Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Om Klubsølv

Om Klubsølv

emailnotifikationer
 
 

Jeg har fået følgende henvendelse fra en god ven, og jeg søger hjælp til svar:

Hej Ib


Vi har spillet klubsølv, altså spil tilsendt fra Dbf og spillet over hele landet.
Vi var meget overraskede over kortfordelingerne, i 7 af 26 spil var der en hånd med renonce i en farve, i ét af spillene var der endda en renoncefarve på 3 af hænderne.
Hvor lille er sandsynligheden for, at kortfordelingerne er resultatet af tilfældig kortfordeling? Eller er der større sandsynlighed for, at DBf fifler med fordelingerne?
Hvis det sidste er tilfældet, synes jeg, det er usmart, så skal man jo til at have en forventningsparameter ind om drillerierne fra DBf.

Jeg går ud fra, at du kan finde kortfordelingerne, ellers er de på Koldinghus 4. November, aftenturneringen, under Kolding Bridge Center.

 

Svar

Svar

 
 
 

Det er mig der har genereret de 10 sæt fordelinger til Klubsølv. Det er sket med mit program Shufflix, som man selv kan afprøve her. Jeg lover at jeg ikke selv har manipuleret med fordelingerne, og jeg har ved et par stikprøver konstateret at de fordelinger der blev brugt i Koldinghus 4. november, er de samme som dem jeg har genereret til brug mandag aften.

Sandsynligheden for at en tilfældigt givet mappe indeholder én eller flere renoncer, er godt 18%. Jeg kan ikke tilbyde et mere eksakt tal, for det er forbløffende kompliceret at udregne tallet rent kombinatorisk. I stedet har jeg benyttet en optælling fra en million tilfældigt givne hænder, som jeg har liggende på min computer til brug for netop den slags analyser. Der var 183.548 spil ud af 999.972 spil i alt hvori der forekom mindst én renonce på mindst én af de fire hænder.

Middelværdien for antallet af spil af den slags ud af 26 tilfældigt valgte, er dermed knap 5. Sandsynligheden for netop 7 af den slags spil udregnes ved hjælp af binomialfordelingen til ca. 10%. Sandsynligheden for 7 eller flere af den slags spil udregnes tilsvarende til ca. 19%.

Umiddelbart vil jeg sige at antallet af spil med mindst én renonce i de udvalgte 26 spil er lidt højere end middelværdien, men slet ikke højt nok til at indikere at der i øvrigt skulle være sket noget statistisk forkert i forbindelse med kortgivningen.

Svar
 

Hej Ib

 

Svaret på din vens spørgsmål er, at kortfordelingen er tilfældig.

 

På 26 spil skal man (vist nok) forvente 1,33 spil med renonce. Så 7 spil er ualmindelig sjældent forekommende. Men der er så mange forskellige ualmindeligheder, at man ofte støder på et eller andet, som er usandsynligt. 

 

Jeg har for nylig haft 7-farve tre gange samme aften (ca. 0,2% sandsynlighed) og en hånd med en 7'er som det højeste kort, hvilket sker sjældnere end en af en kvart million spil.

 

Hilsen Morten, DBf

 

 

 

Svar
 

Mortens forventning (1,33 hænder) er rigtig nok når det gælder én konkret hånd (fx Østs). Sandsynligheden for at en tilfældig hånd indeholder (mindst) en renonce, er 5,12%. Men den oprindelige henvendelse handler om antallet af spil med (mindst) en renonce på (mindst) en af de fire hænder. Den sandsynlighed meget højere: Hvis renoncer optrådte uafhængigt af hinanden i samme spil, ville den være 1-(1-0,0512)^4, hvilket er 18,9 %, men den er i praksis lidt lavere fordi en renonce på én hånd gør det lidt mere sandsynligt at der også er en renonce på en anden hånd.

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 

Mange tak for svar. Jeg sender link til denne side til min  ven.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn