Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Forkert nummer

RE: Forkert nummer

emailnotifikationer
 
 

Jeg har kvajet mig. Det sker tit, men det hører til sjældenhederne, at jeg tilstår det. Men nej, det er ikke en fadæse i form af forkerte meldinger eller do. farvebehandling, som jeg har gjort mig skyldig i. Øvrigheden har slået sin klo i mig og det må jeg acceptere. Gældende regler blev overtrådt og mit hold i 2. div. blev fradømt 1 KP. Turneringsleder Lars Andersen fulgte naturligvis lovens bogstav.

Jamen hvori bestod da fadæsen, vil læseren spørge, hvis der overhovedet er nogen, som hænger på endnu. Sagen er ret enkel - jeg spillede, mens min mobiltelefon var sat på lydløs. Den skulle have været slukket, men jeg og flere af dem, jeg drøftede det passerede med, blev meget overraskede over, at loven var sådan. Men det er den - og det er det, jeg gerne vil debattere.

En spiller henledte min opmærksomhed på, at hans forældre er 85 hhv. 90 år - og han må ikke have sin telefon tændt og selvfølgelig sat på lydløs.

Lad mig forklare det meget enkelt. Det, man frygter jeg ville lave af ulovligheder med mobilen på lydløs, det kan jeg da sagtens lave, hvis den er slukket. Så måske skulle man i hver halvleg inddrage samtlige mobilusser. Så ville man være på den sikre side - og vores forældre kunne i mere end én forstand dø i stilhed...

Hvad er det, jeg har overset - eller er det ganske enkelt paranoia...?

Svar

Svar

 
 
 

Hej Simon

Du har helt ret - bortset fra, at du skal lægge telefonen på bordet. Så ligger den på bordet, som den skal.

VH

Frederik Mørk

PS: Håber at det er OK at give dig ret krydret med en lidt drilsk bemærkning. I modsat fald er der sikkert et eller andet - politisk korrekt - organ, som du kan indbringe sagen for.

Her på sitet forvener jeg selvfølgelig - uanset om du føler dig "krænket" eller ej - en mild irettesættelse fra Bertel og formentlig et længere foredrag fra Rico om, hvordan man bør opføre sig her:-)

 

 

Svar
 

Kære Sus

Fuldstændig enig!

Der skal udarbejdes præcise retningslinjer - også f.s.v. angår de nymodens muiigheder, som der nu foreligger. Det kan selv en "boomer" begribe.

Dejligt at vi for en gangs skyld er fuldstændigt enige:-)

VH

Frederik Mørk

 

Svar
 

Til Frederik

Min mening angående den sag kan læses her:

https://fiduso.dk/?page=sprogmeninger#ligge

Svar
 

Hej Frederik

Har du lagt mærke til, at mange siger hans og hendes i stedet for sin og sit?

VH

 

Svar
 

Hej Frederik

Utroligt at du ikke læser dine egne indlæg igennem for meningsforstyrrende stavefejl - det bliver helt umuligt at tage denne form for opslag seriøst 😊

"Her på sitet forvener jeg" (klippet fra dit opslag)

Forøvrigt er jeg helt enig med Rico - i 2021 skriver man pænt til hinanden, udviser forståelse for forskelle i bridgeniveau og i det hele taget er rummelig. Det er heldigvis den vej verden omkring os går - og det skal vi forøvrigt være glade for.

Hilsen en, som ind i mellem selv taler/skriver "grimt" - men er holdt op med at undre mig når mine omgivelser kigger på mig, som om jeg var fra en anden planet. 

Kim Bensby

Svar
 

Til Bertel
Din mening, som du henviser til, har jeg da læst.
Nu har du haft mulighed for at læse min ditto.

Giver det ikke anledning til bemærkninger fra nogen af os, er det vel det!

VH

Frederik Mørk

PS: Det mest bemærkelsesværdige er, at det fremgår, at dit indlæg er skrevet i aften kl 23:22.
Du risikerer at blive kaldt for "boomer", hvis du ikke skynder dig at bringe sådanne unøjagtigheder på plads. Der skulle foreligge megen ny teknologi, der også giver mulighed for at snyde i bridge, hvilket jeg - retfærdigvis sagt - aldrig kunne drømme om, at du ville beflitte dig med:-)  
 

Svar
 

Hej Kim 

Ja, du har helt ret. Dit eksempel illustrerer da , at jeg - helt åbenlyst - er af den opfattelse, at "forvener" staves netop sådan. Tanken om at - som mange oplever det - et bogstav ikke "registreres" ved anslag, når man skriver hurtigt , forekommer dig helt fjern.

 Men mon dog ikke at selv du KIm var i stand til at forstå, hvad der stod, og således ikke følte dig efterladt måbende helt alene på perronen som den eneste, der ikke kunne forstå den pågældende sætning.

At man derimod ikke kan skelne mellem "ligge" og "lægge" eller "hans" og "sin/sit" er udtryk for en sproglig forfladigelse, som jeg ikke bryder mig om.

VH

Frederik Mørk

PS 1: Med hensyn til din "sødsuppeagtige" tilgang til hvorledes vi skal skrive på dette site (og andre steder) må jeg erklære mig uenig. Jeg mener dog aldrig at have hånet eller nedgjort en nybegynder, der beder om råd her på sitet. Og hvis det - guderne forbyde det - skulle være forekommet, skal jeg da være den første til at beklage det (og således give dig ret i det, som du og Rico anfører).

Seneste angreb på mig var fra Rico i forbindelse med det turneringslederspørgsmål, som en bridgespiller bragte på bane uden at nævne meldeforløb, slutkontrakt (Ø-V eller N-S) , udspil, beskrive den kulørsvigt, der var forekommet, samt omtale en dyb knibning, som umuligt kunne forekomme i nogen af farverne m.v.

Det eneste jeg skrev var, at jeg glædede mig meget til at se Hans Werges svar på den håbløse sagsfremstilling, hvilket var tilstrækkeligt til at Rico skosede mig for at udvise en hånende adfærd overfor den person, der bragte indlægget til torvs.

Det var der absolut ikke belæg for at mene - det var nærmest som at skyde gråspurve med kanoner, men Rico må jo have følt et stærkt behov for at markere sig, og jeg må jo overordnet give ham ret (her skød han dog fuldstændigt ved siden af, da han var efter mig), men man kan også godt gå i for små sko, når man "føler for" at udtrykke sine politisk korrekte holddninger.

PS 2: Personligt ville jeg nødigt undvære de "skarpe" indlæg fra Hans Werge, BIO, Johan Hammelev, JUF m.fl., og jeg ville også nødigt undvære de stringente og præcise indlæg fra Jacob Duschek, Jens Brix og Bertel Lund Hansen m.fl. Også indlæg fra min gamle makker Flemming Poulsen, når han sarkastisk ironiserer over min - som de fleste oplever det  - kompromisløse stil, er underholdende at læse.
Jeg læser også gerne indlæg fre Jan Nielsen, Erik Brok, Sus Vang, Ib Axelsen m.fl. (uden lige at tage stilling til netop i hvilken kategori, disse indlæg skal rubriceres).
Der skal være en vis form for ordentighed m.h.t. tonen - herunder en evne til at "justere" sine indlæg i f.t. modtager. 
Men fri mig for den politisk korrekte og "ferske" tilgang til, hvad der skal være gængs tone her i debatten.Det kan sgu også blive lidt for gråt og kedelgt det hele.

VH

Frederik Mørk






 

Svar
 

Hej Ib

Ja mon ikke. Og det irriterer mig helt utroligt, at sproget på den måde udvandes og forfladiges.

Flere årsager:

1) De "røde" lærere, der blev uddannet i 70érne og 80érne , har ingen respekt for et korrekt sprog. De kan hverken stave eller skrive korrekt dansk.

2) Forfaldet ses også hos en del journalister, der skriver et  så forfærdeligt dansk, så man skulle tro, at det var løgn (der er dog eklatante undtagelser - bl.a. en kendt bridgespiller fra Aarhus:-)

3) SMS, hurtige beskeder i diverse fora m.v. indeholder mange "tåbelige" forkortelser, afsnuppede ord m.v., der alt i alt bevirker en sproglig retarderet måde at udtrykke sig på. 

4) De mange fremmede, som vi har fået ind, har det - forståeligt nok - svært med det danske sprog. Dog vælger desværre en del af disse helt at opgive overhovedet at lære sproget. En god måde at ekskludere sig selv fra det omgivende samfund på.

VH

Frederik Mørk

Svar
 

Til Frederik

Således står der under mit indlæg når jeg ser på det i min broser. Min computers tid er synkroniseret med en time-server, så jeg kan ikke tro andet end at problemet ligger hos dig. Men jeg vil da gerne høre fra andre læsere hvilket tidsstempel de mener mit indlæg har.

Svar
 

Der står 17:31 når jeg kigger på dit indlæg Bertel

Svar
 

På godt jysk...

Tænk at man skulle fange Frederik Mørk i at beuge et ord som nybegynder - mon dog ikke ordet begynder dækker fuldt ud...

Jeg kommenterer normalt ALDRIG sproglige fejl i dette forum - det er jeg, for at citere en tidligere (ikke gammel) makker, Vagn Søndergaard, slet ikke "korpulent" til.

Således er i denne tråd alene to fadæser sluppet igennem nåleøjet:

Medlemsskab (hvilket må være de skabe i badmintonhallen, hvor medlemmerne kan anbringe ketchere, fjerbolde m. m.)

og

Selvom (det hedder vist i øvrigt oprindeligt selv om, men nu giver Dansk Sprognævn os orblinne frit valg...) hvor skribenten tydeligvis mente skønt. Denne forskel er der næppe mange, som gennemskuer - forklaringen kan honorarfrit hentes på adressen h-answer@werge.dk, dog kun såfremt anmodningen formuleres i et sobert sprog, som ikke skoser mig eller det, der er værre"

Svar
 

Kære Hans

Såvel "begynder" som "nybegynder" er gode danske substantiver, hvor skribenten selv vælger det ord, som dækker bedst.

"Medlemsskab " i betydningen af at være medlem af en forening er selvfølgelig helt sort. Nu har jeg i de seneste 14 dage to gange haft mulighed for at gøre opmærksom på dette:

1) I forhold til en EB-journalist der åbenbart ikke har lært at skrive dansk

2) Under et besøg i Give kunstforening reklamerede man i en folder for medlemsskab formedelst 150 kr., hvor jeg høfligst gjorde opmærkssom på, at man måske skulle korrigere stavemåden i næste års folder.

VH

Frederik Mørk

PS: Din skelnen mellem anvendelsen af ordet "selvom"  og ordet "skønt", har jeg tidligere hørt dig beskrive på forræffelig vis, og jeg tror nok, at jeg har fattet pointen.

Svar
 

Jeg vil kraftigt formode, at der blandt divisionens turneringsledere er en fælles forståelse for, hvordan man håndhæver det regelsæt, der er for divisionsbridgen i Danmark.

Regelsættet er jo det samme uanset om man spiller det ene eller andet sted med den ene eller anden turneringsleder som dommer. 

Derfor: Lev med det, hvis du bliver opdaget i at omgå reglerne bevidst eller ubevidst. Dine konkurrenter bliver jo også pålagt den præcist samme straf, hvis de bliver opdaget i at bryde den samme regel.

Regler kan jo ændres, men dét er der jo procedurer for hvordan skal ske. Men brug af mobiltelefon uanset om den er på lydløs eller ej, den synes jeg er fornuftig nok. Ethvert menneske kan jo finde ud af at slukke en mobiltelefon uden problemer, og ved at slukke den, så kan vi alle fokusere 100% på at spille bridge uden at blive unødigt forstyrret. Dejligt, ikk

 

Svar
 

Hvor mange kommafejl er der i Hans' oprindelige indlæg?

VH

Svar
 

Hej Bertel

Jeg sender fluks en undskyldning.

Alle øvrige indlæg har også, som tillige Jan anfører, forkert klokkeslæt på min PC, så det må være min "opsætning" (som jeg aldrig selv "rører ved" - jeg aner simpelthen intet om, hvordan man gør det), som det er galt med.

Venlig hilsen

Frederik Mørk (sendt kl. 14:21 :-)

Svar
1 2 3
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn