Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Seniorlandsholdet 2019

 

I 2019 var den helt store begivenhed for seniorne VM i Wuhan, Kina som blev spillet fra d. 14. - 28. september 2019. 

 

GULD til seniorerne i Kina

Det blev den helt store triumf i Kina for seniorerne som endte øverst på skamlen. De skrev hermed også bridgehistorie, da der aldrig er et hold fra Danmark der har vundet VM før (med undtagelse af juniorrækken, som senest vandt VM i 2008).

Guldholdet 

 

Læs i reportagen alt om hvordan seniorerne sikrede sig guldet

Læs også kaptajnsrapporten fra turneringen her.

 

Seniorerne drager til VM i Kina

Fredag d. 14. september 2019 starter VM og seniorparrene er klar.

Du kan følge reportagen fra VM på Facebook og her på siden. Nedenfor kan du læse lidt mere om de par der til VM repræsenterer Danmark. 

 

Knud Aage Boesgaard og HC Nielsen

Et langt og succesfuldt makkerskab både i den hjemlige 1.division og på landsholdet. HC driver Bridgeborgen i Vejle og er meget af året beskæftiget med undervisning.
Knud-Aage er nyligt pensioneret og bor på Sjælland. Sammen er de en dynamisk duo, der er garanter for aktion ved bordet. Spiller en frisk stil, der ofte sætter modparten underpres - se dette spil.

   

Steen Schou og Jørgen Hansen

Det jyske par, der har et knapt så langvarigt makkerskab, men begge med alenlangt CV med masser af mesterskaber. De bor begge i Jylland og spiller i Århus. Steen er den store systemteoretiker, mens Jørgen er den udprægede naturspiller. De har fundet et godt kompromis, hvor de også på landsholdet har succes. De spiller bridge på højt teknisk niveau krydret med en hel del kreativitet i både modspil og spilføringer.

   

Søren Christiansen og Henrik Norman Hansen

Det ”nye” par på landsholdet. SC, der driver Nordsjællands Bridgecenter, har både nationalt og internationalt et masse resultater. Henrik og Søren er ligesom Steen og Jørgen et par, hvor ”naturbridgen” kombineres med systemteorien. Det er Sørens debut på seniorlandsholdet, mens Henrik tidligere har deltaget . De er altid garanter for godt humør ved bordet og på holdet.

   

Kaptajn Bo Bilde og coach Jan Nielsen

Bo har været med som coach og kaptajn omkring landsholdene siden 2010.  Han har som kaptajn og coach været med både seniorer, åbent landshold, mixed landsholdet og kvindelandsholdet. Ved dette vender Bo tilbage til Seniorerne og ser frem til en god turnering for seniorerne (og damer & mix sæføli!)

 

 

 

Jan er 52 år og har været kaptajn eller coach ved en del VM og EM for såvel juniorer som åben, dame og senior siden 2012. I de sidste 10 år har Jan haft ansvaret for at koordinere og gennemføre BBO-transmissioner i Danmark. I det daglige bruges tiden på et job som gymnasielærer i Svendborg, hvor han bor sammen med kone og søn. De sidste to år har Jan valgt at holde pause for bridge (”makkere skal ikke straffes ved at spille med mig” er årsagen:)).
Motto: ”Hvis det er værd at gøre, så er det værd at gøre ordentligt”

 

 

 

Seniorholdet til VM i Kina er udtaget

Danmark har kvalificeret sig til VM i senior-, mixed- og damerækken ved VM i Wuhan, Kina fra den 14. september til den 28. september. Vi har desværre ikke kvalificeret os til VM i åben række. De 3 ud af 4 hold kvalificerede sig ved at blive nummer henholdsvis 5, 6 og 4 ved de forgangne europamesterskaber. De 8 bedste hold ved europamesterskaberne kvalificerede sig til VM. Der deltager i alt 24 hold fra hele verden i hver af de 4 rækker.

En udtagelseskomite bestående af 4 faste medlemmer, nemlig Peter Magnussen, Jan Nielsen, Rico Hemberg og Nils Mønsted, suppleret med henholdsvis Morten Bilde, Bo Bilde og Povl Sommer har udtaget følgende seniorhold:

  • Hans Christian Nielsen – Knud-Aage Boesgaard
  • Steen Schou – Jørgen Hansen
  • Søren Christiansen – Henrik Norman Hansen

Holdkaptajn: Bo Bilde

Endvidere er Jan Nielsen udtaget til Coach.

Vi har i modsætning til tidligere år valgt at nøjes med 1 coach til alle holdene for at holde omkostningsniveauet nede.

Vi har store forventninger til de 3 hold. Det er alle rutinerede landsholdsspillere.

Vi vil løbende, dagligt opdatere på hjemmesiden og på facebook under mesterskaberne, dels ved de 3 kaptajner, dels ved vores rutinerede coach.

På UK og Eliteforums vegne

Peter Magnussen
Landstræner

Se hvem der er udtaget til dameholdet her - og til mixed holdet her.

 

Udvalgskomiteen for seniorhold:

Til VM vil udtagelseskomitéen (UK), som består af danske topspillere uden tæt tilknytning til de aktuelle landsholdskandidater, stræbe efter at udtage de stærkeste mulige hold blandt de par, som har meldt sig. 

Følgende personer vil bidrage til at udvælge seniorlandsholdet:

  • Peter Magnusenn, Nils Mønsted, Morten Bilde, Rico Hemberg og Jan Nielsen

 

Bruttotruppen er:

  • Flemming Dahl - Thomas Berg
  • Knud-Aage Boesgaard - Hans Christian Nielsen
  • Jørgen Hansen - Steen Schou
  • HK Sørensen - Niels Henriksen
  • Henrik Kruse Petersen - Sigurd Lauge Pedersen
  • Søren Christiansen - Henrik Norman

 

Læs her mere om de andre landsholds 2019 - åben række, damelandsholdet og mixed landsholdet