Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Tvivlsom ny papirkvalitet

RE: Tvivlsom ny papirkvalitet

emailnotifikationer
 
 

Jeg er så gammeldags at jeg gerne holder i hånden - også bøger, blade osv. - og jeg var noget spændt på at se og mærke det ændrede layout og den ændrede papirkvalitet.

Efter at have bladret nr. 754 fra januar 2017 igennen, er min konklusion, at layout/format er rigtig fint, men papirkvaliteten ødelægger hvad der var noget af formålet, nemlig at give mulighed for flere og større billeder. De bliver nemlig gengivet dårligere på det nye papir, og det kan ikke være formålet. Det føles næsten som at sidde med et Silvan-katalog, hvor det matte grove papir øver vold mod billedkvaliteten. Det gælder nok især hvor billederne ikke er i topkvalitet med god belysning osv. (se eksempelvis side 53). Det er jeg lidt skuffet over, for jeg er stor fan af billeder og -tekster.

Konklusionen herfra: Det er fint med nyt, men kun hvis det er til noget bedre. Så op på hesten igen :)          kh hilsen/palleti

Svar

Svar

 
 
 

Med frygt for at det skal blive en vane, må jeg give JUF ret.
Dit redaktørarbejde er fint, Christina; og det liver op med lidt forandring i ny og næ + det vidner om en ren sjæl, at man vover at lægge op til debat om de ting man gør.

JUF har også ret i, at det hidtidige beslutningsgrundlag virker en anelse beskedent (til trods for Palles understregning af, at han "tror vi er mange der mener" - altid et hit i debatter - samt Fredes mere gennemskuelige trick med at gentage sig selv, sig selv, sig selv)

MIN personlige mening er, at 'bladet' er behageligt at have i hånden.
-Størrelsen er af mindre betydning (...jajaja, sjovt hvad?), selv om jeg egentlig ikke ser grunden til ændringen.
-Papirkvaliteten er som sagt behagelig at have i hånden. Det virker ikke billigt (som Harald Nyborgs eller Silvans), men 'roligt' (hvad han så mener med det det) som fx AOF-brochurer (og nej, Frede; det er IKKE et poltisk statement).
-Tekst og billeder er (close to) ubrugeligt ☺ - dvs. en klar forrringelse af begge dele.
Billederne er utydelige med for snæver sort-hvid-spændvidde (jeg er dog enig med Bertel i, at det er til at leve med)
Og teksten er langt sværere at læse. Jeg troede først, at der var tale om en mindre skriftsstørrelse (eller at jeg var blevet blindere overnight); men - efter at have målt efter - tror jeg, den ringere kontrast er årsagen.  

Og nu til 64.000 kr-spørgsmålet ....: Tæller jeg som plus eller minus?

Godt nytår (og tak fordi I gør forsøget - "afveksling forandrer" +++).

 

Svar
 

Christina skrev et svar til Frederik Mørk som begyndte:

        Frederik, din tone er unødvendigt grov.

Det var rart at se et sobert svar på et ubehøvlet indlæg, som ellers fratog mig lysten til at deltage i diskussionen. Jeg har fået mere end nok af nettilsvininger.

 

Svar
 

Hej!

Jeg synes godt om det nye format - fuld opbakning herfra. Jeg synes det er gavnligt med lidt mere plads og de bedre muligheder det giver.

VH Morten

 

Svar
 

hej

God ny størrelse, jeg er umiddelbar ikke meget for den nye papirkvalitet. Der blivet talt om genskin fra blank papir, det har jeg aldrig opfattet som et problem. Jeg har sværere ved at læse bladet når lyset er dæmpet.

Fint at der prøves nye ting. 

 

kim nielsen

Svar
 

Jeg er helt ening med Palle, og håber inderligt at vi kan få bladet leveret på et kvalitetspapier

Mange Bridge hilsner

Elver

Svar
 

Hey..

Synes, at det er imponerende, hvilken tone redaktøren skal acceptere fra rigide debattører, og hvorfor man ikke kan skrive på ganske almindelig vis. Der må være noget galt et eller andet sted, da samme personager gang på gang forpester luften på diverse debatsider.....

Umiddelbart, synes jeg, at når man tager bladet i postkassen, virker det mere lækkert. Men når man bladrer i det, kan jeg godt være enig i, at det kan "virke" lidt nusset, hvilket jeg ikke synes, er noget problem.

Man kan også tage vinklen, at der nu er ca. 15% mere bridgeblad for pengene. Det må vel være en værdi, når man har valgt at spille i en klub, hvor man modtager bladet?

At det er miljøvenligt, synes de fleset vel, er fint? 

Men hvor skal man sætte fokus?

Mvh

Christian Reinholdt

Svar
 

Hej Christian R.

Du skrev: Synes, at det er imponerende, hvilken tone redaktøren skal acceptere fra rigide debattører, og hvorfor man ikke kan skrive på ganske almindelig vis. Der må være noget galt et eller andet sted, da samme personager gang på gang forpester luften på diverse debatsider.....

Jeg syntes at du skal holde spejlet mod dig selv inden du klandrer andrer.

Mange Bridge hilsner

Elver

Svar
 

Hej

Fordelen ved den større skrift forsvinder med den mindre kontrast. Synes faktisk den nye skrift virker belastende for øjnene.

Billedkvaliteten er decideret dårlig.

Brug det nye format med den gamle papirkvalitet.

 

Venlig hilsen

 

Keld Jensen

Svar
 

Jeg synes også at billederne er blevet en del ringere. Men jeg kan godt lide det større format.

 

Kim

Svar
 

Papir: Skidt-skidt-skidt.

Alt andet: Godt-godt-godt  :-)

Svar
 

I en privat mailkorrespondance med Christina har jeg givet hende en uforbeholden undskyldning.

Da den forbedrede layout m.v. blev annonceret, var jeg – ikke mindst på grund af papirkvaliteten – sikker på, at der var tale om en ”skjult” besparelse, hvilket straks sendte mine tanker på flugt en halv snes år tilbage i tiden, hvor der var megen kritik af DBF for lukkethed, nepotisme og kammerateri i inderkredsen, uigennemsigtige regnskaber samt ”dårligt håndværk” og sjusk i forskellige sammenhænge (forholdet til skattemyndighederne, Asminderød Kro m.v.).

Da det for det første ikke er særligt relevant at fokusere på forholdene for 10 år siden, og det ydermere efterfølgende viste sig, at der ikke (eller kun i helt beskedent omfang) var tale om en besparelse i forbindelse med det nye layout, var jorden gødet for et kikset indlæg.

At indlægget så derudover fremstår som en personlig kritik af Christina gør kun ondt værre. ("ubehøvlet" kaldte Bertel Lund mit indlæg, og jeg må desværre give ham ret)

Vigtigst for mig var det at få givet Christina en uforbeholden undskyldning og få luften renset, men der har jo været så megen tumult omkring sagen, så Christina opfordrede mig til også at få ”lukket sagen” i den igangværende tråd, hvilket i øvrigt forekommer mig at være et ganske fornuftigt forslag.

Jeg har kendt Christina i over 10 år, været på landsholdsture, hvor vi deltog på hver sit hold, og vi har sågar spillet på samme divisionshold i et par sæsoner.

Det var således mere retvisende og mere på sin plads at rose Christina for bladet Dansk Bridge og – med tanke på den forestående CBS-turnering - anerkende hende for at være en af de allerbedste ”matchmakere”, når det drejer sig om at få sammensat et stærkt og interessant deltagerfelt.

PS: Det er åbenbart ikke nok for mig at tælle til 10, inden jeg går til tastaturet. Der skal nok (mindst) tilføjes yderligere et nul. Jeg husker stadig, da jeg i f.m. en netdiskussion sendte en privat mail til Ole Raulund, der takkede for en venlig og konstruktiv mail og i et PS tilføjede: Jeg skal nok undlade at ødelægge dit image ved at offentliggøre mailen.

Venlig hilsen

Frederik Mørk

Svar
 

Tja efter at have læst diverse synspunkter, vil jeg da også give min mening til kende.

Hvorfor flere billeder - det er der ikke "ret meget" nyt/oplysende i ?

Det skal vel ikke blive til et Billed-Bladet / Se & Hør ?

Særlig ikke i den billed "kvallitet", som seneste nummer kunne fremvise.

M.v.h.

Jens Kristian

Svar
 

Hej DBF

Jeg finder. at det nye blad har en fin og bedre størrelse. Billederne er knap så godt gengivet som på det glittede papir...naturligvis. I mine øjne behøves det heller ikke. Jeg kan godt lide , at bladet er "let", og at mine blyantstreger fæstner bedre. Jeg har stor tillid til at I, der har ansvaret for vores blad, gør jeres arbejde efter bedste evne. Havde jeg ikke det, ville jeg bestemt henvende mig, men ikke i denne tråd. Denne tråd handler om feedback på det nye format, og jeg ser en hel del mudder kastet ind over. DET er for ringe. Vi bør alle udvise et ansvar for både tone og etik.

Mvh Lilli Hougaard

Svar
 

Ja, mennesket er jo en konservativ størrelse. Jeg husker, da Ib skiftede til glittet papir. Det var da for galt :)

Nu rykker det igen i en, når vi går lidt tilbage i papirkvaliteten. Så er det lige man må tage sig sammen !

Derfor helt fint med mig - måske med lidt mindre billedmateriale.

mvh Peter

 

Svar
 

Jeg synes, at det er fedt med et nyt layout, ny papirtype, nye farver og lign. Det gamle layout har mildt sagt udlevet sin tid, og det var på høje tid, at bladet fik et løft.  

Der vil altid være nogen, som ikke lige klapper i hænderne af begejstring de første par gange, men mon ikke det kommer, når de har haft lidt tid til tilvænning...  det tror jeg :-)

 

mvh. Helle Rasmussen 

Svar
1 2 3
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn