Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » bridgefonden

bridgefonden

emailnotifikationer
 
 

Jeg har erfaret at Bridgefonden har beslutte at støtte CBI. I følge fondens hjemmeside er der næsten ikke noget som den ikke kan støtte men, at give støtte til en bridgeturnering for proffesionelle bridgespillere, størstedelen fra udlandet, mener jeg ikke er særlig genialt og støtte til sådanne events blot vil gøre det endnu sværere, at få det nødvendige årlige antal donationer således det kan forblive skattefrit at donere til fonden.

 

Et eksempel på noget bedre at støtte kunne være økonomisk støtte til udfærdigelsen af en rapport, om hvilke muligheder der er for støtte til bridgeklubber i samtlige 98 kommuner. Her kunne klubberne så finde oplysningerne og drage nytte deraf. Jeg tænker her især på hvilken støtte der kan opnås til bridgecentre og lederuddannelse.       

 

 

Kim Nielsen

Klarup

Svar

Svar

 
 
 

Og nu da jeg er kommet ud af mit puppehylster kan jeg da tilbyde min holdning til tråens hovedemne.
["OT", som deltagere i sportsdebatter forkorter det, hvis de mener "on topic" ELLER hvis de mener "off topic", sic.].
 

Bridgefondens FORMÅL er bl.a. at udvikle bridge og styrke bridge, ikke mindst blandt unge.
Det er klart at dette formål kun marginalt opfyldes ved at støtte CBI
 

Bridgefondens METODE er bl.a. at udvikle kendskabet til bridge (hvilket ligeledes er indskrevet i fundatsen).
Det er klart at støtte til en begivenhed, der tiltrækker verdens bedste bridgespillere samt (desværre) Prins Henrik medvirker til at gøre opmærksom på spillet i en større kreds. [Hvor er BilledBladet, når vi endelig har brug for dem?]

 

Bridgefondens REDSKABER  er PENGE. Og det er klart at en opbakning om et projekt som CBI virker som et storslået blikfang for fonden - og dermed øger muligheden for bidrag til fonden.
 

Man kunne sige det derhen, at fondens støtte til CBI bliver taget fra fondens reklamekonto, ikke fra fondens 'bridgefremmende virksomhed'.

 

kh Bio 

Svar
 

Kære Bio,

 

Som jeg skrev i mit første indlæg, i denne tråd, så er det korrekt at drivkraften i hele CBI er at 16 af verdens stærkeste par deltager. Men det vi bruger deres deltagelse til, som jeg også har gjort rede for, er at tilbyde en unik bridgeoplevelse til alle danske bridgespillere samt til at skabe presseomtale lige fra lokalblade til TV. Det har vi været dygtige til tidligere og min fornemmelse er at vi er lykkedes igen.

 

Sune konstaterede at det var for eliten da man blot kunne se på hvem der stillede op i de tre turneringer (kvalifikationen, sideturneringen og pro-am). Jeg mener ikke, at dette var en korrekt opfattelse, og prøvede at underbygge dette med fakta. Det kan selvfølgelig gøre en diskussion mere kedelig at tilbyde fakta, men det er du da normalt tilhænger af ;-)

 

Det er muligt at det for dig og andre ikke har nogen betydning hvorvidt de danske spille, der er interesserede i at møde op, er gode eller ej. Men for mig (som medlem af styregruppen for CBI) er jeg ked af når nogle forsøger at sprede en opfattelse af at de forskellige turneringer kun er for eliten. Det er ikke vores sigte, og til alt held synes jeg med udgangspunkt i de tal som jeg tilbød til diskussionen, ej heller at det er tilfældet. Og vi håber da at endnu flere danske spillere uanset styrke har mod på at deltage i en eventuel CBI 2019.

 

Atter de bedste bridge hilsner

Ole Raulund

Svar
 

Hej igen.

 

Nu er der jo ikke noget galt med en turnering der tiltaler eliten.  Hvor mange af de bedste har mulighed for at mødes med andre meget gode spillere,  Måske udenlandske venner og bekendte, de sjældent ellers kan mødes med.

 

Om det så er bridgefondens opgave at understøtte dette arrangement er spørgsmålet (OT?) her.  Men vi kan prøve at bede fonden om at støtte grænsecup 2018 og se hvad der sker ;)

 

God søndag

Svar
 

Hej Ole

Tal kan tolkes på forskellige måder. Du siger at dine handicap beregninger viser det ikke er elitespillere der deltager, men det kommer an på hvordan man definere elite. Efter min mening er bridgespillerer med et handicap som ligger mellem de bedste 2-5% i DBf at regne som 'elite'.

Nedenstående er taget ud fra dine udregnede handicapgennemsnit.

Kval. i KBH og Århus med handicap 7 betyder deltagerne er mellem de bedste 0,5% af medlemmerne i DBf

Pro-am med 19 i handicap betyder at deltagerne er mellem de bedste 5% af medlemmerne i DBf

Sideturneringen med 14 et handicap betyder deltagerne er mellem de bedste 2% af medlemmerne i DBf

 

Kim Nielsen

 

Svar
 

Hold da op en negativ tone overfor alting nyt og godt. Hvorfor ikke være stolte over CBI, som var en fantastisk oplevelse. Jeg ved ikke om de danske deltagere generelt var elitespillere, men det synes jeg nu absolut ikke var tilfældet. Endvidere var der 39 norske par, som spillede fantastisk - både fantastisk godt og fantastisk skidt :-)

Pressen var til stede, og der kommer masser af dækning. Specielt rammer det jo mange at en gut som Christian Lahrman vinder Pro/am. Drengen er 13 år gammel, så elite i voksen forstand kan man vel ikke kalde det! CBI er et fantastisk udstillingsvindue for bridge, og hvis det giver underskud, hvad jeg nu tvivler på, kommer pengene mange gange igen i form af nye medlemmer på den lange bane. 

Og så er der den nye direktør. Har I mødt hende? Jeg var heldig at hilse på hende, og tror at det bliver et kæmpe scoop for dansk bridge. Måske gør hun tingene anderledes, men det var sandelig også tiltrængt. Så hurra for det, og velkommen herfra.

Ja hatten på venner, og se lidt positivt på at der endeligt sker noget udvikling.

De bedste hilsener

Michael Krogh

Svar
 
Svar
 

Hvis jeg havde "aktier" i en Bridgefond, der havde til formål at øge kendskabet til vores vidunderlige kortspil samt forsøge at lave aktiviteter, der tiltrækker flere bridgespillere til vores klubber, så ville jeg være rigtigt godt tilfreds med, at man støttede op om et arrangement som Copenhagen Bridge Invitational 2017. Jeg har her til aften lavet en kort google-søgning og i løbet af få sekunder, så kom nedenstående links frem. Hvis der skulle være lavet den samme type markedsføring i de mere traditionelle medier, så ville det koste noget mere end hvad jeg tror Bridgefonden har brugt på deres sponsorat af CBI. Jeg synes ikke der er grund til at skose, men snarere rose den eller de, der har taget beslutningen i Bridgefonden. Lad os nu glædes over, at vores fritidsbeskæftigelse har fået så meget omtale!!

http://www.tv2lorry.dk/artikel/13-aarig-valby-dreng-slaar-verdenseliten-i-bridge

 

http://underholdning.tv2.dk/royale/2017-01-23-prins-henrik-i-dyst-med-gus-hansen-der-var-krig-paa-kniven

 

http://www.bt.dk/royale/klar-prins-henrik-hyggede-sig-med-pokerstjerne-imens-sad-dronningen-alene-i

 

http://www.avisen.dk/prins-henriks-weekendhygge-spiller-bridge-med-poker_426808.aspx

 

http://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/prins-henrik-i-kamp-mod-poker-stjerne

 

http://kendte.dk/se-billederne-prins-henrik-dystede-poker-stjerne/

 

 

Svar
 

Kære Kim,

 

Du skriver: " Efter min mening er bridgespillerer med et handicap som ligger mellem de bedste 2-5% i DBf at regne som 'elite'."

Når jeg tjekker startlisten til pro/am turneringen for danske deltagere så er det svært for mig at få oplevelsen af at de danske købere udgør eliten af dansk bridge. Så jeg synes ikke din definition holder.

Årsagen til at det er vigtigt for mig, er at jeg er bange for at hvis det lykkedes dig at stemple pro/am og sideturneringen som turneringer for eliten at vi så vil ekskludere nogle fra at stille op. Jeg synes at vi har haft held til at udbrede disse to turneringer til et bredt udvalg af danske spillere. Det er en god udvikling som jeg frygter at din stempling af turneringerne vil hæmme.

Jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor du har så travlt med at stemple dem som eliteturneringer, især ikke hvis du tager et hurtigt kig ned over deltagerlisten.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med et bredt udvalg af deltagerne i alle tre turneringer. Jeg mødte kun glade bridge spillere og fik også kun gode tilbagemeldinger. Sammenholdt med den store presseomtale af turneringen og de lave omkostninger så ville en smule begejstring være på sin plads. Som f.eks. Michael og Jan giver udtryk for.

Jeg siger ikke at vi alle blot skal være kritikløse rygklappere, men i en organisation der kun kan overleve ved hjælp af mange frivilliges indsats så synes jeg at det er vigtigt at anerkende når noget er gået godt og gemme kritikken til det giver mening.

 

Atter de bedste bridgehilsner

Ole Raulund 

 

PS: Sunes kommentar: "Nu er der jo ikke noget galt med en turnering der tiltaler eliten.  Hvor mange af de bedste har mulighed for at mødes med andre meget gode spillere,  Måske udenlandske venner og bekendte, de sjældent ellers kan mødes med." synes jeg repræsenterer en desavuering af turneringen som jeg ikke har overskud til andet end at glemme hurtigst muligt.

Svar
 

Dette er en besynderlig diskussion med tre elementer, som bliver godt og grundigt flettet ind i hinanden.

1) Bridgefondens rolle. 2) En evaluering af årets CBI og så 3) en debat om, hvorvidt CGI kan karakteriseres som en eliteturnering.

 

Lad mig tage dem bagfra.(3) Ja, CBI er i sin substans naturligvis en eliteturnering. Hvorfor Ole Raulund ikke vil kalde en spade for en spade går over min forstand.

Hovedelementet og det som 'stempler 'eventen (er 'stempler' ikke et lidt sært ord at bruge, Ole?) er den store parturnering med 16 elitepar suppleret med fire danske par, der har været gode nok til at kvalificere sig. Bemærk i øvrigt navnet på turneringen og gæt hvad *I* står for i CBI.
 

Som supplement til denne (vi tør vist godt nu bruge ordet) verdensberømte TURNERING, CBI, er naturligt knyttet nogle GADGETS, sideelementer, der har til hensigt at hype begivenheden.
-Man transmitterer CBI spil for spil på BBO og giver fri adgang for ugler til at overvære stjernenes kamp live, hvis det er det man ønsker. En selfie eller to er da vist også taget i dagenes løb.
-Man promoverer turneringen SAMT dansk bridge i øvrigt gennem diverse medier. Og her er Prins Henrik naturligvis et trækplaster.
-Man giver bridgespillere, der har lyst (og råd) mulighed for at spille de samme fordelinger som stjernerene ved en parallel turnering.
-Man arrangerer en uformel sammenkomst aftenen før turneringen, hvor der afholdes en såkaldt pro/am-turnering, ligeledes henvendt til enhver der har lyst (og råd) til at deltage. Og derudover gives der lodtrækningsadgang til 10 par fra hele landet til at deltage denne aften.

Alt i alt en række glimrende tiltag, der har til hensigt at udbrede kendskabet til turneringen samt give 'gemene' spillere mulighed for at få en indtryk af- og en duft af glamouren.

Men hovedelementet - det som trækker pressen, BBO-tilskuerne og de 'gemene'spillere' til - er og bliver invitationsturneringen, fremmødet af elitespillere fra hele verden.

CBI er en eliteturnering, hvor almindelige spillere udover at nyde kæmpernes fight har forskellige muligheder for selv at få kort i hænderne. Men en breddeturnering? NEJ DA.

(fortsættes - trætte læsere kan stoppe her)
 

 

Svar
 

Kan man forestille sig en Håndboldfonden der ikke ville sponsorere et verdensmesterskab der skulle afholdes i Danmark? Det er elitespilleres resultater der får små poder til at vælge den samme sportsgren. Det har vi set i f.eks. tennis, fodbold, håndbold, bordtennis.
 

Svar
 

Hej

 

Ja Niels mange ting i luften på samme tid, jeg lagde såmænd bare op til at det var Bridgefonden denne tråd skulle omhandle, men Ole vil det åbenbart anderledes.

 

Jeg ser ikke Bridgefondens tiltag som markedsføring, men som en måde at opnå de 200 donationer som skal i hus hver år for at den kan fortsætte med skattefrihed for donationer. Jeg vil stadig opfordre Bridgefonden til at gøre på anden vis.  

 

Ole det lyder meget voldsomt at jeg ønsker at 'stemple' CBI som noget som helst og udbrede et budskab om at CBI skal man ikke deltage i. Hvis du havde været mere opmærksom da du tjekkede hvem der forsøgte at kvalificere sig til CBI i Århus ville du se at jeg var i mellem dem. Det er helt hen i vejret at beskylde mig for at have en dagsorden om at få miskriditeret CBI. Du snakker om kritikløse rygklappere pas på du ikke selv ender som en.

Vi to har en forskellig måde at definere elite på,

 

Kim Nielsen

Svar
 

Kære Kim,

 

I dit oprindelige indlæg skrev du: 'at give støtte til en bridgeturnering for proffesionelle bridgespillere, størstedelen fra udlandet'

Som jeg tidligere har nævnt så var det den unuancerede formulering der fik mig til at fare i blækhuset. Hvis man lader den slags påstande være uimodsagt, så bliver det pludseligt den offentlige opfattelse af denne turnering (som et eksempel se bare Kim Nørgaards indlæg). Så du efterlod mig ikke noget valg.

Jeg kan dårligt opfatte dine indlæg som andet end et forsøg på stemple alle CBI turneringer som elite turneringer. Selv den gode Bio har du fået forvirret. At main-event (og tildels kvalifikations heatene hertil) er elite orienteret er lige så oplagt som at pro-am samt sideturneringen ikke er (se på deltagerlisterne for at blive overbevist). At stemple dem alle som elite turneringer er mildest talt hverken korrekt, dækkene eller fremmende for turneringerne.

Du er jo godt klar over at der på repræsentantskabs niveau bliver diskuteret meget bredde og elite. Så at fremstille CBI begivenheden blot som en elite turnering, ved du jo godt ikke gør CBI noget godt. 

 

Atter de bedste bridgehilsner

Ole

Svar
 

Uha man er ømskinnede.

 

Jeg har personligt intet imod CBI og vil glæde deltage, hvis jeg hat tid og råd eller er god nok til at kvale.  Nød at se nogle runder i weekenden på BBO og har personligt intet imod at DBF støtter om arrangementet med medarbejdere og økonomi, inden for rimelighedens grænser.  Det er da vel heller ikke emnet i denne tråd.  Og om dansk skolefodbold vil lave noget pr og bruge lidt skejser, hvis DBU skal afholde VM er op til dem, så længe alt er åbent og gennemskueligt.

 

Har sådan lidt på fornemmelsen at man læser mine indlæg med på forhånd påmonterede negative briller, blot fordi jeg generelt tillader mig at være kritisk omkring forholdene i forbundet og specielt forvaltningen af vores alle sammens midler.  Her et godt eksempel:

 

Ole Raulund 

 

PS: Sunes kommentar: "Nu er der jo ikke noget galt med en turnering der tiltaler eliten.  Hvor mange af de bedste har mulighed for at mødes med andre meget gode spillere,  Måske udenlandske venner og bekendte, de sjældent ellers kan mødes med." synes jeg repræsenterer en desavuering af turneringen som jeg ikke har overskud til andet end at glemme hurtigst muligt.

 

 

Så tænker jeg blot at manden ikke kan læse, for hvad fanden er der galt med en turnering der taler til eliten. Det er jo i meget stor grad eliten der trækker det største læs og er dertil med til at gøre os andre bedre.  Er det skidt eller og en ringeagt af turneringen ?

 

 

Venlig hilsen Super_G

Svar
 

Kære Sune,

Du skrev: "Hvor mange af de bedste har mulighed for at mødes med andre meget gode spillere,  Måske udenlandske venner og bekendte, de sjældent ellers kan mødes med"

Det læste jeg således at du mente vi brugte DBfs begrænsede midler til at den danske elite kunne mødes med udenlandske venner og bekendte for at dyrke sociale forbindelser. Det var åbenbart forkert opfattet, hvilket jeg er glad for. Det vil jeg selvfølgelig gerne beklage at jeg misforstod.

 

Atter de bedste hilsner

Manden der gerne vil kaldes Ole

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn