|
|
Debatforum
Forum » Debat » Hvad spiller du ud (TL-rundspørge)
Parturnering, handicapgennemsnit 26, alene uden for zonen, makker melder først:
1ut - (dbl) - 2hj - (2sp)
pas - (2ut) - alle pas
1ut viser 12-14, doblingen er 15+, 2hj viser mindst 5-farve og 0-ca. 9 point (ikke stærk nok til at styrkeredoble).
Du sidder med D2, T9875, B8654, 8
Du spiller med attitudeudspil. Hvilke udspil overvejer du, og hvad vælger du?
|
Jens Brix Christiansen
Publiceret den 28-11-2019, 20:22
|
Svar
Jeg har over handicap 26.
Jeg overvejer alle farver (af princip), men vælger klart klør 8. Singleton-udspil har høj prioritet hos mig.
|
Bertel Lund Hansen
Publiceret den 28-11-2019, 21:13
|
Singleton-udspil i umeldt farve har ikke så høj prioritet hos mig, når kontrakten er 2ut.
Jeg vælger en safe hj10, da jeg skal være lidt heldig for at kunne udnytte ruderfarven, men jeg overvejer bestemt ruder (i så fald den mindste - ingen grund til at opfordre til et hjerterskift). Byt rundt på de røde farver, og det er et åbenlyst ruderudspil.
Sparudspil kan være rigtigt, men er alt for vildt, og jeg overvejer det kun meget flygtigt.
(P.S. TL-rundspørger, hvor man får lov at høre spørgsmålet, før man beslutter, om man vil være med, er temmelig biased.)
|
Jacob Duschek
Publiceret den 28-11-2019, 22:58
|
Hjerter ti
|
Kim Nørgaard Nielsen
Publiceret den 29-11-2019, 22:40
|
|
Thomas Berg
Publiceret den 30-11-2019, 10:55
|
|
Peter Rahbek Kraunsøe
Publiceret den 30-11-2019, 13:47
|
hj T (hc 24) (ruderudspil lokker, meeen ...)
hj T (hc 16) (par - jeg vælger det sikre!)
HPØ 34, Kbh
|
Asger Paaske
Publiceret den 01-12-2019, 02:15
|
Uanset om makker har været i boksen eller ej vælger jeg hj 10. - Spilfører kender dermed hjerterhonnørernes placering - men spar dames plads kan være et problem for ham. Lad ham selv løse det problem. - Skulle jeg komme ind på spar dame, er der forhåbentligt en ny chance for ruderudspil.
PS. Hvorfor meldte jeg ikke 5-farven i ruder i stedet for den i hjerter ?
|
Peter Møller Nielsen
Publiceret den 01-12-2019, 08:20
|
Et svært valg. I hold ville jeg nok invitere i ruder, men i en rimelig god parturnering vælge det sikre: hj 10. Handicap 26 trækker i retning af ruder ud.
|
Troels Bjerre
Publiceret den 01-12-2019, 09:17
|
Turneringslederen blev aldrig involveret. Sansåbneren tænkte i 20 sekunder inden sin afsluttende pas. Udspilleren vurderede at pausen skyldtes en overvejelse om at konkurrere i 3hj, og at det antydede at hjerter ville være et godt udspil. Udspilleren valgte derfor ruderudspil.
Det er klart at hjerterudspil kun er ulovligt hvis der er et logisk alternativ til hjerterudspil. Det ser ud til (trods den bias som Jacob så smukt gør opmærksom på) at ruderudspil er et logisk alternativ.
|
Jens Brix Christiansen
Publiceret den 01-12-2019, 14:41
|
Ruder. Ru B kan evt. være en indkomst i farven, mens det kræver en del mere, før hjerter T er det. Desuden har makker ikke meldt 3hj alene uz, og fjenden har aktivt taget stilling til hjerterhold. Med to langfarver handler det ikke om at spille "sikkert" ud, men om hvilken der evt. kan køre.
|
Michael Askgaard
Publiceret den 02-12-2019, 16:38
|
Ruder ud, makker har ikke støttet hjerter - måske har han noget i ruder. Størrelsen på kortet afhænger af aftalerne.
|
John Vermehren Norris
Publiceret den 04-12-2019, 23:23
|
Hmm, hvis jeg så 1 nt åbner tøve, så ville jeg nok nærmere tænke, at 1 nt åbner overvejede at doble. Så hvorfor mener du, at det nødvendigvis er sådan at nt åbner overvejer 3 hjerter?
Jeg ville også smide hj. 10 ud, blot fordi den er fra en 5 farve og jeg synes de andre udspil er for akavede.
|
Karin Joy Wolff
Publiceret den 05-12-2019, 00:35
|
Sansåbneren har vist 12-14 jævne, og makker kan have ned til 0. Det er svært at se hvordan det pludselig skulle kunne blive til en dobling af 2ut. Sansåbneren har en automatisk pas medmindre han overvejer at konkurrere, og det ville man kun overveje hvis man har fundet et godt fit, som så må være i hjerter.
|
Jens Brix Christiansen
Publiceret den 05-12-2019, 13:31
|
Log ind for at skrive...
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|