Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » mærkelig dag...

mærkelig dag...

emailnotifikationer
 
 

hmmm.. jeg sidder her lørdag aften med en mærkelig følelse i kroppen.. hvad var det lige, der skete i dag? Der var en masse skriveri i morges/formiddag, som ender ud i det officielle svar fra turneringsledelsen om, at man spiller. Man sender flere mails, og der kommer vist svar fra hovedbestyrelsen, forretningsudvalget eller what-ever - igen "vi spiller". Vi samles i BB, klar til at spille..  der er lidt forvirring, og TL kommer med en bekendtgørelse om, at man fra højeste sted har besluttet, at der spilles, og at alle hold forventes klar til start kl. 12.45..  hvis man ikke var det, ville man få 0 kp på kampen. Fint - dejlig klar besked :-)  .. men hvad der så derefter sker, forstår jeg endnu ikke helt..  Ingen kampe starter (i 1.div. altså), kaptajnerne går sammen og snakker; kaptajnerne kommer ud for at snakke med deres respektive hold..  vores besked til vores kaptajn er, at vi gerne vil spille;..  kaptajnerne går sammen igen, og kommer så tilbage med "vi spiller ikke".  ???  what? .. fedt at være kommet fra fyn og jylland og nu blot kan køre hjem igen. Reelt skete der det, at folk derefter blev på spillestedet, fik en tår at drikke, snakkede lidt - og nogle spillede lidt for sjov... meget mærkeligt. Vi kunne også ugle lidt bridge ved 2. og 3. division, som også var tilstede - og som spillede uden problemer. 

Men helt seriøst - hvad skete der lige? Jeg forstår godt, at folk er bange for at blive smittet med virus - men så lad da være med at møde op?! Spillere fra alle hold var jo mødt op - så hvorfor ikke spille? Er smittefaren mindre, hvis man kun er der to timer fremfor 6 timer? Er det farligere for 1. div. at spille fremfor 2. og 3. division? hold nu op...   og Hvor mange var vi samlet i dag? - max 150 mennesker (nok ikke engang)...  og hvis man er syg, bliver man jo hjemme alligevel. Vi kan jo ikke stoppe hele Danmark og gå fuldstændig i panik..  Corona ER farligt, det er jeg enig i, men lad os nu bruge vores sunde fornuft og undgå panikken.

Jeg er glad for, at jeg ikke er blandt dem, der skal beslutte hvordan denne weekend skal ende.. eller hvordan der skal dømmes. Vores hold ligger til nedrykning, så vi ville virkelig gerne have spillet - kæmpet for vores chance..  så jeg håber ikke, at stillingen inden denne weekend dømmes til at være det endelige resultat -  baseret på "ingen ville spille", for sådan var det ikke.

 

 

Svar

Svar

 
 
 

Jeg kan kun tilslutte mig min makker! Helt absurd, at man beslutter at at aflyse 1.division pga angst for coronasmitte ca. en halv time efter spilletidsstart.  2. og 3. division afvikles jo som planlagt! Vi er nogle fra 1.division, der sidder tilbage som kæmpe spørgsmålstegn? Hvis man var bange for smitte - kunne man så ikke have meldt fra allerede torsdag eller fredag og fundet substitutter. Her får man stoppet hele første divisions afvikling? Trods alt er folk kommet for at spille fra Jylland,Fyn, USA, Norge, Polen osv.. Og er der juridisk hold i at afviklingen af 1.div stoppes pga angst for smitte med en sygdom der har en relativt lav populationsbaseret risiko? Langt lavere incidens end for andre virale sygdomme? Så næste gang nogle i første division har nervøsitet for virale sygdomme (jeg har selv prøvet at have et immunforsvar der var banket ned til nul), pga øget eksponering, skal vi så stoppe hele turneringen eller? 

Svar
 

Kære Lone og Helle.

For mig som udenforstående lød det også meget mærkeligt, da jeg ved Jysk-Fynsk i Herning hørte, at 1. division havde besluttet ikke at spille!

 

Men der må jo have været 12 holdkaptajner som i fællesskab har besluttet at boykotte stævnet? Ellers havde f. eks. jeres kaptajn vel sagt at I ville spille og havde I så ikke modstandere så havde I vel bare vundet 13-0?

 

Jeg fik (vel i egenskab af Kredsformand) to forespørgsler fredag aften om vi overvejede at aflyse Jysk-Fynsk lørdag-søndag, hvortil jeg kunne svare, at selvfølgelig havde det været i mine tanker, men at jeg ikke følte Danmark skulle sættes helt i stå på grund af en influenza. (det ved jeg ikke om det er, men vi har da aldrig sat landet i stå ved influenza). Derudover føler jeg heller ikke vi går ud over det, som sundhedsstyrelsen har anbefalet, tværtimod.

 

Som jeg læser jeres indlæg har HB/sekretariat/TUK eller hvem det nu er åbenbart haft samme tanker om divisionsturneringen, og helt grotesk at 2. og 3. division spiller, mens 1. division går hjem.

 

Håber I begge får en god søndag alligevel.

Svar
 

Kære Poul Bo,

Du skriver:

Derudover føler jeg heller ikke vi går ud over det, som sundhedsstyrelsen har anbefalet, tværtimod.

Der er åbenbart andre, der "føler" noget andet.

Er det i det hele taget i løbet af ugen faldet DBF ind selv at henvende sig til Sundhedsstyrelsen for at indhente råd mht. lige netop karakteren af vores "forsamlinger" ? Min opfordring hertil har i hvertfald ikke manglet.

Svar
 

Medierne har kørt dette års influenza op til dommedagslignende tilstande. Der er ikke en nyhedsudsendelse, hvor vi ikke får det præcise antal danskere der er smittet. 8-nyhederne søndag har netop sagt 27, heraf 0 døde. Andre år kan antallet af danske influenzaramte tælles i 100.000-vis, og antal døde over 1000. Se links forneden.

Efter min mening burde turneringskomiteen bare skære igennem. 0- 12 til dem der ikke kan stille 4 spillere. Man har fulgt Sunhedsstyrelsens anbefalinger, og efter hvad jeg hørte var det nede på ganske få hold (sikkert ganske få personer på disse hold) der nægtede at spille i panik. 
Det er umuligt at argumentere mod panisk angst. Prøv at overbevise en der har flyskræk om at det ikke er farligere at flyve end at køre bil.

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2017/2017-12-influenza

https://www.dr.dk/nyheder/indland/1644-danskere-doede-af-lang-og-haard-influenzasaeson

Svar
 

Tak til John Norris for at prøve at sætte lidt perspektiv på den oppustede stemning omkring en relativt mild influenzatype.

Svar
 

Yderst overraskende at der åbenbart har været flertal for, at droppe 1. Division. Forstår ganske enkelt ikke argumentet😳😳😳

Svar
 

Jeg var en af dem der brugte 10 timer på en laaang biltur fra Aalborg til KBH (og retur) og jeg vil gerne sige TAK til dm der havde forudseenhed og mod til at sige fra. Jeg er ikke i tvivl om at det var den rigtige beslutning. Vi har et ansvar overfor vores nærmeste om at at beskytte os selv/dem og vores venner fra den lokale klub som i sidste ende kan blive ofre for en forsamling der aldrig skulle havde været foretaget lige nu imo

Der er en der nævner mildinfluenza...nej denne angriber luftvejene/Lungerne og dødstallet er væsentligt højere end ved selv en hård influenca. I går blev der konstateret 1200 nye smittede i Italien samt 49 døde alene på et døgn. Må jeg minde om at der gøres alt for at indæmme denne virus og at dette ikke pt kan lade sig gøre ..indikerer at den er yderst smitsom og der er flere eksempler på at man kan være asymtomatisk, ergo ikke behøver at ligne døden fra Lübeck for at udgøre en smittefare. 

Divisionen i bridge samler folk fra hele landet og med den forsamlingsform som vi har, spiller vi en del mennesker på et ganske lille sted og mere væsentligt vi rører alle ved de samme kort. Topbridgespillere rejser meget og det ville kræve en inficeret til at smitte en stor del af forsamlingen der derefter ville tage det med hjem til familier venner samt de mange ældre der sidder i de respektive bridgeklubber.

Pr i går var der 638 personer der var testet for infektionen i DK (deraf 27 smittede og en del flere i karantæne) kun testet 638 personer...og der må man antage at det er primært dem der udviser stærke symtomer...hvad med os "rigtige mænd" der ikke går til læge med en smule sygdom. Skal vi gå i panik nej...skal vi tage forholdsregler...ja. Vi har et ansvar for at se om vi kan mindske spredningen mest muligt især med henblik på at den ikke når frem til ældre samt svagelige der kan blive offer for denne. Hertil skal det nævnes at almindeligt raske personer i deres bedste alder, ligeledes er i farezonen, for at omkomme, dog er talne herfor i promillerne.

Jeg mener at DBF burde havde udvist rettidiget omhu og aflyst arrangementet fredag eller senest lørdag morgen med den udviling der har været de seneste dage.

Jeg er helt uforstående overfor at 2 samt 3 division fortsatte deres virke men håber det bedste. De links der blev forelagt var til en overstået influenza sæson...pt er Italien nærmest en Hot Zone og vi i DK er først lige ved at blive ramt. Lad os sammenligne fuld effekt og kedelig dødstal når vi på et tidspunkt er på den anden side af det...så tror jeg piben har fået en anden lyd...men modsat jer andre tager jeg gerne fejl.

 

Dem som kender mig ved at jeg ikke er hypokonder eller på anden vis hysterisk (mine tidligere makkere er muligvis uenig i det sidstnævnte udsagn, hvad angår bridge :)

 

Lad os komme på den anden side og så derefter få afviklet den sidste weekend samt slutspil...vi har indtil næste sæson starter til at finde et passende tidspunkt det burde være muligt så vi atter kan fokusere 100% på bridge igen. Ingen er tjent med at spille med Damokles sværd hængende over hovedet.

 

MVH

Hystaden alias

Andreas Marquardsen

 

Svar
 

Godt brølt Andreas. - Rettidig omhu er jo ikke ligefrem DBF's spidskompetence.

Svar
 

Hysteri eller rettidig omhu?

Lad mig nævne:

Jeg har kendskab til at i hvert fald et par spillere netop er hjemvendt fra det sydlige udland.

Vi skulle være ca. 200-250 spillere i de samme indendørs lokaler i ca. 18 timer.

Vi sidder ret tæt ved bordene og meget tæt i cafeen.

Vi holder de samme kort i vores hænder i 5-10 minutter , hvorefter de gives videre til næste spiller som gør det samme.

Vi skal vel alle på toilettet en del gange og rør derfor ved samme håndtag.

Man kan være smittet i 2-10 dage uden symptomer , og altså uden selv at vide det, men ikke desto mindre kunne smitte andre.

Sygdommen kan være dødelig især for ældre og eller svagelige. Mon ikke nogle af os passer på den beskrivelse. Hvordan ville vi mon have det hvis blot en enkelt af os afgik ved døden, efter evt. smitte på spillestedet.

Vores kære spil er når alt kommer til alt "kun" en hobby for de fleste af os, næppe livsnødvendigt.

Personligt synes jeg kaptajnerne traf den rigtige beslutning, når nu DBF ikke kunne, blot trist at nogle divisioner spillede mens andre ikke gjorde.

Epidemien er muligvis endnu kun i sin vorden vi kan let risikere flere aflysninger, det må vi tage med åben pande!

mvh Morten Stege

Svar
 

Du har nu alle dage været den skarpeste kniv i skuffen, Andreas +++
Det er altid en fornøjelse at høre fra en, der er klogere end myndighederne.
Hvad i alverden kan Sundhedsstyrelsen dog vide om jyders svagelige legemer?

Hvilket parti stiller du op for ved næste valg?

"Manden med leen griner ad menneskene. Vikingerne griner tilbage" (- dog ikke alle forstår jeg nu).

kærlig hilsen og kys (.. nå nej) fra en ældre, kronisk syg, som allerede hoster lidt.

 

Svar
 

Angående dødstal så ligger procenten på mellem 2 og 3 hvis vi tager antal døde i procent af de registrerede smittede. Hvis vi lægger mørketallet oveni - dem der er smittet og som ikke opdages - bliver procenten væsentligt mindre. Jeg har set skøn på 0,3 %. Det er en mild influenza.

Og selv om den skulle være normal, så er det mig bekendt første gang man aflyser en turnering på grund af forkølelse.

Tænk også på hvad det koster af menneskeliv at verdensøkonomien er sat i første gear. Der mistes milliarder - måske billioner - på verdensplan.

 

Svar
 

Jeg var ikke en del af beslutningen, da jeg skulle sidde over i første halvleg. Jeg fik orienteringen på vej til spillestedet. Jeg tager hatten af for kaptajnerne for at træffe en modig, men efter min mening nødvendig, beslutning. Jeg er ikke bekymret på egne vegne. Det her handler heller ikke kun om spillerne i første division, men om at gå foran i forhold til alle de lokale klubber. Vi har mange medlemmer i risikozoner, og hvis klubberne fortsætter med at spille vil det uværgerligt koste menneskeliv. Ved den beslutning kaptajnerne traf, foregik man efter min mening med et eksempel, som jeg håber giver andre mod til at gøre det samme.

Svar
 

"Så er det mig bekendt første gang man aflyser en turnering på grund af forkølelse"

Inden ovenstående var jeg overbevist om, at BIOs indlæg ville være det der gav absolut mindst mening i denne tråd...jeg tog grueligt fejl.

 

Lad os starte med statistikken som du læser "som fanden læser biblen" Ved en hård influenza ligger dødeligheden mellem 0,1 og 0,2% ved en mild, som du hævder er sammenligningsgrundlaget ligger på 0,1% eller under!

 

Nedenstående er sakset fra en artikel på TV2 (sikkert Fake News?)

 

"For eksempel anslår Mike Famulare, der er ekspert i epidemiologi ved det amerikanske Institute for Disease Modelling, at IFR for covid-19 ligger på omkring 0,94 procent - altså mellem 9 og 10 døde for hver 1000 smittede"

"infection fatality rate eller IFR - altså et tal der tager højde for dem, der ikke går til læge, eller som måske slet ikke ved, at de er smittet med coronavirus". Blot for at skabe lidt kontext.

 

Jeg har set andre experter på feltet estimere omkring 0,7% men intet i nærheden af de 0,3% som mest af alt ligner et tal, brygget på en hjemmelavet kugleramme.

At så antallet af døde personer vil være langt højere i forbindelse med corona skyldes at denne er mere end dobbelt så smitsomt som en alm. influenza. Så procent tallet kan være relativt lavt men hvis det skal måles på millioner af mennesker straks en anden sag. Men nej det er ikke ebola.

 

Fra igår til idag er der 100 personer der er døde i Lombardiet alene..men pyt det er blot en forkølelse.

 

Hele Norditalien er mere eller mindre sat i karantæne...men pyt det er blot en forkølelse.

 

Hvad så verdensøkonomien, har med en aflysning/udskydelse af en divisionsweekend i bridge at gøre, ved jeg ikke ? For mig er det blot sund fornuft og har i øvrigt intet med en forkølelse at gøre da coruna modsat influenza går på lungerne....Er der frygt blandt folk...yes.....kan denne skabe unødigt hysteri... uden tvivl..... men det fratager ikke os almindlige mennesker i at udvise agtpågivenhed i en fornuftig målestok og med de rigtige fakta på bordet.

 

Der er sket en udvikling på blot få dage som jeg finder stærkt alarmerende og hvis jeg er alene om det... so be it....så er der rigeligt med plads til at lege på den tynde is...vær dog venligst opmærksom på at man ofte trækker andre sagesløse med sig i faldet.

 

Svar
 

 

https://ugeskriftet.dk/nyhed/ny-coronavirus-dodelighed-snarere-promiller-end-procent

Jeg vælger at følge Sundhedsstyrelsens råd - og det mener jeg også klubberne bør - ligesom høj-risiko spillere eller spillere, der for nylig har været i høj-forekomst områder må vælge at blive hjemme fra bridge.  Jeg kan ikke forstå, hvorfor 1.div pludselig skulle aflyses når afholdelsen af turneringen ligger indenfor de officielle retningslinjer. Jeg er noget bekymret over konsekvenserne af den beslutning og for den præcedens den skaber.

Med hensyn til økonomi, så får dette coronavirus store konsekvenser og kan medføre en verdensomspændende økonomisk krise  ikke så meget på grund af sygdommen selv men pga landenes adfærd omkring den. Flyindustrien er allerede hårdt mærket - og når vi lukker alt ned og bliver væk fra diverse arrangementer i ind og udland ja så går det ud over samfundets samlede produktion, virksomheder går konkurs og må lukke, arbejdspladser forsvinder osv og folk bliver fattigere. Fattigdom kan da også hypotetisk medføre flere dødsfald end viruset gør som Bertel anfører.  Og nej Andreas her tænker jeg ikke på, hvad de økonomiske konsekvenser af en aflysning af første division i bridge betyder - Det har nok minimal betydning i det store billede. 

Svar
 

Hvorfor al den måske-måske-ikke snak. 

Kan DBF ikke bare tage sig sammen til at kontakte sundhedsmyndighederne og beskrive de forhold, som vores sport drives under, herunder alderssammensætning, deling af kort, tid der tilbinges i nærkontakt osv. osv. 

Det kunne jo være, at vi derefter ville have et lidt bedre grundlag for at vælge. Både vore personlige valg og valg på forbundsplan.

PS. Der må jo forresten være nogen, der glæder sig over de CO2-reduktioner som aflysningerne af ferie-/flytrafikken mv. indebærer. For ikke at tale om alle de kommende arbejdsløse på feriedestinationerne - Tilbage til bålet og trækøllen- både her og hisset.

Svar
1 2 3
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn