Det afhænger meget af tonefaldet. Hvis spilfører har sagt "jeg vil gerne have hjerter" med et tonefald der antyder at udsagnet er slut, er den mindste hjerter (som her er den eneste hjerter) spillet. Men hvis tonefaldet antyder at der kommer mere (givetvis "seks"), er hjerter 6 ikke spillet. Og hvis spilfører siger "jeg vil gerne have hjerter ... bonde", er der ikke spillet noget kort.

Hej Karin. Det er kun de meget få spillere der ikke vil godkende den ændring. Noget helt andet er hvis man tager en forkert melding op af boksen. Her er det som i skak, rørt brik. Venlig hilsen Super_G

Hej Karin. Det er kun de meget få spillere der ikke vil godkende den ændring. Noget helt andet er hvis man tager en forkert melding op af boksen. Her er det som i skak, rørt brik. Venlig hilsen Super_G

For god ordens skyld: Mit indlæg ar forankret i § 45C4a, som lyder:

 

Et kort er spillet, hvis en spiller nævner eller på anden måde angiver det som det kort, spilleren har i sinde at spille (se dog § 47 (tilbagetagelse af et spillet kort)).
 

Min fortolkning går på at man skal være færdig med at nævne kortet før det kan regnes for spillet. Indtil man er færdig med at nævne det, er det ikke spillet, og man kan derfor stadig nå at fortryde det valg der ligger til grund for det man er ved at sige.

 

Den tilsvarende regel for afgivelse af meldinger er at det er for sent at fortryde en melding når man har taget det tilhørende meldingskort ud af kassen (andre regler bag skærme).

 

Lige et par opklaringer.

**Reglerne for afgivet melding er ikke som reglerne for skak med 'rørt brik er spillet' - som det antydes af både Sune og Leif Madsen.
Man kan sagtens have rørt og sågar løftet op i et meldingskort, uden at meldingen anses for afgivet.
En melding er afgivet, når et meldingskort er løftet fri fra meldeboksen - (i den hensigt at afgive en melding).
Ved spil med skærme (og generelt i USA) skal meldingskortet oven i købet ligge på bordet, før der er afgivet en melding.
Dette er, IMO, langt fra en regel om 'rørt brik' eller 'rørt kort' 

**Når TL vurderer om et kort formelt er spillet fra bordet, er spillerens hensigt sådan set ligegyldig. 
Det drejer sig om hvad spilfører har sagt, ikke om hvad han havde i tankerne.
Spilførers hensigt kan så i nogle tilfælde føre til, at det spillede kort må ændres. Men det er en anden sag.
Joys oprindelige spørgsmål gik på, hvornår et kort er spillet. 

..


 

Hej igen. Reglerne er jo klare. Jeg prøvede blot, lidt klodset måske, at fortælle om hvordan de er blevet udmøntet er de klubber jeg har spillet i. Her er en fortalelse godkendt rettet, blot det ikke er efter en længere pause, mens bordet ryster på hovedet og måske endda spørger til rigtigheden. Derimod er reglen om slip of mind/slip of hand fortolket skarpere omkring meldinger. Om det er god skik, skal jeg ikke kunne sige, men finder det selv rimeligt. Venlig hilsen Sune

Hvis spilfører virkelig ved en fortalelse har bedt om et forkert kort fra bordet, er der ikke noget krav om at rettelsen skal ske "med det samme". Kortet kan rettes helt frem til spilfører spiller det næste kort fra sin hånd eller fra bordet.

 

Fortalelser er vistnok sjældne i praksis i forhold til hyppigheden af koncentrationssvigt. Skulle en fortalelse opstå, kan den således godt rettes efter både en længere pause, mens bordet ryster på hovedet og måske endda spørger til rigtigheden.

Det er karakteristisk for begge situationer, både gribefejl og 'udtalefejl', at når de optræder, er de sjældent et 'ægte problem'.
Spillerne ved godt om en forkert melding eller forkert spillet kort skyldes dårlig motorik/taleevner eller en sen beslutningsændring. 
Det er - vi har alle været der - stort set altid helt klart på spillerens attitude, om noget er en funktionsfejl eller en koncentrationsbrist

TL's reelle problem kan være at provokere sandheden ud af spillerne. Men det adskiller sig ikke fra så mange andre tilkald.

Når emnet ofte debatteres er det især fordi, de konkrete grænsedragninger er så svære at printe ned på et stykke papir.
Teknokraterne vil så gerne have en præcis formulering nedfældet i lovteksten; men det er næsten umuligt at beskrive fornemmelser og følelser - også selv om de i situationen næsten altid er klare og entydige.

Den teoretiske diskussion kan være kompliceret. Den praktiske løsning af konkrete sager er næsten altid ganske enkel.
Gudskelov.
..

@ Leif J. Madsen

Når Sune skriver/postulerer: "Det er kun meget få spillere der ikke vil godkende den ændring.", så tror jeg han hentyder til hvordan det vil foregå i "mange" klubber på en alm. klubaften.
Jeg er sikker på at en del kan berette om at det "aldrig" kunne forekomme i deres klub, fordi man har en fælles forståelse om at efterleve lovene 100% - og at det er i orden at gøre det. Fred være med det og dem.

Jeg spiller i en klub, hvor man (også) går ret meget op i at lovene skal efterleves, men alligevel lader "man" små fodfejl passere.
For et par uger siden lagde spilfører ned for 11stik i 5kl - uden at angive spilleplan. Problemet var, at jeg var inde, makker havde en renonce og en mellemstor trumf. Spilfører var også renonce i den farve og havde 3 trumfer, der var større end makkers, men også én, der var mindre.
Selv med mit begrænsede kendskab til lovene, så er ret sikker på at et evt. TL-tilkald ville føre til at spilfører blev dømt til "sløset, men ikke fornuftstridigt" at trumfe med den lille trumf - altså én bet.
Men som min makker sagde efter spillet: "Vi vil ikke tjene point på den måde" - vi var enige om at spilfører ville have trumfe højt, så vi noterede 11 stik.

Mvh. Eddie

Du er simpelthen en venlig og rar mand, Eddie. Det er jeres fulde ret som modspillere at acceptere spilførers krav om 11 stik, hvis I har det bedst med det.

 

Du har sikkert ret i at TU-leder vil dømme sådan som du antager. Turneringslovene og deres udøvelse er imidlertid ikke for at genere spillerne, men for at ramme det mest bedst mulige resultat ud fra de omstændigheder, der har forårsaget TU-lederens komme.

 

Når TU-leder formentlig vil overføre et stik til jer i den beskrevne situation, er det jo fordi, det nok er muligt, men netop ikke er overvejende sandsynligt, at spilfører trumfer højt, hvis du spiller ud i spilførers og makkers fælles renonce. Når han lægger ned for rest uden bemærkninger, er det mest sandsynligt, at han har overset at der er en trumf ude. Så er alle hans trumfer "store", og så er det helt naturligt "bare" at gribe efter den laveste. Selvom spilfører tilfældigvis trumfer med en halvstor, men altså har overset den udesiddende trumf, er det ikke naturligt at tage en "æresrunde", så din makker får måske på sin trumf lidt senere, hvis spillet var fortsat.

 

Hvem af os har ikke oplevet at have talt trumferne forkert?

 

Var spillet fortsat, var der en ganske pæn chance for, at I ad naturlig vej havde sat kontrakten.

 

Der skal så uendeligt lidt til. Spilfører kunne f.eks. have sagt så lidt som: Der er en trumf ude, men jeg får rest.

Til Eddie:

Når man er flink ved modstanderne, glemmer man måske resten af feltet? Lad os sætte at spilfører havde glemt den udesiddende trumf. Han får i så fald en kontrakt foræret som han ikke selv kunne spille hjem. Derved får han et bedre resultat end alle dem af samme spillestyrke der også havde glemt den udesiddende trumf, men som spiller kontrakten færdig.

Skal man belønnes for at kræve med en ufuldstændig forklaring?

Hvis jeg var blevet tilkaldt, havde jeg overført et stik til modspillerne.