Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Personale-flugt/-afgang i Sekretariatet

Personale-flugt/-afgang i Sekretariatet

emailnotifikationer
 
 

For de af jer, der ikke kender mig: Leif Thomsen – snart 55 år med vores skønne tanke-sport - heraf en ikke uanselig del med organisatorisk arbejde, til lands, til vands og i luften.

Jeg har med stigende undren og uro fulgt andre tråde på sitet, som behandler emner som rettidig omhu, rejser spørgsmål om manglende åbenhed og andre forhold vedrørende det arbejde, som HB og sekretariatsfunktionen udfører (og som alle vi menige medlemmer jo er afhængige af, og ikke kan undvære).

Det seneste års tid er der sket ganske markant udskiftning/afgang i ”spiller”-staben på holdet, så at sige.

Som det er de fleste bekendt, begyndende med afskeden med Flemming Bøgh Sørensen og ansættelsen af den nuværende direktør, Charlotte Fuglsang.

Jeg kender Flemming rigtig godt fra et tidligere samarbejde i HB – hvorimod mit bekendtskab med Charlotte Fuglsang er meget perifært, hvorfor det også er svært at vurdere for og imod, blot kan man jo her konstatere, at HB på et tidspunkt må have ønsket et profil-skifte i ledelsen af sekretariatet – hvilket HB jo er i sin gode ret til, så kan man i øvrigt selv mene om det, hvad man vil.

Det det nu vækker min uro og bekymring er, at der på det seneste er foregået en massiv afgang blandt medarbejderne. Uden at man som udenforstående kan og skal have indsigt i baggrunden, ser det på en måde både mærkeligt og skræmmende ud.

Jeg ved positivt af personlig erfaring, at mange (sikkert alle) af de ”afgåede” medarbejdere rummer de kvalifikationer, som jeg mener, der skal bruges til deres respektive jobs.

Så det spørgsmål, der trænger sig på er:

  1. Har man virkelig fejl-castet så mange medarbejdere gennem tiden = ansat folk, som ikke kan bestride det arbejde, de er sat til?
  2. Har arbejdsopgaverne i sekretariatet ændres sig så meget det seneste år, måske i forbindelse med ansættelsen af den ny leder, at der nu er behov for andre profiler til at bestride dem?
  3. Skyldes afgangene dårligt arbejdsklima? Som jeg forstår det, er ikke mange afgangene begrundet i fyringer.
  4. Eller ligger hunden begravet et helt andet sted?
  5. Og endelig: Har vi overhovedet set det sidste – for der da vist stadig et par stykker tilbage af ”den (knap så) gamle garde”?

Det sidste fremstår (og er nok ment) som en dårlig joke, men ”you never can tell”.

På trods af HB’s ikke specielt åbne stil, mener jeg godt at man kan forvente i hvert fald en eller anden form for redegørelse for alle disse forhold.  Specielt når man tænker på, at alle, både medlemmer og klubber, stadig har brug for, og krav på, et super-professionelt sekretariat til at holde det gode skib, DBf, på ret kurs.

 

 

Svar

Svar

 
 
 

Jeg er hverken på den ene eller den anden side, eller for/imod nogen af de implicerede parter, men jeg har alligevel lyst til at komme med en kommentar..  

 

Vi har en HB med dygtige og intelligente folk. Der var brug for en kursændring i DBF, og derfor skulle der nye kræfter til på toppen. Charlotte Fuglsang virker meget dygtig og kompetent, og jeg mener helt klart, at det var rigtigt set af HB, at en ny direktør skulle komme udefra - og ikke fra vores lille sammenspiste bridgeverden. 

 

En ny kurs tager altid tid - det sker ikke "natten over", og der vil med en ny kaptajn altid rulle hoveder, enten frivilligt eller ufrivilligt - that's the name of the game.  Lad os nu give HB og Charlotte F. ro og opbakning til at udføre den opgave, de er valgt til. Kræfterne skal bruges rigtigt - og ikke på forsvar eller mudderkastning. 

 

/Helle Rasmussen 

 

Svar
 

Tak for det gode og saglige indlæg Henrik Kruse Petersen!

Jeg er 100% enig med dig - det er netop de personlige omkostninger og det store viden- og kompetencetab som er kernen i "sagen". Eller endnu kortere - personaleflugten!

Ikke fremtidsvisioner og mål - dem er vi jo enige om!

Thomas Berg

Svar
 

Jeg kan tilslutte mig Morten Bildes indlæg når man ser bort fra at jeg ikke kender formanden. Jeg kan også tilslutte mig Helle Rasmussens indlæg, også det om at direktøren ikke behøver komme indefra. Hun er ikke ansat til at spille bridge. Hun er ansat til at lede et foretagende.

 

Svar
 

Det her er en underlig, ukonstruktiv debat hvor enderne ikke rigtig når sammen.

 

I den ene ende af skolegården står en gruppe og fortæller (råber) om utilfredsstillende arbejdsbetingelser på grund af noget der ligner overgreb fra ledelsens side.

I den anden ende står en gruppe der prøver at dysse gruppe-1 ned ved at sige sket er sket, og nu må vi se at komme videre.

Og i midten står ledelsen så og ved ikke rigtig, hvordan den skal komme ind i skolebygningen igen.

Problemet, som jeg ser det, er at ledelsen ikke hører på begge sider. En fejl dårlige turneringsledere også begår, kan jeg røbe.

Det er klart for enhver at der er uro i gården. Om det kan kaldes en krise kan kun tiden vise; vi håber det ikke.

--------------------------------------------------------------

Jeg mener problemet er manglende udmelding fra ledelsen. Gårdvagten skal sgu prøve at komme den utilfredse gruppe i møde - UANSET om der er substans i kritikken eller ej.

Robespierre sagde noget i retning af, at der kun kan være frihed i et samfund, hvis det bygger på respekt og oplysning. Hvorimod et tyranni kun kan opretholdes ved at skjule sandheden for borgerne.

Og selv om der naturligvis er et lille spring fra et helt samfund til en hobby-interesseorganisation, så er princippet åbenlyst det samme. Hvis lederne ikke er åbne og fortæller de nysgerrige medlemmer sandheden om hvad der foregår, kan DBf vise sig at være den kendte kolos på lerfødder.  
DBf's held (hvis det er det dækkende ord) er, at 98 % af forbundets medlemmer er fløjtende ligeglade med den organisatoriske opbygning. Men hvis store dele af de foreningsaktive (blandt de sidste 2 %) føler sig misinformeret, som i den nuværende situation, kan man frygte uoprettelig skade.

Men hvad skal ledelsen (dvs. HB) da gøre?
Efter min mening skal HB melde klart ud,
-dels ved at fortælle, hvorfor i herrens navn det er så magtpåliggende med en ny struktur 
-dels ved at erkende, at der åbenbart har været ledelsesmæssige problemer

Ang. det første har den eneste forklaring, jeg har fattet (indrømmet, lige dét kan være en brist i mine indvendinger), at man ønsker et bredere medlemsfokus - hvilket jeg tolker som mere opmærksomhed på (flere ressourcer til-?) klubbridge mv.
Bestemt ikke et dårligt mål. Men guderne må vide, hvorfor det skal være et enten-eller (?)

Ang. begge punkter virker det som om der har været ønske om en kraftigere centralstyring.
Om dette er korrekt tolkning af HB's intensioner kan jeg ikke vurdere.
HVIS det er hensigten, er det jo ikke så sært at der 'ruller hoveder'.
Alternativt kan der være tale om personlige uoverensstemmelser 'på bjerget'.

--------------------------------------------------------------------------

Det her blev længere end planlagt (næppe nogen stor overraskelse for dem, der kender mig ...)
Min konklussion er, at jeg tror det vil give ro på gangen, hvis ledelsen (dvs. HB) vil 1) forklare hensigten med systemskiftet og 2) vil erkende, at der har været personlige problemer.

Og nå ja. Lige en ting til. Den der smøre med at man ikke vil snakke om at der har været probemer, fordi man vil beskytte eks-medarbejderes gode rygte er noget bull (pardon my french).
Man behøver da ikke at udpensle på hvilke områder, der har været uoverensstemmelse, eller hvem der har været ophavsmand.
Tavshed er rygtedannelsernes moder.

Jeg håber inderligt, HB vil mande sig op og skære gennem. Vi skal sgu snart til at spille noget kort i stedet for at stå herude og fryse i gården :)

kh Bio

 

  

 

Svar
 

Denne debat er nu nået et punkt LANGT under lavpunktet.

Alle kan være enige i af den nuværende situation er langt fra optimal og vi skal videre. Det gælder både tidligere medarbejdere, den nye ledelse/medarbejdere og hovedbestyrelsen.

Lad mig slå fast fra begyndelsen af Hovedbestyrelsen har lov til at lægge en ny kurs/ foretage udskiftninger mv. Det har vi valgt dem til og hvis man er utilfreds med det må man indgå i en konstruktiv dialog enten direkte med medlemmerne men optimalt set gå via distrikternes generalforsamlinger og bestyrelse og være aktiv der. Man har altid enten et valg ved at stå udenfor og råbe op eller tage arbejdshandskerne på og deltage i arbejdet.

Det gør indtryk på mig, og jeg bliver utrolig ked af når mennesker jeg har set yde en kæmpe indsats for DBF omtaler deres arbejde  med udtryk som ondt i maven, være grædefærdige og mistrives. Vi kan vel alle være enige om at det ikke medmenneskeligt i orden på nogen måde! Det eneste gode vi kan få ud af denne situation er ved at lære af den så den ALDRIG opstår igen og så i øvrigt stoppe med at true hinanden. Det er simpelthen uværdigt og ikke i orden. Især ikke om en sygemelding er i orden. Jeg er så glad for at Charlotte har fået det bedre, fået et job hun er glad for og er kommet hel videre som menneske efter en så dårlig oplevelse. Jeg er på den anden siden heller ikke i tvivl om at hveken Charlotte F eller Hovedbestyrelsen på noget tidspunkt har haft til hensigt at Charlotte eller andre medarbejdere skulle have det sådan. Så skal vi ikke alle være glade for at alle er endt på deres fødder og kommet videre. Jeg forstår slet ikke Oles slet skjulte trusler her. Vi har som arbejdsgiver pligt til (moralsk) at få medarbejdere godt videre. 

Jeg synes heller ikke det på nogen måde er i orden at Nis' arbejde/firma bliver inddraget i debatten på denne måde. Han har ikke fagligt været inde og arbejde med forholdene. Nis yder en kæmpe indsats for DBF og bemærkninger som dem er mangel på respekt. Man kan være uening om den linie han har været med til at lægge og de konsekvenser det har haft men please gå efter sagen ikke personen.

Alt i alt synes jeg det vil klæde alle at stoppe de grimme trusler og angreb og deltage konstruktivt. Hovedbestyrelsen/ledelsen må indse at deres strategi har haft nogle store menneskelige omkostninger for medarbejderne. De skal hjælpes godt videre på en medmenneskelig og konstruktiv måde med ALLE midler tilrådighed. Hovedbestyrelsen har nogle visoner for hvor DBF skal hen og kan man ikke støtte op om det så må man deltage konstruktivt i debatten ellers slidder vi hinanden op.  DBF har for mig altid været et sted for jeg trives og hvor vi passer godt på hinanden og det synes jeg er vigtigt at vi fortsat prøver at leve op til.

Jeg vil ønske tidligere medarbejdere held og lykke. Undskylde for den måde det er endt på og takke for en kanon indsats, det har været værdsat. Jeg vil ønske HB, Charlotte F og de nye medarbejdere alt det bedste. Jeg vil bidrage konstruktivt til at den proces de har sat i gang må bære frugt så vi får et stærk DBF som ramme for en masse dejlige timer med hinanden.

Birgitte Thunbo Christensen

Svar
 

Hej alle.

 

Jeg beklager min kommentar om Nis' s arbejde. Det var under lavmålet og bliver nu fjernet.

Mvh  Sus

Svar
 

Jeg har ellers besluttet mig for slet ikke at ytre min holdning i den her tråd, for det har jeg på ingen måder forudsætninger for at gøre pga. alt for lidt kendskab til de præcise fakta. MEN, jeg vil alligevel ytre mig, og tilkendegive min totale 100% opbakning til Birgitte Thunbo Christensens indlæg ovenfor. Fantastisk skrevet Birgitte !

Svar
 

Godt at se at Peter Møller Nielsen's indlæg FIK svesken på disken. Det er vel det Debatten er til for.

Jeg kan tilslutte mig Jan Nielsen (og dermed Birgitte). En sober og nøgtern debat er måske ikke altid det mest spændende, men det eneste der kan bygges på i længden. Jeg har kun været i distance-kontakt med nogle af de nu afgåede medarbejdere, men har for næsten alles vedkommende kun haft indtrykket af  meget venlige, kompetente og imødekommende folk. som sikkert har fundet det hyggeligt at kunne arbejde med deres hobby - på for dem på daværende tidspunkt acceptable vilkår. Nu er vilkårene måske ikke de samme, og så er nogle søgt videre eller blevet sendt videre. Det har jo ikke nødvendigvis noget med kompetencer eller engagement at gøre, men kan have mange årsager. Så meget for det personlige, som jeg ikke skal blande mig i på nogen måde.

 

Jeg synes der findes mere interessante spørgsmål:

Hvor er det HB vil hen? Hvor er det den nye direktør vil hen? Hvor er det den gamle ledelse inkl. frafaldne medarbejdere VILLE have været hen? Hvor er det medlemmerne - ALLE af dem, og ikke kun dem der mødes i elite-klubberne eller i Divisionsturneringen - vil hen?

 

Jeg tror at meget af denne debat handler om netop det. Hvem repræsenterer den nye organisation? Forhåbentligt OS ALLE SAMMEN. Hvem repræsenterede den gamle organisation? Formentligt og forhåbentligt andet end hinanden - men man kan have haft sine tvivl ind i mellem.

 

Jeg beklager Sus Vang, men jeg - som en erklæret del af bredden i dansk bridge - har ikke følt mig synderligt repræsenteret i DBF i mange år. Så er svesken på disken igen. Selvom du med dine egne ord (med hjælp udefra) har været en god formand for BU.

 

Det er MEGET fint at der er sat så enormt gode initiativer igang i forhold til begyndere, juniorer og til skolebridge. OG skønt at de ildsjæle der har gjort det til en succes fik en yderst velfortjent anerkendelse på Festivalen med æresnåle. TAK til dem.

 

At der også fokuseres på eliten med landstræner osv. er da også en positiv tilgang. Uden elite, hvad skal bredden så have ambitioner om? Og vi hepper jo når det går godt, SÅ er vi alle en del af Dansk Bridge og får klaphatten på.

 

 

Så det handler NETOP ikke om enten-eller, men om både-og. Efter min mening er det også netop DER den har haltet for længe. For hvad er breddeudvalgets opgave i dansk bridge? Er det at fokusere på de 5% bedste og de 5% nyeste medlemmer og derved opnå et gennemsnit  - eller er det at fokusere på de 90% midt i mellem? Det er den sidste del jeg forstår ved et breddeudvalgs ansvarsområde. Men jeg har ikke set mange initiativer til fordel for den gruppe, som jeg kan bruge til noget - beklager.

 

Jeg forventer ikke 90% opmærksomhed på midtergruppen af den grund. 30% ville såmænd have været nok, resten skal klubberne nok selv klare. Indforstået.

 

Men når det f.eks. handler om indholdet af vores blad, om engagement, reklame og opsøgende arbejde for at få flere til at deltage i bridge arrangementer for "almindelige" bridgespillere - og ikke mindst i interessen for at gøre den i øvrigt fantastiske Bridge Festival mere åben og attraktiv for bredden - så har den hidtige samling af ledere og funktionærer mest af alt bidraget med en larmende tavshed og - et deraf følgende indtryk af ligegyldighed.

 

Derfor håber jeg at den nye ledelse med en måske mere professionel indgangsvinkel, får en chance får at udføre noget for dansk bridge i almindelighed og tænke ud af de cirkler, der måske nemt kan opstå når arbejde og fritid / kollegaer og venner smelter sammen. DBF er altså også en forretning, OG skal være et Åbent hus mere end en lukket fest.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svar
 
Svar
 

Inspirationsspørgsmål til HB

 

Jeg har fulgt denne debat, både her og andre steder, og jeg vil prøve at komme med et konstruktivt input.

 

Jeg er meget i tråd med Birgitte Thunbo m.fl. mht. til diskussion af enkeltpersoner. Dog mener jeg at Charlotte Fuglsang og Flemming Bøgh-Sørensen ikke kan nyde dette hensyn. Når man påtager sig jobbet som generalsekretær for DBf, må man forvente at den professionelle side af en kan blive genstand for offentlig debat. Man kunne selvfølgelig vælge at tage hensyn til Flemming, hvis fyringen havde indledt en personlig nedtur for ham eller lignende. Det er dog intet der tyder på dette, tværtimod. Når jeg har mødt Flemming i bridgesammenhænge, har han været sit sædvanlige rolige og gemytlige jeg, og han har modtaget utallige sympatitilkendegivelser. Han har også fundet et nyt job der, så vidt jeg kan se, er et bedre job. Og da han har altid virket som en fagligt sober mand med brede skuldre, så skulle han kunne tåle det.

 

Når man ser det hele udefra, uden at kigge på enkeltpersoner, er der dog en ting der ikke kan undgå at springe i øjnene. Da Flemming var generalsekretær havde vi et sekretariat der virkede tilnærmelsesvist upåklageligt. Så kom omstillingsprocessen med den nye generalsekretær, hvorefter samtlige medarbejdere klagede over psykisk dårligt arbejdsmiljø. En erhvervspsykolog har været inde over, men har ikke kunnet afhjælpe problemet. Og nu er sekretariatet næsten totalt drænet for medarbejdere.

 

Når man hverken kan eller skal diskutere de enkelte ansatte er det klart, at der er ting som HB ikke kan sige, selvom det ville være en del af forklaringen på tingenes tilstand. Det kan da nemt være, at nogle medarbejdere ikke har været dygtige eller omstillingsparate nok, eller at de har stillet for store krav til deres arbejdsplads. Men flugten har været massiv, og HB vedbliver med at rose Charlotte Fuglsang i høje toner. Det efterlader os andre med billedet:

 

Charlotte Fuglsang er virkelig dygtig, og alle i sekretariatet, alle, er forkert på den.

 

Det er ret bastant påstand, som HB beder os godtage på deres blanke ansigt. Det er ikke så nemt, og jeg tror det ville afhjælpe meget, hvis HB ville forklare sig lidt mere. Jeg har derfor formuleret nogle inspirationsspørgsmål til HB. Det er ikke min forventning at HB nødvendigvis besvarer alle spørgsmål, det er mere ment som en slags inspiration til, hvordan HB kan delagtiggøre det bridgespillende Danmark i sine overvejelser, visioner og lignende.

 

Var medarbejderne i sekretariatet involveret i rekrutteringsprocessen af Charlotte Fuglsang? Hvis nej, hvorfor ikke?

 

Hvilke konkrete kvaliteter efterspurgte man, da man hyrede Charlotte Fuglsang gennem et rekrutteringsbureau?

 

Hvordan har disse kvaliteter konkret vist sig indtil videre?

 

Hvilke konkrete forbedringer har vi set siden Charlotte Fuglsang tiltrådte?

 

Hvilke nye visioner eller konkrete tiltag er det, det bridgespillende Danmark kan glæde sig til?

 

Hvordan står disse i forhold til Flemmings meritliste? (Som jeg ikke kender.)

 

Er HB mere inde og detailstyre sekretariatet end tidligere HB’er? Hvis ja, hvorfor?

 

Mvh Ole Berg Kristensen

Svar
 
Svar
 
Hej Sus,

Det er da fint at du beklager dit udsagn om formanden. Vi kender alle til at at munden (eller i dette tilfælde fingrene) arbejder hurtigere end hovedet. Det er muligt at alt så er godt igen i facebook verdenen. Vi er så heldige i DBf at vi har en formand som bruger uhørt mange timer på at rejse landet rundt og fortælle om DBf. At dette er muligt ved siden af at være selvstændig er stadig et mysterie for mig. Det kræver et utroligt engagement. Jeg kan kun gætte på hvor ondt det må føles for Nis når en god bekendt, som ved alt dette, kommer med en kommentar der rammer ham lige hvor det gør mest ondt. Jeg havde foretrukket at du skrev at du ville kontakte Nis personligt og give ham en uforbeholden undskyldning.
 
Bedste bridge hilsner

Ole 

Svar
 

Kære Birgitte,

 

Tak for et fint og konstruktivt indlæg.

 

Man kan aldrig rigtig på forhånd vide af hvilke veje en forandringsproces fører en, men hvis det betyder at man ikke tør forandringen så vil de fleste virksomheder/foreninger før eller siden segne hen. Set i bakspejlet tror jeg også, at vi i HB skulle have tydeliggjort noget mere, at DBf skulle igennem en forandringsproces med ansættelsen af den nye direktør, som jo ikke har haft det nemt.

 

Som du selv skriver så havde HB ingen hensigt om at nogle medarbejdere skulle have det dårligt. Det gør ondt på mig at se medarbejdere, heraf nogen jeg har kendt nogle i årtier og holder meget af, have det dårligt. Men det ændrer ikke ved, at jeg er fuldt overbevist om at DBf har brug for nye initiativer. Og når man har påtaget sig det hverv at have sæde i HB så må man arbejde udfra det man tror, er bedst for DBf, ellers må man overlade sædet til en anden.

 

Vi er helt enige om at medarbejdere, der af den ene eller anden grund forlader os, skal hjælpes godt videre. Det har vi også gjort. Lad mig nævne:

  • Vi har bevilliget en replacement pakke til Flemming Bøgh-Sørensen for at give ham de bedste muligheder for at få et nyt job.
  • Vi har reelt fritstillet Trine Binderkrantz da hun efter at være opsagt, ønskede at forlade DBf øjeblikkeligt. Med reel fritstilling mener jeg at hun øjeblikkeligt blev fritaget for arbejde og frit kunne søge nyt job uden at indtægten herfra ville blive modregnet i de penge hun modtog fra DBf i fritstillings perioden.
  • Vi valgte at lade CKPs dobbeltjob farre.

 

Ingen af ovennævnte tre beslutninger var DBf forpligtiget til, men gjorde det udelukkende for vores tidligere medarbejderes bedste. Det kan synes som den mindste ting ikke at reagere på CKPs dobbeltjob, men det synes jeg ikke det er. I fredags opsagde Jacob Kehl sin stilling som Salesmanager i Bridgebutikken og gjorde samtidigt klart at vi ikke skulle forvente at se ham mere. Hvad nu hvis Jacob om 1 uge starter i et nyt job? Skal vi så også lade dette fare? Inden vi ser os om, har vi dannet præcedens om at medarbejdere i forbindelse med at de opsiger deres job hos DBf, kan starte i et nyt job i opsigelsesperioden. Jeg kender ingen andre virksomheder, der ville tillade denne praksis. Tværtimod bruger de virksomheder jeg kender, denne periode til overdragelse af viden og igangværende opgaver.

 

Bridgebutikken er meget vigtig for DBfs økonomi. Den genererer et overskud på ca. 1 mio kr årligt. Uden denne indtægt ville der mangle finansiering til ca 2 ansatte i selve sekretariatet. En stor del af denne indtægt kommer fra vores udenlandske agent netværk, hvor den personlige kontakt er vigtig. Når sælgeren forsvinder fra den ene dag til den anden, så har DBf et problem.

 

Jeg kan berolige med at Charlotte Fuglsang i løbet af weekenden har indgået en aftale med vores tidligere salesmanager Morten Henningsen om, at han øjeblikkeligt tiltræder frem til udgangen af december. Mortens øjeblikkelige tiltræden betyder, at den vigtige indtægt ikke kommer i fare. Det giver os tid til at få opslået stillingen som salesmanager. En stor tak til Morten for at påtage sig denne opgave.

 

Det er muligt jeg er gammeldags, men når man sygemelder sig fra arbejde, synes jeg den vigtigste opgave for en medarbejder er at fokusere på at blive frisk, så man igen kan møde på arbejde. Omkostningerne ved at sygemelde sig i perioden fra man opsiger sin stilling og til man fratræder denne kan, som jeg prøver at skitsere ovenfor, være store for foreningen/virksomheden.

 

Men derfor glæder jeg mig da som du, enormt over at Charlotte Koch-Palmundhar fundet et job hun er glad for, og kan se en fremtid i. Det er det vi ønsker for alle vores medarbejdere når de af den ene eller anden grund forlader os.

 

Udover at jeg synes at DBf kan være sin optræden bekendt overfor medarbejdere der enten er blevet opsagt eller selv opsiger deres arbejde så har vi også prøvet at forbedre situationen i sekretariatet.

 

Inden den nye direktør tiltrådte, afslørede en APV (ArbejdsPlads Vurdering), at der forekom mobberi i sekretariatet. Det er selvfølgeligt ikke acceptabelt. Da medarbejderne udtrykte deres utilfredshed med arbejdsmiljøet efter den nye direktør var tiltrådt, engagerede vi omgående en erhvervspsykolog til at bistå med processen om at forbedre arbejdsmiljøet. Samtidigt lovede vi medarbejderne, at der ville blive gennemført en ny APV i 2017 (lovmæssigt skulle dette først ske i 2019). Undervejs fik vi positive tilbagemeldinger, men desværre lykkedes missionen ikke. Dette er vi alle meget ærgerlig over, men vi prøvede at reagere på den måde, som vi syntes gav de bedste chancer for at fastholde medarbejderne.

 

Som jeg tidligere har redegjort for, er medlemstallet vigtigt for at DBf kan bibeholde det nuværende aktivitetsniveau. Stigningen i den gennemsnitlige levealder må ikke blive en sovepude. Som Morten Bilde optimistisk nævner, er det ikke for sent at komme i gang med forandringsprocessen. Jeg håber, at han har ret. Men det er vigtigt at vi hurtigst muligt kommer i arbejdstøjet. For mig er et vigtigt fokusområde at vi støtter klubberne i hele landet med at få deres egne lokaler gerne i samarbejde med andre klubber. Undersøgelser fra USA viser at bridgespillerne mere end tidligere ønsker at spille i løbet af dagen og ikke om aftenen. Det er også en trend, man f.eks. har observeret i Blaksets Bridgecenter. Samtidigt er gode lokaler også vigtige til at danne rammen om et godt klubliv, der skal gøre det lettere at fastholde vores medlemmer. Også i forhold til udbredelsen af bridge blandt unge ser jeg at bridgehuse kan have stor værdi. Derfor er det vigtigt at få ansat en medarbejder til at hjælpe klubberne med blandt andet dette. Og derfor var vi nødt til at omlægge Trines stilling.

 

Jeg glæder mig over din positive tilgang til snart sagt alt, her at du vil bidrage konstruktivt til DBfs fremtid, vi får brug for alle kræfter.

 

Ser frem til snarest at møde dig og Finn ved bridgebordet. Det er altid hyggelige stunder.

 

Bedste bridge hilsner

Ole 

Svar
 

Jeg er direktør for en virksomhed. Det er et herligt job, men det er også et krævende job - ind imellem stressende. Der er glæder og bekymringer. Nogen ting går fantastisk. Andre ting går faktisk ikke helt fantastisk. Men det skal det nok komme til! En dag.

 

Jeg har en bestyrelse. Det er professionelle mennesker, som jeg trygt kan sparre med om de problemer, jeg har i virksomheden. De er udpegede, fordi de har kvalifikationer til at være bestyrelsesmedlemmer. De har ansat mig, fordi de syntes, at jeg havde kvalifikationerne til at være direktør. Hvis de en dag skifter mening, stritter de mig sikkert ud hurtigere, end man kan nå at sige "lilleslem".

 

Rigtig mange medarbejdere har været i min virksomhed i virkeligt mange år. Nogle er derimod gået efter kort tid. Det kan der have været forskellige grunde til. Vi har det godt, men mine medarbejderne er bestemt ikke enige med deres direktør om alting.

 

Efter at have læst denne lange debatstreng, priser jeg mig lykkelig for ikke at have tusindvis af ildsjæle som ejere.

 

Kort sagt, kære bridgevenner og kloge hoveder: Gå nu hjem og spil bridge! Det er jo det, vi helst vil. I har valgt en hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen har ansat en direktør. Lad nu hovedbestyrelsen passe sit arbejde! Lad nu direktøren passe sit arbejde.

 

Alting bliver ikke nødvendigvis bedre af, at vi alle fremsiger vore velmente sympatier for den ene eller den anden person her. Hvis al ting er galt, og hovedbestyrelsen ikke kan forklare sig, må vi til den tid vælge en ny hovedbestyrelse.

 

Så gå nu bare hjem og spil bridge, allesammen! For Bridgeforbundets skyld. Please....

Svar
 

Hej.

 

Da denne tråd blev startet var min første tanke.  Åh nej.  Vil man virkelig til at skrive om navngivne personer, i et offentligt forum.  Åbenbart.  Der bliver gået at for tæt på og når Sus fortæller om sygemeldinger og Ole skriver om løn og medarbejdere han kan undvære, står jeg helt af.  Men er efterhånden kommet til den konklusion at tråden må være startet med en form for accept fra visse af de tidligere ansatte og at Henriks fremstilling af persongalleriet ligeså.  Har det dog svært med dette.

 

Faktum er at vi har ansat en direktør, som heldigvis endnu ikke er fedtet totalt ind i vores indespiste bridge miljø.   Som åbenbart, med HB's accept, ikke ønsker at personalet arbejder så meget hjemmefra og vil ændre i struktur/arbejdsopgaver.  Det er så hendes opgave.  At ændre i arbejdsforhold er enormt følsomt og jeg føler med alle de medarbejdere, der har haft en dårlig tid.

 

Af de seneste indlæg kan jeg, for det mestes vedkommende, tilslutte mig Birgittes.  Og en generel diskussion, som den Søren lægger op til (hvor skal vi hen?) er velkommen.  Måske HB kunne komme med et indspark i bladet, at følge op på.

 

Men kan vi, venligst, holde resten af denne debat fri for skriverier om navngivne tidligere medarbejdere.

 

Venlig hilsen Sune

Svar
1 2 3
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn