Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Brug af tablet istedet for Bridgemate

RE: Brug af tablet istedet for Bridgemate

emailnotifikationer
 
 
På nettet kan man læse om brug af tablets istedet for bridgemate og det er tilsyneladende meget billigere og smartere.
 
I min optik må DBf følge med tiden og ikke "lade stå til. Bridgecentralen har jo til tider sine problemer og er vel ikke i tidens ånd. Vi vil gerne have yngre spillere og jeg tror ikke yngre mennesker er specielt imponeret af vore systemer. Ikke desto mindre, har jeg uden held forespurgt i organisationen, om der blev arbejdet med brug af tablets istedet for bridgemate. Så vidt jeg kan se på nettet er udviklingen meget langt fremme, men det er jo en forudsætning, at systemerne kan "snakke sammen" og mit indtryk er, at det bliver der ikke arbejdet på.
 
Jeg håber DBf hurtigt kommer igang med tilpasning af Bridgecentralen, så der kan bruges tablets og jeg vil med denne mail, opfordre DBf til og sætte skub i udviklingen.
 
Alternativt kan vi jo lave vort eget system med tablets (softwaren m.v. er jo udviklet) og derefter indberetter bronzepoint manuelt. Desværre vil det jo så også indebære, at handicap for medlemmerne ikke bliver opdateret og det er jo en af forcerne ved at være med i et fællessystem.
 
Man kunne jo derfor spørge sig selv om, hvor meget vi har ud af og være medlem af DBf, hvis vi kører vort eget system.
 
Med håbet om, at DBf vil tage denne problematik op, så vi forbliver en tidssvarende organisation.
 
Jeg savner iøvrigt også en app til mobiltelefoner, hvor medlemmerne nemt kan følge med i resultater o.s.v. 
 
Med venlig hilsen
Hardy Hollerup Mikkelsen
Svar

Svar

 
 
 

Kære venner

Jeg følger med interesse diskussionen, er i høj grad tilhænger af fremskridt, men har følgende kommentar:

I foråret måtte jeg anskaffe en "moderne" telefon, så jeg kunne kommunikere med varmeanlægget i mit sommerhus på Bornholm. Det er absolut ikke problemfrit - jeg bliver 80 næste gang og kan ikke finde ud af alle dens funktioner. Har fundet ud af at gå på nettet, men har svært ved at læse, hvad der står på ønskede hjemmesider. Det er for småt.

Der er mange i min alder, der har lært at betjene Bridgemate, endda nogle uden PC overhovedet, der som mig ikke kan håndtere diverse apps.

Tag dette med i overvejelserne, hvis noget godt fungerende skal erstattes af noget nyt.

 

Svar
 

Hej Karsten

Jeg vil godt købe dit argument og jeg tror også det vil være dumt og afskaffe BridgeMate. Jeg kunne blot godt tænke mig muligheden for også kunne bruge tablets.

Jeg ved ikke om det er i aftalen mellem Bridgemate og DBf, at skoen trykker for DBf.  Hvis det er det, kan jeg godt se det er svært og eksperimentere med alternativer.

Det er således mere et spørgsmål om, jeg ønsker at få vores platform ............ Bridgecentralen(BC) opgraderet og mere tidsvarende, både hvad angår hvad vi rent faktisk ser på vores skærme og håndtering af data.

Jeg glæder mig til og se den nye Bridgecentral.............børnesygdommene bør vi vel være langt forbi, eller hvad........?

 

Jeg synes forøvrig Bridgemate app'en ser spændende ud. Er der nogen der ved om den også kan bruges sammen med de gamle Bridgemate's eller skal man have Bridgemate 2.

Svar
 

Udvikling af systemer og devices kan vi vist ikke være uenige om er vigtige.

Når man taler udvikling for +300 klubber og + 20000 medlemmer ser jeg gerne, man går med "livrem og seler" når man udvikler og finder på nye devices, hvor resultaters rigtighed har meget stor betydning.

Jeg synes også det er vigtigt, man ser på hvem er det der skal bruge det nye system og tilpasser sig denne virkelighed, så man får en meget stor bruger tilfredshed.

Kan man så "slå to fluer med et smæk" og udvikle sig frem til, at man kan bruge andre devices end Bridgemate til input er det da en rigtig god ting, så det får et skær af open source over sig, sådan der bliver basis for at kunne udvikle brugergrænsefladerne individuelt.

Men det vigtigste synes jeg nu er, at DBF/Bridgebutikken tilbyder en hel og fuldstændig driftsikker løsning, som de gør idag!

 

Svar
 

 

Teknologi som parameter for at lære at spille bridge?

Efter en rigtig god oplevelse med Bridgens Dag er vi nu godt igang med undervisningen af 2 begyndeerhold på hver 20+ deltagere.

Det har kostet mange timer at få styr på medlemsstyringen i Bridgecentralen, da der her ike er et fornuftigt medlemssystem.

Men i relation til ovenstående debat om, hvordan man opgør resultatet af et bridgespil/ -turnering, har ikke en enste af vores besøgende/ tilmeldte interesseret sig for dette.

Ingen har sagt nej til at være med fordi se syntes vi var gammeldags,

Jeg ved de er rimelig imponeret af, at vi kan  formidle ikke bare et resulltat på internettet inden de går hjem, men ogå en  detaljeret visning af de enkelte spils opgørelse.

Ingen spurgte inden de tilmeldte sig kurserne, hvordan vi gør dette - eller hvordan vi finder et reultat overhovedet.

Siden vi købte de nye BM II har vi ikke haft et enste problem med disse, så lad os bruge vores fælles resurser på noget mere fornuftigt end en indbyrdes dilog om hvilket tastatur der skal bruges.

Jeg kan, hvis der er behov godt bidrage med andre mere relevante temaer.

m.v.h.

Visti Christensen

Roskilde Bridge 1945 

Svar
 

Tak til Kim, for din invitation ang. Bridge+More !

Nu kan det jo forekomme en anelse ubekvemt ?

Tirsdag og torsdag spiller mange klubber, men det skal man da bare se bort fra - eller ?

Så bør invitationen vel udsendes til interreserede/ikke BARE formænd (interresede og uinterreserede)  i så god tid, at man kan få/finde en afløser ?

Ellers tak for mange gode input, ang. ny teknoligi - Bridgemate ER ALTSÅ NOGET BILLIGERE i næsten alle andre lande ? ( så vi finder nok et alternativ på et tidspunkt)

Men venlig hilsen

Jens Kristian Nielsen

Svar
 

Hej Jens kristian

Jeg kan så oplyse dig om at det blev planlagt i uge 42 netop for ikke at ramme ind i normale klubaftener. Morten Bilde og jeg havde ikke fantasi til at forestille os at der var en klub som ikke holdt efterårsferie. Torsdag blev valgt da der her ikke var åbenhus nogle steder i distriktet. 

Der var sendt ud til mindst 2 i hver klubbestyrelse samt til de andre som jeg mente ville være interesseret. Der blev sendt 150 mails ud. Desværre var du ikke imellem disse, det er du så næste gang. Der er sendt ud. d. 05.10. 15 dage før.

 

Hvordan gik Bridge+more event med bl.a. en prøve turnering så. De kommentare der kom på dagen og efterfølgende var alle meget positive og deltagerne var meget duperet over "isenkrammet" det ser ud til at virke perfekt. Men der er jo altid et men, høje priser på maskiner samt et højt løbende abonnement ser ud til at være største stopklods for Bridge+More og deres projekt.

 

kim nielsen

Svar
 

Hej Jens Kristian

Det danske prisniveau for bridgemates (Bridgemate 2) ligger meget normalt i forhold til andre europæiske lande.

Når man ser på prisen eksklusiv moms til dagens valutakurser, fandt jeg disse priser (De første fire lande, jeg valgte):

Danmark 952

Sverige 995

Norge 1.113

Italien 898

Tyskland 930

 

Jacob Kehl

Svar
 

Igennem godt en måned har jeg brugt tid på at sætte mig ind i brugen af BridgeTab, som er en 'app' til enheder med Android styresystem.  Anledningen er, at jeg har påtaget mig at stå for et bridgehold under Ældre Sagen, har undersøgt økonomien i forhold til anskaffelse af brugt Bridgemate II udstyr til en DBf-klub, og har afprøvet BridgeTab med og uden brug af BridgeCentral.

 

Den korte version af en konklusion er, at BridgeTab er en fin erstatning for Bridgemate II til indsamling af spilleresultater, og at resultater efterfølgende kan offentliggøres via BridgeCentral, som man plejer ved indsamling med Bridgemate.

 

Naturligvis skal man ændre nogle vaner ved opstart af udstyret og ved anvendelse af BridgeCentral, men det drejer sig om småting.  Dertil kommer at den lange konklusion indeholder anvendelser af BridgeTab til andre ting end de typiske anvendelser af Bridgemate II, ikke mindst til registrering af kortfordelinger under spillet.  

 

Specielt i Ældre Sagen er det ikke muligt at financiere en blandemaskine, så registrering af kortfordelinger med BridgeTab bliver attraktivt.  Dertil er brug BridgeTab er langt at foretrække frem for Bridgemate II -- ikke mindst på grund af tablettens grafik.  Til gengæld er registreringsarbejdet ulige fordelt, fx hvis borde deler kort.

 

Har man Bridgemate i forvejen og ingen ambitioner om at gøre andet end registrere kontrakt, udspil, og antal opnåede stik, så er der ingen grund til at skifte til BridgeTab.  Men ellers er det en fin og nyttig app. En passende tablet fås for ca. 400 kr, hvortil kommer licens for brug af den tilhørende software.  

 

Licensen er 6 € per bord per år.  Flere klubber kan deles om licenser, forudsat brug af en speciel 'usb-dongle' til en engangspris på 40 €.  Deler to klubber en licens til 8 borde er der en besparelse allerede første år.  Hvis man ønsker hjælp fra sælger af BridgeTab må man regnge med at betale en servicelicens, da den tilbudte gratis service forekommer mig elendig. Det er formentlig helt bevidst.

 

BridgeCentral og Bridgemate II bruger en database til (simplex) kommunikation.  Formatet (bws) er fastlagt af producenten af Bridgemate, og det bruges også af et styreprogram til BridgeTab.  Det betyder, at BridgeCentral kan bruges til at oprette en initiel database til en turnering, at BridgeTab kan bruges til at registrere resultater i databasen, at BridgeTab kan bruges af spillere til at registrere kortfordelinger, og at BridgeCentral kan hente data derfra til opbygning af hjemmesiden som sædvanligt.  I givet fald skal kortfordelinger efter spil indlæses af BridgeCentral inden opbygning af hjemmesiden.

 

Anskaffelse og brug af BridgeTab er primært gunstigt som alternativ til anskaffelse af egen kortblandemaskine samt Bridgemate.  I så fald er anskaffelse af tabletter og licenser til brug af BridgeTab attraktivt for mindre klubber uden særlig formue, idet man kan komme i gang for en investering (fraregnet udgift til en PC) på ca. 450 kr/bord for første sæson  og efterfølgende 40 kr/bord til de årlige licenser.

 

Sluttelig kan det nævnes, at man kan tilkøbe et program til registrering af meldeforløb, og at en man med licens får adgang til at offentliggøre resultater på en separat server.  Lad mig også understrege at jeg ikke er kommercielt knyttet Jannersten som er ansvarlig for systemet.

Screenshot_2017-06-06-10-51-56.png Screenshot_2017-06-07-11-15-55.png
 
Svar
 

Jeg fik lyst til et indlæg. Ketty (min kone) og jeg har efterhånden spillet en del bridge i udlandet, både klubber og festivals. Det er vores opfattelse at ingen har en generel resultatformidling på højde med det vi har i DK. Det er i DK almindeligt med lagte kort som man kan se på nettet, der en ranglister, handicap og mesterpoint - Vi har ikke set noget der kom i nærheden..

Modsat har vi set 3 klubber i Spanien (i samme by) med 3 forskellige systemer.En af dem har et svensk system med Tablets til registrering det virkede 1 af de 3 aftener vi spillede der.(hvis man er gået i gang og en af de 10-12 tablets i anvendelse gik død- måtte man opgive og papir registrere i stedet for alle borde)

En ting vi dog har set som virker meget populært (selvom vi er bridgeopdraget til at det er noget pladder) det er løbende stilling. Vi spillede 12 borde michel og efter 2 runder blev scoren hidtil vist på 3 storskærme i lokalet og opdateret efter hver runde (det gjorde den også på tablet løsningen). Jeg må indrømme at det var ret smart og at alle var super interesserede i at se hvor de lå i feltet efter hver runde (og det var alså ikke barometer). Det var måske noget vi skulle have med på fremtidsfronten i DK.

MVH Jens Grann

 

Svar
 

Jens skrev:

"En ting vi dog har set som virker meget populært (selvom vi er bridgeopdraget til at det er noget pladder) det er løbende stilling. Vi spillede 12 borde michel og efter 2 runder blev scoren hidtil vist på 3 storskærme i lokalet og opdateret efter hver runde (det gjorde den også på tablet løsningen). Jeg må indrømme at det var ret smart og at alle var super interesserede i at se hvor de lå i feltet efter hver runde (og det var alså ikke barometer). Det var måske noget vi skulle have med på fremtidsfronten i DK."

 

For hvad ved jeg - 25 år siden - længe før BC - lavede Erik Olsen (Ejby) et beregningsprogram til bridgeturneringer, som blev ret populært på Fyn.  Han kaldte det en tendensturnering, men princippet var det samme som du beskriver:  Efter alle runder fra og med runde 2 beregnede han den opnåede score med de resultater, der var på det tidspunkt.  Efterhånden som turneringen skred frem blev stillingen baseret på flere og flere resultater og tendensen (eller den løbende stilling om man vil) blev mere og mere retvisende frem mod slutresultatet.

 

JUF

 

Svar
 
Svar
 

Denne diskussion om Bridgemate er jo nogle år gammel, men stadig relevant. Det er helt klart, at DBF ledelsen er særdeles konservativ og ønsker ikke forandringer. Den er fokuseret på elite bridge. Bridgecentral og Bridgemate er et robust system, men det er dyrt. DBF tjener kassen på at sælge systemet. Det er de små klubber, som der er mange af rundt omdring, der "lider", idet de ganske enkelt ikke har råd til systemet og stadig må bruge papir.

DBF bør arbejde for at udvikle BridgeCentral således at hardware bliver billigere. DVS små tablets skal på sigt erstatte Bridgemate terminalen. Der må findes en ordning, så de små klubber kan få adgang tilsystemet uden nødvendigvis at være medlem af DBF.

 

Nick Svendsen   

 

Værløse Bridgeklub.

 

Svar
 

Jeg er nok ikke den der skal forsvare om vi skal bruge tablets eller Bridmates til indlæsning af data i BC3, men lige nu er det i hvert fald den mulighed vi har som ikke giver nogen problemer for hverken klubber eller medlemmer.

 

Til påstanden om at DBf tjener "kassen" på at sælge BC3 og Bridmates kan jeg dog roligt sige at det er direkte usandt. BC3 sælger forbundet ikke, tværtmod er det udviklet og vedligeholdes af forbundet og det er "gratis" at bruge for forbundets klubber. Dog er det jo aldrig gratis, for alle medlemmer af forbundet er med til at betale for dette system via deres kontingent. Salg af Bridgemates er jeg dog sikker på at forbundet har en vis avance på, men det er vel helt normalt at man skal have noget i kassen for sit salg (jeg kan nu ikke forestille sig at det skulle være svimlende beløb.

 

Så forespørges der i det sidste indlæg om en ordning så man kunne bruge systemet (BC3 går jeg ud fra) uden at være medlem af forbundet. Det kan man selvfølgelig ikke tillade, da det har været meget dyrt at udvikle, forbedre og vedligeholde og det jo netop er betalt af alle forbundets medlemmer. Så kan vi selvfølgelig ikke bare tillade alle (som ikke har betalt til det) at bruge det. Men meld de uautoriserede klubber ind i forbundet og som medlemmer får I så lov at bruge det gratis (det er nemlig includeret i jeres kontingent).

 

Med det kendskab jeg har gennem BC3 udvalget så har forbundet intet imod andre former for input af resultater til BC3, som f.eks. brug af tablets, men det kræver jo at det medie man vil bruge kan videregive input direkte til BC3.

Svar
 

Hej alle

Nu kan man jo også bruge mobiltelefonen til at indtaste resultater via bridgemate-app'en.

Så der er fakrisk frit valg mellem mobil-tlf. og bridgemate.

Problemet er bare at det nok bliver for småt og det er betydeligt lettere at taste forkert.

 

 

Svar
 

Hej Nick

Du er naturligvis velkommen til at mene, hvad du vil, men du fremsætter flere helt udokumenterede påstande om ledelsen af DBf og de økonomiske forhold. Dem bør du underbygge, hvis de skal tages alvorligt.

Denne debattråd er underlig derved, at det meste af den er fra 2016, det vil sige længe før lanceringen af BC3 i 2018 til afløsning af BridgeCentral, som havde været i drift siden 2005. Indlæggene fra 2016 er i ét og alt i dag helt utidssvarende, så lad os straks lægge dem bag os og kigge på nutiden.

Før det første:

Lad os adskille turneringsprogrammet fra dataindsamlingen: Turneringsprogrammet (her BC3) er den centrale komponent, hvor man opsætter turneringen, indsætter deltagerne, opsamler resultaterne og beregner det færdige turneringsresultat, herunder efterfølgende features som mesterpoint, handicap, ranglister, personlige scorelister etc. Dette program er meget bredt og fleksibelt anvendeligt, og det har kostet store summer at udvikle. Dette program stilles gratis til rådighed for klubber organiseret i DBf. Deres kontingent har finansieret udviklingen af BC3. Internationalt findes mindst 25 andre tilsvarende applikationer, der bare ikke er tilpasset danske forhold og traditioner.

Dataindsamlingen kan ske ved blyant og papir, som det blev gjort i bridgens første ca. 60 år. I dag har nogen påtaget sig at udvikle udstyr til smart registrering, og der findes en del af den slags på markedet i dag. Bridgemates er en af disse løsninger, og de er nok den mest robuste løsning, der hidtil er udviklet. Dette hardware er en kvalitetsløsning!

Dataindsamling skal gå hånd i hånd med turneringsprogrammet, hvis det skal virke ordentligt og være brugervenligt, og det kræver en – endda meget – høj integration mellem systemerne, og den integration er heller ikke gratis – langt fra. Den har kostet mange programmørtimer at udvikle, uanset hvilken produktkombination, man måtte nævne.

For det andet:

Påstanden om, at unge mennesker tiltrækkes af mobilbaserede løsninger er – netop en påstand. Den har du ikke fremsat, men den optræder tidligere i tråden. Jeg savner reel argumentation for, at de unge mennesker skulle fravælge bridge, hvis det ikke kan ske med en mobil i hånden. Det er i hvert fald et argument, der bør udfordres kraftigt på sin sandhedsværdi.

For det tredje:

Sover DBf i timen; følger ikke med tiden etc.? Det korte svar er, at DBf kun har klubbernes kontingenter at gøre godt med, og de skal dække ALT i organisationen. Hvis DBf skal udvikle noget – uanset hvad – kræver det altså kontingentkroner i kassen; ellers sker der ingenting (for det er kun lommeuld, der opstår ud af ingenting). Det korte svar er, at der næppe er nogen producenter af applikationer eller smarte devices til brug i bridge, der kan tjene kassen på det; de kan bare overleve i branchen.

Et polemisk spørgsmål: Hvad har det mon kostet at udvikle og vedligeholde de for tiden verserende udgaver af et almindeligt regnearksprogram? Svaret kender jeg ikke, med det er svimlende store investeringer, som ingen danske producenter ville være i nærheden af at kunne magte. Kvalitet koster!

Min personlige holdning er, at man som spiller, klubbi, bruger af devices i bridgens verden må indse, at alting koster noget; intet kommer gratis – måske med undtagelse af kaffen henne i klubben.

Lad mig sluttelig vende tilbage til din påstand om lidelserne i de små klubber: Det netop dem, der har haft mest glæde af at være del af det fællesskab, som DBf organiserer. Ellers havde de stadig siddet med papir og blyant nu. Klubber med større økonomiske muskler har – til alle tider – haft flere muligheder.

Svar
1 2 3
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn