Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » bridgefonden

bridgefonden

emailnotifikationer
 
 

Jeg har erfaret at Bridgefonden har beslutte at støtte CBI. I følge fondens hjemmeside er der næsten ikke noget som den ikke kan støtte men, at give støtte til en bridgeturnering for proffesionelle bridgespillere, størstedelen fra udlandet, mener jeg ikke er særlig genialt og støtte til sådanne events blot vil gøre det endnu sværere, at få det nødvendige årlige antal donationer således det kan forblive skattefrit at donere til fonden.

 

Et eksempel på noget bedre at støtte kunne være økonomisk støtte til udfærdigelsen af en rapport, om hvilke muligheder der er for støtte til bridgeklubber i samtlige 98 kommuner. Her kunne klubberne så finde oplysningerne og drage nytte deraf. Jeg tænker her især på hvilken støtte der kan opnås til bridgecentre og lederuddannelse.       

 

 

Kim Nielsen

Klarup

Svar

Svar

 
 
 

Du mangler nok et "ikke" i anden sætning ved "som den ... kan støtte".

Jeg mener at det er helt fint at Bridgefonden støtter turneringen. I andre sportsgrene er der næsten ingen grænser for hvad folk vil gøre for at trække verdensturneringer til landet, og som jeg forstår det har CBI et felt af imponerende styrke. Det kan kun være en fordel for bridge i Danmark og for landets turistindustri at vi sørger for de bedst mulige forhold for turneringen.

 

Svar
 

Hej

På Bridgefondens hjemmeside har jeg fundet nedenstående. Når jeg læser dét, så er det vel begrænset hvad jeg som medlem af DBf har med det at gøre? Det er vel ikke DBf's medlemskroner, der går til at støtte formål gennem Bridgefonden - og derfor er det vel kun medlemmer af Bridgefonden, der kan have interesse i at diskutere hvad Bridgefonden bruger deres økonomiske ressourcer til. Så en diskussion af Bridgefonden og deres måde at støtte projekter på skal måske tages et helt andet sted?

Bridgefonden

Bridgefonden er oprettet på privat initiativ med det formål at støtte kortspillet bridge i Danmark. Kun fantasien sætter grænser for, hvad Bridgefonden kan støtte; gratis undervisning til fysisk handicappede, afskibning af ti juniorer på bridgecamp i Polen, spillekort til alle indbyggere på Samsø. 

Tanken bag fonden er formuleret således i fundatsen:
”Fonden er en almennyttig selvejende institution, der har til formål at udvikle, udbrede og styrke turneringsbridge i Danmark, både som konkurrencesport og som social aktivitet, ikke mindst hos børn og unge og hos ældre, og anden hermed forbundet aktivitet. Fonden kan yde støtte til bridgeklubber og andre sammenslutninger, til bridgehold og til enkeltpersoner.”

Fonden er uafhængig af private og kommercielle interesser. Fonden er selvstændig og råder uafhængigt af Danmarks Bridgeforbunds interesser, men kan vælge at støtte DBf-projekter på linje med andre projekter.
 
 
Svar
 

Hej Jan

 

Alt bridgerelateret kan vel omtales på dette dabatforum.

 

Nu siger du godt nok at du ikke mener at det bl.a. ikke er DBf's medlemskroner der bruges af fonden og vi derfor ikke skal blande os i det som medlemmer af DBf?. Nu er det sådan at fonden er oprettet med en donation på 250.000kr fra DBf og dermed vores medlemskroner. DBf udpeger et medlem til bestyrelsen i fonden. DBf's tidligere generalsekretær Flemming B. Sørensen har skrevet det eneste nyhedsbrev fra fonden. DBf hjælper med til at skrabe mindst 100 donationer a' 200kr sammen om året således fonden forsat kan have status der vil sikre skattefrihed for donationer. Så alt i alt kan vi medlemmer af DBf vel sagtens diskutere bridgefonden og evt. påvirke DBf's udpegede medlem af bestyrelsen og gerne samtlige medlemmer af fondens bestyrelse.

 

Nedenstående er ikke fremmende for øgede donationer.

Fonden har kun lavet et nyhedsbrev siden opstart midt 2013.

Der er kun offentligjort en årsrapport(2014).

I nyhedsbrev oplyses det om kommende projekter citat ''Bridgefonden vil fortsat støtte projekter, især hvis de er til gavn for børn og unge mennesker'' det er svært at se donationen til CBI komme ind under dette.

Bestyrelsen foretager sig intet aktivt for at udbrede kendskab til fonden.

 

Jeg vil foreslå at fonden bliver mere udfarende og viser sig steder hvor man kan komme i kontakt med mange bridgespillerer.

Hvis der blot opnåes 500( ca. 2% af vores medlemmer) donationer a' 200 kr giver det 100.000 kr. 

Kim Nielsen

klarup

Svar
 

Det første jeg følte, da jeg læste Kims indlæg var skuffelse over de personer der fik mig til at støtte bridgefonden ud fra den forudsætning at det skulle støtte bridgens udbredelse blandt unge. (Men jeg kan jo håbe, at førnævnte personer ikke har talt mod bedre vidende).Og så bruges en del af midlerne i stedet til nogle professionelle bridgespillere.

Jeg har ikke noget imod at støtte CBI. Men det skal ikke være af mystiske omveje. Det skal være via kontingentet og fremgå af regnskabet.

Nå men nu ved jeg, at pengene ikke går til det formål jeg har fået fortalt. Så sparer jeg da de penge.

Kim

 

 

Svar
 

Hej Kim

Jeg kan fortælle at bridgefonden flere gange har støttet skolebridgeprojekter, og at bestyrelsen generelt er meget velvillige omkring støtte til unge mennesker.

At man har valgt at udlodde en plads i CBI blandt de folk der har støttet fonden betragter jeg som en ganske normal måde at "lokke" flere til at støtte fonden. Konkurrencer er som bekendt meget brugt i markedsføring.

Jeg er enig i at vi alle bør være mere aktive i at udbrede kendskabet til bridgefonden, og det kan denne debat blandt andet bidrage til.

Vi ses snart i Ålborg - glæder mig :-)

 

Morten BIlde, Dansk skolebridge mv.

Svar
 

At støtten til CBI (Copenhagen Bridge Invitational) bliver fremstillet som støtte til nogle professionelle bridgespillere ærgrer mig og jeg tror det bunder i manglende viden om CBI.

Det er korrekt at drivkraften i CBI er hovedturneringen (fredag til søndag), hvor der deltager 16 udenlandske par, alle blandt verdens bedste, og fire danske par. Måske lidt ubeskedent vil jeg påstå at det er en af verdens stærkeste turneringer, og som der er meget prestige i for spillerne i at deltage i. Det kommer ikke af sig selv og er et resultat af et langt sig træk, som især Christina Lund Madsen skal krediteres for. Det betyder at vi kan give danske bridge spillere en unik mulighed for enten at ugle verdenseliten eller ligefrem at spille mod denne.

Herudover består CBI af en pro/am turnering torsdag, hvor alle kan byde på (og dermed komme til at spille med) en af de mange dygtige deltagere i hovedturneringen. Samt en sideturnering (imp par) fra fredag til søndag der er åben for alle.

Men herudover er CBI meget andet.

 

  • 10 danske klubpar fra hvert sit distrikt, fundet ved lodtrækning blandt deltagerne i klubsølv, får en fantastisk oplevelse ved at deltage i pro/am turneringen torsdag aften.
  • Vi bruger klubparrenes deltagelse til at få artikler i lokalaviser over hele landet. Nogle af de artikler der har været bragt har været utroligt rørende.  
  • Vi har også haft held med at få artikler i de store blade, hvilket ellers historisk har været svært for os. F.eks. har Børsen bragt et flere siders langt interview med Dennis Bilde som optakt til turneringen (inden det ærgerlige afbud fra Lavazza).
  • TV har også dækket turneringen. Dette prøver vi også at få til at ske denne gang, men det er generelt svært.
  • Selvsagt får de fire danske par der deltager i hovedturneringen en fantastik oplevelse.
  • Der har været åbne kvalifikationsturneringer i både Aarhus og København. Så alle danske bridgespillere har faktisk en mulighed for at komme til at spille mod Zia, Helgemo og alle de andre.
  • Sideturneringen får i år deltagelse af over 80 par fra hele verdenen. Senest har et par fra Jordan og Ægypten meldt sin ankomst. Danske bridge spillere har dermed en unik mulighed for en international bridge oplevelse i Danmark.
  • Alle kan deltage i auktionen om at spille med i pro/am hvor man er garanteret at komme til at spille mod flere verdensstjerner.
  • Danmark er så heldige at vores landshold bliver inviteret til at deltage i udenlandske turneringer. CBI giver os en mulighed for at give noget tilbage.

 

CBI er dermed med til at udbrede kendskabet til bridge samtidigt med at det giver alle danske bridgespillere muligheden for at se eller spille mod nogle af verdens bedste spillere. Dette uanset styrke.

 

I år mærker vi en større interesse end tidligere for turneringen. Flere stærke udenlandske spillere ønsker at deltage. Antallet af deltagere (både fra Danmark og udlandet) i sideturneringen er stigende. Sponsor interessen er stigende og budene på spillerne til pro/am turneringen er stigende. CBI er med andre ord inde i en god udvikling. Dette betyder at underskuddet for årets turnering bliver rekord lavt.

Hvorfor Bridgefonden har valgt at støtte turneringen kan jeg kun gætte på. Men jeg ser flere fine grunde:

 

  • Mulighed for at give noget tilbage til donatorerne via en lodtrækning, hvor vinderen (Skafti) er så heldig at skulle deltage i pro/am turneringen med Mathias Bruun som makker.
  • Udbrede kendskabet til Bridgefonden.
  • Støtte en væsentlig bridgebegivenhed i Danmark.

 

Til sidst vil jeg gerne sige tak til vores mange sponsorer. Uden deres bidrag ville det ikke være muligt at afvikle CBI.    

 

Bedste bridge hilsner

Ole Raulund

medlem af hovedbestyrelsen og styregruppen for CBI.

Svar
 

Hej Ole

Nu handlede mit indlæg ikke om for og imod CBI, men drejede sig om hvad Bridgefonden skulle støtte og hvor lidt udfarende den er. Jeg ved selvfølgelig ikke hvorfor at medlemmer af DBf giver støtte til Bridgefonden, men jeg tror at nogle af de tidligere bidragsydere vil være skuffet over støtte til denne event. Jeg er dog glad for at fire linjer omhandler mit indlæg.

 

PS

Selvfølgelig er du stor fan af CBI da du selv har været med til at træffe beslutningen omkring afholdelse af denne turnering og sidder i styregruppen. Måske vil der senere komme en tråd omkring CBI her på debatten, så kan vi diskutere om det er de 3-400.000kr, det har kostet over en årrække, værd.

 

kim nielsen

klarup

Svar
 

Hej Kim (Nielsen),

 

Du skrev: " støtte til en bridgeturnering for proffesionelle bridgespillere". Det bekymrede mig meget at det fik en fornuftig person som Kim Nørgaard til at skrive: "så bruges en del af midlerne i stedet til nogle professionelle bridgespillere" og senere konkludere at han ville trække sin støtte til bridgefonden. For os frivillige i DBf er det kolosalt demotiverende at opleve. Vi er mange der lægger hundredvis af timer hvert år og nu vil Kim Nørgaard ikke støtte med 200 fradragsberettige kroner. Mit eneste middel mod denne form for misinformation er oplysning om hvad CBI er, for det må simpelthen ikke blive den gængse bridgespillers opfattelse af CBI blot er en turnering for proffesionelle bridgespillere. 

 

CBI er til for alle os bridgespillere i Danmark. Man kan ikke alene komme og se nogle af verdens bedste bridgespillere, man kan også komme til at spille med og mod dem i pro/am turneringen. Alle kan tilmelde sig sideturneringen, hvor over halvdelen af modstanderne er udlændinge. Dette bruger vi til at skaffe os omtale i medier over hele Danmark og udbreder dermed kendskabet til bridgen i Danmark. Alt dette får vi for et lavt beløb som bliver lavere og lavere for hver gang.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig et eneste bridgeforbund i hele verden som ikke med glæde ville overtage CBI for det beløb som det kommer til at koste DBF i år. Netop fordi at turneringen skaber oplevelser for medlemmerne og udbreder kendskabet til bridge. Det er helt ok at man ikke ønsker at deltage så har DBf jo til alt held andre tilbud. Men at skrive at det er en turnering for professionelle bridgespillere det er så overfladisk at jeg ikke kan lade det stå uimodsagt.

 

Atter de bedste bridge hilsner

Ole Raulund

 

Svar
 

Jeg har overhovedet ikke omtalt hvad jeg mener om CBI og jeg kan kun gentage at når Bridgefonden støtter sådanne events er det, efter min mening, ikke fremmende for øgede donnationer til fonden.

 

kim  nielsen

Svar
 

Hej Kim

Du syntes ikke at bridgefondens lille sponsor event er særligt genialt. Samtidig skriver du "Jeg vil foreslå at fonden bliver mere udfarende og viser sig steder hvor man kan komme i kontakt med mange bridgespillerer"

Hmm

Er det virkelig din og min opgave at vurderer, hvordan bridgefonden bedst kommer i kontakt med potentielle donatorer ?

Lad dem dog drage deres egne konklusioner.

Jeg er blevet opmærksom på dem, ved det her lille stunt og sender en tusse d.d

Vh

Lars Peter

Svar
 

Enig Kim.

Skal da gerne indrømme, at det har været en fristende tanke for mig at betænke DBF i mit testamente. Men både dette og udnævnelsen af en direktør, "der godt kunne tænke sig at lære bridge", har fået pilen til at pege mod andre og åbenbart mere trængende steder i samfundet.

mvh Peter

 

Svar
 

For en udenforstående lyder det lidt som republikaneres holdning til Nytårskure.

Det er da fint at have en international turnering af den kaliber på dansk grund. Hvorvidt det trækker nye spillere til at spille bridge eller gavner turismen er til gengæld måske mere tvivlsomt.

Men så sker der da noget på DBF's Facebook-side.

 

 

 

 

Svar
 

Hej.

 

At bridgefonden vælger at sponsorere CBI, mod at få et par pladser at udlodde, ser jeg overhovedet ikke som noget problem. Det må de selv vurdere om er rigtigt og debatten her, kan sikkert være med til at nuancere disse overvejelser.

 

Men Ole, hvorfor dog ikke erkende at det er en turnering for og med eliten.  For det er da blot at se på hvem der stiller op i kvalen. Hvem der byder til pro-am og hvem der, af danske par, deltager i sideturneringen.  Men sjovt at se de bedste par i verden spille på BBO i Danmark.

 

Hvorfor Peter ikke vil testamentere til bridgefonden fordi vi har fået en ikke spillende direktør i forbundet, er mig komplet uforståeligt.  Tværtimod ser jeg det som noget af det bedste, hvis hun er god til opgaven, der meget længe er sket for bridge-danmark.  En person der ikke er fedtet ind i miljøet, med venner og makkere der teoretisk kunne tilgodeses og som kan styre biksen, ud fra de retningslinjer HB udsteder.  Som nøgtern kan ansætte nye medarbejdere, uden at kende dem på forhånd.  Så ingen tvivl om at jeg ser på lysere øjne for fremtig drift af forbundet.

 

Venlig hilsen   Super_G

 

 

Svar
 

Kære Sune,

 

Du skriver: "Men Ole, hvorfor dog ikke erkende at det er en turnering for og med eliten."

Dit argument herfor er at man blot kan se på deltagerne i kvalifikationen, pro-am og sideturneringen.

 

Det er svært at diskutere hvorvidt det er med og for eliten eller ej, uden at have en fælles forståelse af hvad elite er. Dette er ikke helt simpelt, så jeg har istedet prøvet at sætte tal på deltagerne så kan læseren danne sin egen mening. 

Det har jeg gjort ved at sætte tal på handicapgennemsnitet for de danske deltagere i de tre turneringer.

 

I de to kvalifikations afdelingerne, der blev afviklet i december i henholdsvis København og Aarhus, var feltets handicapgennemsnit ca 7. Det svarer ca til gennemsnittet af deltagerne i 2. division. Så her (synes jeg) du oplagt ret i at det er en turnering med eliten.

 

I sideturneringen deltager ca 39 rene danske par. Handicapgennemsnittet for disse er ca 14,8. 14 af disse har et parhandicap på 18 eller derover. Hvorvidt det er et udtryk for elite synes jeg er mere tvivlsomt.  

 

I pro-am var handicap gennemsnittet på de 38 danske amatører ca 19,6. Så her kan man dårligt tale om at det kun er bridge eliten der deltager.

 

Samlet synes jeg ikke at talene underbygger din påstand om at de tre turneringer er med eliten.

Der er ikke adgangsbegrænsninger i nogen af de tre turneringer, så det er således tre turneringer for alle bridgespillere. I modsætning til f.eks. divisionsturneringen og DM for par, hvor man skal kvalificere for at få lov til at deltage.

Vigtigst af alt er det dog at CBI er så meget andet. Det har jeg beskrevet i mine tidligere indlæg og vil ikke gentage her.   

 

Bedste bridge hilsner

Ole

 

PS: Jeg kunne ikke lade være med at tjekke dit eget handicap tal. Det er 9,87. Så du ville være i den stærkeste halvdel af de danske deltagere i både side turneringen og pro-am. 

PPS: Tallene anvendt i indlægget, kan være lidt unøjagtige da jeg ikke har brugt tid på at revidere dem. 

Svar
 

Ho ho, Ole, min brave ven. Du skulle ikke stå så tidligt op - for sikke da noget sludder du får produceret her på morgenstunden.

 

Om de danske spillere der kunne tænke sig at møde verdenseliten selv er stærke eller ej, har da nada at gøre med, hvor stærke verdenselitespillerne er.

 

Arrangørerne af CBI lægger jo selv op til
1) at det er verdens stærkeste spillere og måske verdens stærkeste felt til nu (Det var vist Thomas Bessis, der havde udtalt dette) ,
2) at deltagerne i kvalifikationen samt i sideturneringen + Pro-AM skal nyde denne once-in-a-lifetime-mulighed for at møde/spille med eliten.

 

At du på nogen måde kan stille spørgsmålstegn ved at CBI er en turnering "for og imod eliten" undrer mig såre.
Hele konceptet omkring den event er, at det er verdenseliten, der stiller op . Og om de danske (osv.) spillere, der er interesserede i at møde op, er gode eller ej, har hat at gøre med begivenhedens fokus på ELITE.

 

Med at respekt - og det ved jeg du godt ved jeg mener.

niels Bio aagaard
 

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn