Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Månedens opgaver på denne hjemmeside

RE: Månedens opgaver på denne hjemmeside

emailnotifikationer
 
 

Kære alle læsere gennem tiden af Månedens opgaver

 

Lidt før årtusindeskiftet blev jeg spurgt om jeg ville lave opgaver til DBFs hjemmeside i tre kategorier: Opgaver for klubspillere, turneringsspillere og eksperter. Siden da har jeg lavet en opgave i hver kategori hver måned, fundet de rigtige løsninger, og udpeget vindere af præmierne.

 

Her, godt 20 år efter, er det besluttet at lægge opgaverne på hylden.

 

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at sige tak til de mange besøgende på opgavesiderne - læserne, løserne og naturligvis til alle indsenderne for gode og inspirerede besvarelser.

 

Hvis den nuværende besøgsstatistik kan føres tilbage, har der været op mod 70-75.000 besøgende på opgavesiderne gennem årene og over 10.000 indsendte besvarelser.

 

Jeg har hygget mig meget med at lave opgaverne, og jeg har ofte haft gode mailudvekslinger og samtaler med opgaveløserne om opgaverne, løsningerne – og så meget andet, såmænd 😊

 

Tak til alle for at være med på spøgen, for at læse og løse opgaverne. Jeg har nydt kontakten til jer alle gennem årene.

 

Glædelig jul og godt nytår, Jens Kofoed

Svar

Svar

 
 
 
Hej Jens. Takker for opgaverne. Jeg er en af dem, som har besøgt siden jævnligt, har også indsendt en del løsninger. Men ofte har jeg været for sent ude, eller ikke nået den gang. Ligesom det allersidste sæt nåede det ikke. P. S. Ekspert nøden i denne måned en af de sværeste jeg har mødt. Mvh. Søren Justesen
Svar
 

Hej Jens,

Tak for opgaver igennem årene, har nydt at knokle med at finde et andet svar end det rigtige :-)

Jeg vil savne dine opgaver i fremtiden. 

Mvh samt god jul og godt nytår

Henrik Kragelund Madsen

 

Svar
 

Hej Jens

Det var da en kedelig nyhed. Er det dig, der ikke ønsker at fortsætte, eller er det en beslutning, andre har truffet? Jeg har selv sat stor pris på netop denne del af bridge.dk, også selvom jeg aldrig har indsendt mine svar. Det er i min optik mærkeligt, at bridge.dk fremover vil være helt støvsuget for det, det hele drejer sig om, nemlig bridgespil. Hvis det er dig, der helt forståeligt gerne vil trække dig efter alle de år, er der måske en anden dygtig ildsjæl, der kunne tage over.

Bh. Susan Hjorslev Lund

Svar
 
Kære Susan Læg mærke til, at Jens skriver: "Det er besluttet..." Så det er nok ikke Jens's beslutning. Også jeg har haft fornøjelse af opgaverne i tidens løb. Tusind tak, Jens. Vh Christian Sibbesen
Svar
 

Det var da en trist nyhed. Jeg har haft stor glæde af opgaverne. Tak for det

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn