Pro/Am, Skolebridge og hvad så?

Har netop deltaget i weekendens Pro/Am arrangement til fordel for Skolebridge, hvilket, som jeg ser det, var et fantastisk arrangement uden pletter. Der kom en del midler ind, som utrættelige Morten Bilde med sit frivillige arbejde kan bruge til at drive skolebridgen videre og få gjort opmærksom på bridgen generelt. Forhåbentlig smitter det også af på forældre og bedsteforældre.

Morten har til dato fået skolebridgen implementeret på flere end 200 folkeskoler, hvilket er et imponerende stykke arbejde og en nødvendighed, hvis dette fantastiske spil ikke langsomt men sikkert uddør. I mine generation, fra midten af tresserne, opvoksede man med kortspil som en naturlig del af familielivet i hjemmet. Sådan er det desværre ikke længere, så arbejdet for og med skolebridgen er en nødvendighed, hvis mængden af bridgespillere ikke er blevet halveret indenfor de næste 10-15 år.

Alle de unge som Skolebridgen får gjort interesseret, er jeg bange for, blot bliver en døgnflue, hvis de ikke har et sted at gå hen og møde jævnaldrende, som de kan kæmpe med og imod. Dels er mange for unge til at spille bridge fra 19-23, og dels er det ikke særligt sexet for dem at spille med folk, som er én eller to generationer ældre end dem selv. Det er måske fint nok, når de har lært det, er blevet bidt og fascineret af bridgen og så mødes på tværs af skel, alder og normer- det er jo bridgens stærke ansigt!

Jeg tror, at alle Distrikter i landet er nødt til at være med til at bære den byrde. Forestil jer, at der, optimalt, er 2 ugentlige eftermiddage i hvert Distrikt i kongeriget, hvor de unge kan komme og deltage i eftermiddagsturneringer. De kan spille med jævnaldrende eller måske knytte et bridgebånd til bedsteforældre, som har tid til at spille om dagen? Her er man nødt til at arbejde med de forskellige bridgehuse landet over, og det meste skal nok baseres på frivilligt arbejde. Og skal der evt. nogle mere eller mindre symbolske lønninger ind, så er vi nødt til det. Har ikke nogen evidens for det, men jeg er bange for, at de fleste unge, som vækkes med interesse, forsvinder igen, da de ikke har nogle steder at gå hen. Og så er Mortens kæmpe arbejde jo spildt.

Der findes måske også virksomhedsledere, som har en kantine eller andet, som kan bruges, hvor de unge kan samles op og fortsætte med bridgen efter den vakte interesse. Det kræver blot lidt materiale og forskellige, som faciliterer arrangementerne.

Tænker, at DBf må gå dybere ind i dette, finde en administrativ tovholder og evt. pålægge de enkelte distrikter opgaven. Og hvad så hvis det koster nogle skillinger, så man må skrue på kontingentfronten? Ja, så må man hæve kontingentet til DBf- alternativet er langt værre!

Mvh

Christian Reinholdt