten aldrig sad på samme led som os

Sidst oplevede jeg det i en Guldpointturnering, hvor A – rækken var med 14 par, for at nå op over 55 spil, havde man så sat en ekstra runde ind, hvor man mødte et par for anden gang. . Aktuelt var der et par, som vi mødte to gange, af de resterende 12 runder, sad vi på samme led 2 gange, og på modsat 10 gange.

Lettere irriteret, gik min makker i gang med at indtaste turneringen i bridgecentralen, den fortalte at skævheden var over 1, hvilket betegnes som en turnering, hvor man lige så godt kunne have trukket lod om præmierne.

Stilles der slet ingen krav til balancen i de turneringer, som klubberne får tilladelse til at arrangere?

Hilsen Thordis Skjernaa

Svar

Svar

 
 
 

Hej Thordis

 

DBf kan dårligt tillade sig at stille krav til balancen før der er nok af skifteplaner med god balance at vælge imellem i enten BridgeCentral (BC3) eller et let-at-finde sted uden for.  BC3 er ikke født med nogen skifteplan med 14 runder for 14 par.  Så forståeligt nok hvis de selv har lavet en ved at udvide den 13 runders uendelige Howell med en 14. runde lig 1. runde.  Det giver umiddelbart elendig balance, skævhed over 1 ja (s=1,09).

 

Hvis de havde været virkelig gode/heldige til at søge på nettet, kunne de måske have fundet min optimerede udgave med 4-stjernet balance (s=0,198) i dette debatindlæg fra 2017 (skifteplanen soelv-aller-bedste/lcd/Festival_Soelv_7_borde_14r.lcd begravet i .7z-fil inde i zip-filen; i øvrigt siden hen udgået fra samlingen af forslag til bronze+sølv til festival, erstattet af 15-rundere med enten 1 fastsidder (s=0,17) eller 3 fastsiddere (s=0,20), kun sendt i mail til udvalgte DBf-folk okt. 2018).

 

Dit eksempel er lidt uheldigt.  Det par man møder to gange, skal man netop gerne sidde på modsat led af en ganske stor del af de resterende runder.  Det kompenserer for det dobbelte møde.  10 af 12 gange er rigtignok i overkanten, men faktisk tæt på.  Bedst mulige ville være 9 af de 12 resterende runder.  I den optimerede udgave med s=0,198 sidder man på modsat led i enten 10 eller 8 af de 12 resterende runder mod dem man møder dobbelt.  Dem man kun møder 1 gang, sidder man til gengæld på samme/modsat led af i de ideelle 6-7 af de 13 andre runder i langt de fleste tilfælde.  På den måde kan balancen på hængende hår altså blive 4-stjernet.  Vandringen er som i den uendelige Howell med sidste runde lig første, blot med uregelmæssige (optimerede) NS/ØV-drejninger fra møde til møde ud over det hele.

 

Hilsen Ulrik Dickow

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn