Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Refleksioner over senior-DM

Refleksioner over senior-DM

emailnotifikationer
 
 

Mens vi venter på resultatet af det første demokratiske primærvalg i USA (de tæller stadig - de kører et system, der hedder BC3), kan jeg lige nå at referere et par pudsige iagttagelser vedrørende resultaterne i Senior-DM:

1) Et stik eller et IMP mere til Steen Schous hold var, hvad holdet manglede for at genvinde DM (det har de fleste nok set)

2) Hvis finalen var blevet afviklet som et "final-four" -stævne var resultatet blevet som følger:

    1) Jørgen Røhl 39,44 KP

     2) Helge Hesselberg 31,61 KP

     3) Henrik Kruse  26,13 KP

     4) Steen Schou 23,62 KP

3) Såvel par nr. 1 som par nr. 2 i multiholdberegningen spillede på Steen Schous hold.

4) De fem hold placeret som nr. 6-10 i A-finalen formåede ikke i et eneste tilfælde (vi taler om 20 12-spils kampe!) at slå et af

     holdene i "final-four".

5) Preben Taastis hold, der endte som nr. 5, formåede at besejre to af holdene i "final-four". Den tætte slutstilling taget i 

    betragtning, gjorde det ondt på Helge Hesselberg (der tabte knebent) og endnu mere ondt på Jørgen Røhl (der tabte stort - fik

     kun godt 2 KP i den kamp)

6) Hvis man udregner den gennemsnitlige score pr. halvleg i multiholdberegningen for hvert enkelt hold, får man vel et indtryk

    af om man har været "uheldig" (mange gode spil der falder sammen og ikke giver fuld IMP-gevinst og få tilfælde, hvor dårlige

    spil (heldigt) falder sammen og ikke udløser det store tab). Her ville slutstillingen mellem de fire øverste være blevet som

    følger:

    1) Steen Schou        12,35

    2) Henrik Kruuse      11,66

    3) Jørgen Røhl         11,36

    4) Helge Hesselberg 11,34 

Venlig hilsen

Frederik Mørk

 

Svar

Svar

 
 
 

og havde hunden ikke skulle skide, havde den fanget ræven

Svar
 

Hej Frederik!

Vi er sikkert nogle stykker, der godt kan li at lege lidt med tallene . Som amerikanere og englændere især. Mange sportsgrene var ingenting uden disse utallige statistiker .Som på TV udfylder mange pauser .

Hvad du helt nøjagtigt vil med tallene fra seniorfinalen, er lidt vanskeligt at regne ud. Måske antyder du, at turneringsformen kunne være en anden? Tja, det kunne den sikkert, men det var den så altså  ikke, og vi fik en helt retfærdig vinder i Werdelins hold.

Måske antyder du, at held og tilfældigheder spillede for stor en rolle? Ja, sådan er det ofte i bridge, det er en del af spillet. Du skelner mellem resultater opnået mod de bedste hold og resten. Det var så også en del af denne finale. Hvis du mener , at Werdelin var specielt heldig,tror jeg, du tar fejl. De spillede sidste kamp mod Schous hold, en slags finale.De tabte med eet IMP,kunne ikke ha tålt at tabe med 2 !!

Men  i allersidste spil i denne kamp, var de direkte uheldige. Et par på Schous hold meldte en lilleslem med 2 vitale "esser " ude, deraf det ene trumf konge.Hvis den sad i plads, var den dog stort set hjemme.Det gjorde den ikke! Der var imidlertid en tillægschance, hvis modpillet gættede galt i udspillet.Og det gjorde de, og den vandt. Det kostede Werdelin 11IMP ("kun" udgang ved det andet bord), hvor de med et andet udspil havde tjent 11. Denne forskel på 22, havde givet vinderne en sejr på  ca 16-4 istedet for nu ca 10-10! Og altså en slutstilling på hele 12kamppoint foran nr 2.Så en helt fortent sejr til Werdelin, vi sir tillykke herfra!!

mvh,

Erik Brok.

NB :Søren, det var nu haren, den måske kunne ha fanget, som jeg husker det!

Svar
 

Du har ret Erik. Det var ikke en "enligsh foxdog", som jeg tænkte på.

Svar
 

Hej Erik

Nu har jeg jo en særlig tilknytning til holdet, der blev nr. 2, med både vundne  DM-titler og sølvmedaljer samt et  "on and off"- makkerskab med holdkaptajnen i en menneskealder, så selvfølgelig håbede jeg på, at de havde trukket det længste strå. Tilsvarende har jeg jo - gennem årene - et tæt kendskab/venskab med spillerne på dit og Jørgen Røhls hold, hvorfor jeg selvføgelig også håbede det bedste for disse to hold.

Når det er sagt, var mit indlæg sådan set kun ment som  et indlæg, der fra forskellige vinkler kunne belyse, hvor tæt medaljekampen faktisk var.

Jeg er helt enig med dig i, at konceptet var, som det nu engang var, og så afgøres medaljekampen på den baggrund og at kalde DM-vinderne som værende heldige giver jo ikke nogen mening. Havde Schou vundet DM på ruderslemen i det sidste spil, havde det jo også været heldigt,

I næstsidste runde stod Werdelins hold imidlertid model til en - normalt -  håbløs 3 NT-kontrakt på 23 jævne HP, hvor det hele imidlertid sad så godt, så det - selv med åbne kort - er svært at sænke kontrakten. I slutpositionen kunne kun et meget spektakulært tilbagespil sænke kontrakten. Det kom ikke og modspillet fortsatte i SP - aktuelt op i gaflen - men spilfører med D-9 i baghånd vagte at stikke SP 8 med SP D og måtte så senere aflevere beten til SP 10.

VH

Frederik Mørk

PS: Jeg magter ikke at tage stilling til, hvem der skider hvor, og om det aktuelt går ud over en ræv eller en hare. Jeg ved i øvrigt ikke, hvad en "enligsh foxdog" overhovedet er. Det ligner et citat fra tidsskriftet "Ordbildnes jul". 

 

 

 

Svar
 

Hej Frederik,

det citat der er blevet undersat er: 'If the dog hadn't stopped to shit, he would caught the rabbit.'

og så stort tillykke til Kruse's hold - ligesom i alt anden sport er det den der vinder størst og mest, der bliver mester!

På forhåmd undskyld for manglende kommaer og forkert grammatik (så er jeg vel Wergeløs)!

Mvh

Lars 

Svar
 

Tja, som bølgerne dog kan slå højt.

Jeg kommer til at tænke på tiden, da Sorin Lupan fik sin egen gruppe på netbridge, og får en ide.

Var det mon muligt at oprette en sidegruppe for- eller en speciel markering ved- indlæg, hvor Vejlenserne mobber hverandre?

Just a thought.

Svar
 

Hej BIO 

I den løbende tråd, som jeg har startet, foreligger der seriøse svar  fra Erik Brok og Lars Ejskjær. Ingen af de to nævnte - eller jeg for den sags skyld - kan løbe fra et vist tilhørsforhold  til Vejle. Den "høje bølgegang", som du mener at have konstateret, tror jeg alle de i tråden involverede "Vejle-folk" står ganske uforstående overfor

Herudover foreligger der i tråden et par - al respekt - lettere fjollede/halvt morsomme indlæg fra en Søren Nielsen og et tåbeligt indlæg signeret BIO.

Kunne vi nu ikke få lov til - i fred og ro - at lægge (nudansk=ligge) vores indlæg ind på denne hjemmeside uden din indblanding.

Det er vist kun dig, der aner nogen form for mobning i de foreliggende indlæg signeret "Vejle". 

Så hvis du fortsat fastholder dit temmeligt tåbelige udsagn (Sorin Lupan og jeg skal komme efter dig), må du forklare dig nærmere.

Det er desværre for dig et "nogo", men du ejer jo en vidtløftig - og ganske humoristisk - pen, så  måske kan du også sno dig ud af denne misere uden helt at tabe ansigt:-).

De bedste hilsener fra

Frederik Mørk

 

 

 

Svar
 
Svar
 

Den 17-2 sendte jeg et indlæg i denne tråd, men det er åbenbart forsvundet i cyberspace, så jeg prøver igen.

I en tråd (se pagina 14) fra 28/8 2018 startede vi en diskussion om afviklingen af DM-seniorhold. Siden er det kun blevet til snik-snak og det finder jeg er en hån mod seniorerne.

De seneste år har det været nødvendigt at spille Monrad i indledende og i den netop afsluttede turnering også Monrad i den ene finalegruppe. Monrad-afviklingen giver jo nogle "sjove", men lidet retfærdige resultater, hvis man spiller flere eller færre end 7 runder, så fri os for Monrad.

Efter afviklingen i efteråret 2018 af den indledende week-end, lavede Jens Kjeldsen, Steen Schou og undertegnede en omfattende undersøgelse af deltagernes ønsker om fremtidige afviklingsformer. Vi spurgte (efter forudgående bemyndigelse) de 47 holdkaptajner, der havde meldt hold til og vi fik svar fra 42. 50% ønskede en ny struktur med vægt på en divisions-pyramide, 30% ville gerne beholde den nuværende form og de resterende 20% var indifferente.

Efter flittig korrespondance med DBf, fik vi den nedslående besked, at TUK havde vendt tommelfingeren ned - eller man i hvert fald først ville lave sin egen undersøgelse. Den lader så stadig vente på sig.

Af logistiske grunde må man derfor begrænse antallet af tilmeldte hold, i hvert fald, hvis man stadig ønsker at finaleweek.enden skal afholdes på eet sted.

Det er super, at man prioriterer ungdommen (Læs: Dansk Skolebridge) og også støtter med alt hvad man formår, men derfor kan man jo godt bruge lidt kræfter på "Det grå GULD".

Da min lillebror som syv-årrig kom fra skolegynmastik og blev spurgt, hvordan det gik med at lave forlæns rullefald, svarede han sin far: "Jeg var den bedste af dem der ikke kunne". Jeg må jo omskrive til " at vort hold var det dårligste af dem der kan"

mvh Eivind (prügelknabe i A-finalen)

Svar
 

@Eivind

 

Under halvdelen af de deltagende hold syntes det er en god ide (44,7 %)- er det nok til at vi tromler vi det igennem?

 

Den andel der gerne vil spille senior i et divisionsystem kommer kun til at gå en vej! Og den vej er ned. Prøv at lave en sammenligning med den trend der er i hvordan og hvilke turneringer DBF's medlemnmer ønsker at deltage i.

 

Fleksibilitet uden for stor binding – Det er bare overhovedet ikke det et divisionssystem har af udtryk.

Holdningen er min egen og ikke et udtryk for TUK’s holdning.

 

Jesper

 

 

 

Svar
 

Tak for din tilbagemelding, Jesper!! Lad os holde fast i noget, der tilgodeser både top og bund i seniorhold. 

 

Jeg er en af dem, som ikke følte mig repræsenteret ved den undersøgelse der blev lavet den gang, og jeg er glad for at dbf gennemskuede at det ikke var optimalt. Vores hold var ex. ikke enige om hvad der skulle svares, og jeg ved faktisk ikke hvordan holdkaptajnens tilbagemeldinger blev noteret. Det virker også som et underligt demokrati at alle på holdet skal melde tilbage med een stemme. Derudover mærkedes det bestemt ikke som om der var lavet en ordentlig forundersøgelse i forhold til hvilke muligheder man kunne give sin støtte til. Der skulle selvfølgelig have været lavet flere forskellige forslag vi kunne stemme om. Eks. kunne man beskrive den måde det reelt kørte i år. For den er jeg  faktisk personligt meget tilfreds med. Det var  en drønhyggelig finaleweekend, hvor der kun manglede en bedre tidsplanlægning og udluftning i spillelokalet. Vi fik det bedste af flere verdener: en indledende øst og vest runde, som sparer på transporten, og en fælles styrkeopdelt runde hvor man spiller i A, B etc. række efter hvordan man har klaret sig i den første runde. Samtidigt fik man chance for at møde en masse fra en anden del af landet, som man ikke normalt spiller med. Super god interaktion. Og dejligt sted, med søde mennesker på højskolen. Sådan som jeg husker frustrationen fra de foregående år, så var det først og fremmest at jyderne alt for mange gange havde skulle rejse længere end københavnerne. Det synes jeg faktisk heller ikke var ok også selvom jeg bor i Københavnsområdet, og kunne cykle til finaleweekenden forrige år. Og hvis en af alternativerne man kunne melde tilbage om havde beskrevet en løsning på dette, eksempelvis at mødes i Svendborg hvert år, så tror jeg afstemningen havde set helt anderledes ud. Og hvis turneringen bliver helt overbooket, så kan man da bare afholde finalen to steder, et med nogle af rækkerne og et andet sted med de øvrige rækker. Men både Bjerringbro og Svendborg ser ud til at kunne bookes til et større antal spillere (sålænge man undgår de største konfirmationsweekender), og der er sikkert masser af andre steder man kan booke, hvis man er tidligt nok ude.

 

Samtidiigt synes jeg det er helt urimeligt spin at fremhæve at den lavest gruppe spillede Monrad i finalen, når alle andre grupper spillede alle-mod-alle (inkl. den bedste række), og netop divisionstankesættet ville jo reelt smide de lavest hold helt ud af turneringen. Er det så ikke bedre at deltage i en Monrad i den laveste række? Og den første weekend, som afgjorde placeringen i A, B, etc. var netop ikke kun 7 runder (men 9 runder). Og ja, der røg nogle landsholdsspillere i svinget. Men så må de tage sig bedre sammen næste år.

 

Og hvornår blev antallet af hold begrænset? Mødtes alle vi, der ville spille ikke i Bjerringbro?

 

Så tak til dbf for at holde igen med at implementere jeres forslag. Måske er vi med det nuværende koncept ikke langt fra den måde de fleste af os foretrækker.

Svar
 

Helt enig med Helle. Med 42 deltagende hold er der vel ikke megen tvivl om, at konceptet er fint.

Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med. om det senere skal ændres, men lige nu tror jeg det er tilfredsstillende for de fleste.

Vi ses forhåbentlig igen næste sæson

Svar
 

Monrad-turneringer er altid skæve. Det var unødvendigt at vælge en Monrad i D-rækken med kun to hold mere end i de øvrige rækker, men det går jo nok. Aktuelt var der imidlertid valgt en Monrad-variant som gjorde rækken endnu skævere. Endnu unødvendigere.


Optimalt havde der været 10 hold i D-rækken, men nu var der altså 12 hold.


Det havde været elegant at lave en turneringsplan, så hvert af de 12 hold i D-rækken spillede mod 9 forskellige hold repræsenterende hele styrkespektret og at de to hold, man ikke møder, var af sammenlignelig styrke med de to hold som hvert af de andre hold ikke møder. Der kunne være flere måder at finde de to hold som hvert hold ikke skulle møde: Holdhandicap, resultat fra kvalifikationen, lodtrækning, whatever. Eller hvis det er alt for urimeligt kompliceret (det er det ikke), så bare spille en helt almindelig Monrad.


I stedet havde man modificeret den almindelige Monrad i en skævvredet retning, så i stedet for at møde så mange som muligt for at komme så tæt som muligt på alle-mod-alle-situationen, kunne man nu møde de samme hold flere gange. Mystifystisk.....

Svar
 

Hvis man vælger en Monrad-turnering med 12 hold kan man kun med sikkerhed lægge 6 runder (trække lod til 6 runder), hvis man kun må møde hver modstander én gang.

Hvis man med 12 hold vil spille mere end 6 runder, skal man derfor tillade genmøde.

 

Disse ting er bygget ind i BridgeCentral, så det er derfor, at man i D-rækken har kunnet møde nogle hold 2 gang.

 

En test har vist, at man ofte vil kunne trække lod til runde 9, også selvom man kun må møde hver modstander en gang, men der er som nævnt ingen garanti. I BC3 har man valgt sikkerhed for at en lodtrækning til næste runde altid kan lade sig gøre, over muligheden for at hver modstander kun mødes en gang med tilhørerende usikkerhed for om man overhovedet kan trække lod til alle runder. Det mener jeg er et fornuftigt valg.

 
Svar
 

Et endnu fornuftigere valg ville dog være at forsøge at lægge turneringen til bunds, når man har lagt en runde - derved er det aldrig nødvendigt at tillade genmøde.

 

Men jeg er enig i, at et andet turneringsformat i D havde været fornuftigt. Man skal dog være lidt kreativ for at få 12 hold til at spille 9 runder. En god turnering over 8 runder er let at lave - to puljer alle-mod-alle (5 runder). Herefter går de 3 øverste fra hver pulje videre og overfører resultaterne af indbyrdes kampe og møde de 3 øverste fra den anden pulje; tilsvarende for den nederste pulje.

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn